fredag den 3. april 2009

Så er det lige om lidt!


At vi får weekend. Jeg har bare set så meget frem til denne weekend - jeg får nemlig tørrestativ sat op! Jeg har siden vi flyttede fra lejligheden sukket efter tøj, der tørrer i vinden - og så kan man undgå at bruge tørretumbleren. Det gør jeg nu også kun hvis det er strengt nødvendigt, ellers lufttørrer jeg mit tøj. I går fik huset en ordentlig omgang med kost og spand, så vi nu er klar til at koncentrere os om alt udenfor huset. Vi får en del besøg også - af folk, der hellere end gerne vil hjælpe til med alle de ting, vi skal lave - dejligt! Vi skal have lavet afskærmningen, som jeg glæder mig meget til at se vokse frem og blive tæt. Der er lavet plan over frø og forspiring - Kom an, siger jeg bare. Hav en rigtig god weeeknd - og smid endelig en kommentar, hvis du kommer på besøg her på min lille blog.

1 kommentar:

Madame sagde ...

Godmorgen til dig! Sikke flittige I har været med kost og spand :) Det er noget jeg gør i weekenden, men det er jo lidt dumt. Ja, lufttøret vasketøj er bare så lækkert, når det dufter af sol og sommer.

Ha' en dejlig fredag, og weekend bagefter ;-)