lørdag den 21. marts 2009

Fødselsdag i maven


Så er vi endelig færdig i denne omgang med tour de genbrugsplads. Udestuen har også fået en omgang og mine små træer derude har fået vand og der er nusset om dem. Simon fejede på terrassen og så fik vi et overblik over krukkerne - der er et af de såkaldte frostsikre, der alligevel er døde. Vi har fået lækker frokost og nu skal der lige tages en tur i blogland. Jeg har allerede været inde lige her:http://www.cross-stitch-junkie.blogspot.com/. Her har jeg beundret de anderledes og meget humoristiske korsstingsbroderier. Senere i dag skal jeg ned at besøge en sød dame, med ben i næsen og planter allesteder. Jeg skal have lidt assistance til mit nye strikkeprojekt - en halsedisse, som skal strikkes i meget lækkert og blødt garn. Måske er den allerede færdig til mandag. Det ville bestemt ikke være dårligt. Jeg har en i forvejen, som tit bliver brugt, og den er superrar at have på, når jeg tager mig en tur i haven, her i det lidt rå forår. Mine stokroser erbegyndt at kigge frem. Jeg plantede en del sidste år, som ikke blev til så meget, men jeg har hørt, at andet år planterne står vil blomsterne være pænere end første år. Efter vores mange forårsforberedelser i dag er forårsfornemmelserne godt nok begyndt begyndt at krible i både fingre og tæer - som at have fødselsdag i maven, som min niece beskriver forelskelse. I morgen skal jeg have fat i en mulvarpesaks, for vi har fået besøg i haven af en meget produktiv muldvarp. Jeg har det lidt træls med at skulle sætte fælde op for et dyr, som egentlig bare gør som nu en muldvarp gør: laver gange og små jordtoppe, men vi har altså haft et større mas med at få anlagt græsplæne sidste år - nu kan man sikkert få et pænt motiv ud af at sætte en streg mellem alle skuddene. Det er planen, at vi skal have en mere fyldig græsplæne i år og ambitionerne om mange store og frodige nye planter i haven er der skruet ned for, så det bliver nogle krukker, nye roser og lathyrus, der har fokus i år. Jeg vil gerne slappe af og nyde vores have så meget som muligt i år, for det var der ikke meget af sidste år. Jeg er allerede begyndt at drømme om de lyse og lune nætter, om blå hotensiaer, om saltvand og brændte flutes fra grillen. Om jordbær og kølig asti på terassen i godt selskab. Uuh... og så truer de med frost efter weekenden.

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg har lige fundet din smukke blog, og jeg glæder mig til at følge med :)

Miss Midtjylland sagde ...

IIh... Madame. Mange tak. Du er velkommen - jeg snuser også lidt hos dig fra tid til anden.

Samtal från min trädgård sagde ...

Dejlig blog du har, tusind tak for kommentaren på min. Jeg kender Hou fra dengang jeg arbejde med ridelejre på Egmonthöjskolen om sommeren, men det var helt tilbage i 80'erne, hvis det da er samme Hou?

Irene sagde ...

Tak for din søde hilsen på min blog, og ja, kagerne vil blive vist på min blog på fredag :-)
Dejligt billede af bien, jeg elsker gode billeder...

Mitt hvite hus sagde ...

Hei takk for hyggelig besøk.. velkommen til bloggverden..dette er et hyggelig og inspirerende sted O=)
Klemmer kerstin

MissMuffin sagde ...

Hvis jeg bar må være det gode selskab, så kommer jeg gerne med astien:)

Miss Midtjylland sagde ...

Mange tak for de fine ord. Jeg er også meget glad for at være er kommet i gang. Det er jo super hyggeligt - også at besøge andre bloggere. @Missmuffin - du er jo altid velkommen - også selv om det regner (så tager vi bare astien i udestuen)