onsdag den 22. december 2010

Juletid


Hopla... så er det allerede jul... jeg mærker det alle steder. Sneen som i perioder falder som poetisk Bulderbysne. På mit job, hvor arbejdsmængden svinger op og ned, mennesker, der klargør sig til juleferie, skriveborde pyntede med julestjerner og kravlenisser, maden i kantinen er kraftigt inspireret af højtiden, musikken i radioen - enkelte kollegaer har endda insisteret på at bære nissehue hele vejen igennem december. Jeg har valgt at arbejde mig igennem måneden. Måske lyder ovenstående en smule som om jeg i løbet af de seneste måneder er forvandlet til en gammel sur prut, men det er bare som om julestemningen lader vente på sig. Jeg har snart gennemgået det, der kunne kaldes mit eget personlige 'annos terrible', og jeg ser lidt frem til en en frisk og sprød kalender med blanke sider og nye muligheder... ikke at datoen kan ændre tilstand, men jeg har besluttet, at 2011 skal være alt det, 2010 ikke var/er. Jeg har lært en masse the hard way, tænkt endnu mere (min farmor har altid sagt, at tanker er toldfrie :-)), blevet mere voksen og i det hele taget fået prioriteret og klarlagt, i hvilken retning mit liv skal være. Det er super hårdt og i hvert fald ikke for tøsedrenge - men jeg kan mærke, at det giver den hårde hud jeg har brug for.
Jeg gennem december flere gange messet for mig selv, at næste år rejser jeg væk i indtil december helt er overstået. Jeg vil gerne slå fast, at jeg nu ikke er julehader, jeg kan bare mærke, at jeg har fået nye synspunkter og prioriteringer - jeg har rykket mig som menneske i en grad jeg aldrig troede var muligt. Samtidig er jeg bare ikke i julestemning, hvilket er en meget uvant oplevelse - men i år føles mange af de forberedelser, som tidligere var forbundet med hygge og samvær for mig personligt en lille bitte smule som pres og tvangstanker. Derfor kan jeg i år ikke vise billeder af en adventskrans, hjemmebag eller juleprydsler - for de er her ikke. Jeg er ikke julevred, som man måske kunne tro ude fra det jeg her deler med dig, men jeg kan bare mærke at mine juletanker ændrer sig. - og jeg arbejder rigtig meget i denne måned - hvilket er perfekt for mig. Men jeg kan mærke, at mit syn på noget der ellers altid har været fastlagt og gennemført på en bestemt måde - julen - har ændret sig og når noget så grundlæggende og fastlagt som julen kan ændre sig i mit liv, kan jeg godt se, at mit liv er meget anderledes jeg troede det ville være - jeg er sikker på, det er godt og sundt for mig. Jeg er et vanemennske og det at 'ryste pose' har været en intens og lærerig udfordring. Jeg tager en lille smule afstand fra hele den lange måned med de tidligere super hyggelige traditioner. I år kan jeg vist kun rumme den 24. december som eneste juledag for mig - med samvær med min dejlige familie, god mad, kirke og et smukt pyntet juletræ. Det er virkelig underligt og et stort skridt for mig at skulle minimere en tidligere så dejlig og hyggelig måned ned til en enkelt dag. Men jeg kan mærke, at det er det jeg skal.

Når alt det er sagt - jeg håber stadig ikke du synes, jeg er en sur gammel juleprut - vil jeg gerne sige, at jeg alligevel glæder mig til den 24. december, hvor den står i familiens tegn. Jeg er taknemmelig for mit fantastiske netværk og jeg elsker dem alle meget højt.

Ha en rigtig dejlig jul med al den kærlighed og stemning en rigtig jul bør indeholde!

9 kommentarer:

Kisser sagde ...

Julen er kærlighedens budskab og med den i hjertet ønsker jeg dig og dine en fantastisk jul.
Knus

Karen Klarbæk sagde ...

Jeg håber du snart kan se frem til positive vinde. Mere lys og luft og at være "på den anden side" af en stor proces.
Hip og hurra for den udvikling du gennemgår. Husk at se positivt på alt det omkring dig.
Og glædelig Jul bare 24. December.
(Det er dagene fra 25. Dec. og 12 dage frem der har størts indvirkning på det nye år åndeligt set....så brug dem positivt).
Kram
Karen

Margith sagde ...

Jeg vil starte med at ønske dig en rigtig glædelig jul. Menneskelige processer tager tid, glæd dig over det positive og ønsk det nye år med alle dets muligheder velkommen.
Jeg synes ikke du lyder sur bare som en der har taget sit liv op til revision :-)
Knus.

Therese sagde ...

KRAM til dig. Et ny kalender med masser af blanke sider er den bedste terapi. Håber du finder glæden ved julen igen, selvom livet gør ondt lige nu. Jeg ønsker dig en glædelig jul og et fint nytår, med masser af nye muligheder. KRAM

Signe sagde ...

Jeg ønsker dig alt muligt glæde og lykke i 2011.
Det lyder som om det sidste år har været hårdt og lærerigt for dig. Du vil aldrig blive den samme igen, men gør det noget?

Knus
Signe

Ballerina sagde ...

Dejligt at høre fra dig igen;-)
Jeg er sikker på at 2011 bliver dit år!! Ha´ nu en dejlig 24 dec. ( og selvfølgelig også dagene der kommer efter ;-) Knus fra mig..

Piskeriset sagde ...

Jeg krydser fingre for, at lykken vil smile til dig i hele 2011 :-)

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Tina Liel sagde ...

Åh søde. Det lyder bare til det har været et hårdt men som du siger lærerigt år for dig. Ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. KNUS og de varmeste tanker

Sus sagde ...

Hvor er det godt, at du kan sætte ord på din oplevelse af det hele. Det lyder som om du har haft det svært, og jeg håber, at 2011 har posen fuld af gode oplevelser til dig.
Kærligst, Susanne