Juletid

Hopla... så er det allerede jul... jeg mærker det alle steder. Sneen som i perioder falder som poetisk Bulderbysne. På mit job, hvor arbejdsmængden svinger op og ned, mennesker, der klargør sig til juleferie, skriveborde pyntede med julestjerner og kravlenisser, maden i kantinen er kraftigt inspireret af højtiden, musikken i radioen - enkelte kollegaer har endda insisteret på at bære nissehue hele vejen igennem december. Jeg har valgt at arbejde mig igennem måneden. Måske lyder ovenstående en smule som om jeg i løbet af de seneste måneder er forvandlet til en gammel sur prut, men det er bare som om julestemningen lader vente på sig. Jeg har snart gennemgået det, der kunne kaldes mit eget personlige 'annos terrible', og jeg ser lidt frem til en en frisk og sprød kalender med blanke sider og nye muligheder... ikke at datoen kan ændre tilstand, men jeg har besluttet, at 2011 skal være alt det, 2010 ikke var/er. Jeg har lært en masse the hard way, tænkt endnu mere (min farmor har altid sagt, at tanker er toldfrie :-)), blevet mere voksen og i det hele taget fået prioriteret og klarlagt, i hvilken retning mit liv skal være. Det er super hårdt og i hvert fald ikke for tøsedrenge - men jeg kan mærke, at det giver den hårde hud jeg har brug for.
Jeg gennem december flere gange messet for mig selv, at næste år rejser jeg væk i indtil december helt er overstået. Jeg vil gerne slå fast, at jeg nu ikke er julehader, jeg kan bare mærke, at jeg har fået nye synspunkter og prioriteringer - jeg har rykket mig som menneske i en grad jeg aldrig troede var muligt. Samtidig er jeg bare ikke i julestemning, hvilket er en meget uvant oplevelse - men i år føles mange af de forberedelser, som tidligere var forbundet med hygge og samvær for mig personligt en lille bitte smule som pres og tvangstanker. Derfor kan jeg i år ikke vise billeder af en adventskrans, hjemmebag eller juleprydsler - for de er her ikke. Jeg er ikke julevred, som man måske kunne tro ude fra det jeg her deler med dig, men jeg kan bare mærke at mine juletanker ændrer sig. - og jeg arbejder rigtig meget i denne måned - hvilket er perfekt for mig. Men jeg kan mærke, at mit syn på noget der ellers altid har været fastlagt og gennemført på en bestemt måde - julen - har ændret sig og når noget så grundlæggende og fastlagt som julen kan ændre sig i mit liv, kan jeg godt se, at mit liv er meget anderledes jeg troede det ville være - jeg er sikker på, det er godt og sundt for mig. Jeg er et vanemennske og det at 'ryste pose' har været en intens og lærerig udfordring. Jeg tager en lille smule afstand fra hele den lange måned med de tidligere super hyggelige traditioner. I år kan jeg vist kun rumme den 24. december som eneste juledag for mig - med samvær med min dejlige familie, god mad, kirke og et smukt pyntet juletræ. Det er virkelig underligt og et stort skridt for mig at skulle minimere en tidligere så dejlig og hyggelig måned ned til en enkelt dag. Men jeg kan mærke, at det er det jeg skal.

Når alt det er sagt - jeg håber stadig ikke du synes, jeg er en sur gammel juleprut - vil jeg gerne sige, at jeg alligevel glæder mig til den 24. december, hvor den står i familiens tegn. Jeg er taknemmelig for mit fantastiske netværk og jeg elsker dem alle meget højt.

Ha en rigtig dejlig jul med al den kærlighed og stemning en rigtig jul bør indeholde!