tirsdag den 28. december 2010

Julehilsener


Jeg har et par veninder, der stadig sender breve - de har godt nok opdaget at mails og sms er opfundet - og dem benytter de også flittigt - men ind imellem ligger der breve fra dem i mon postkasse - sådan et våggnede jeg op til her til morgen.. jeg har været rigtig træt og haft svært ved at sove i nat, men det at få så hyggelig en julehilsen med rigtig gode nyheder har reddet hele min morgen - det er så super hyggeligt med breve! Selvom jeg har fået julekort er de personlige breve om lidt af hvert mere end velkomne og jeg læser dem igen og igen - hvor er det dejligt!

onsdag den 22. december 2010

Juletid


Hopla... så er det allerede jul... jeg mærker det alle steder. Sneen som i perioder falder som poetisk Bulderbysne. På mit job, hvor arbejdsmængden svinger op og ned, mennesker, der klargør sig til juleferie, skriveborde pyntede med julestjerner og kravlenisser, maden i kantinen er kraftigt inspireret af højtiden, musikken i radioen - enkelte kollegaer har endda insisteret på at bære nissehue hele vejen igennem december. Jeg har valgt at arbejde mig igennem måneden. Måske lyder ovenstående en smule som om jeg i løbet af de seneste måneder er forvandlet til en gammel sur prut, men det er bare som om julestemningen lader vente på sig. Jeg har snart gennemgået det, der kunne kaldes mit eget personlige 'annos terrible', og jeg ser lidt frem til en en frisk og sprød kalender med blanke sider og nye muligheder... ikke at datoen kan ændre tilstand, men jeg har besluttet, at 2011 skal være alt det, 2010 ikke var/er. Jeg har lært en masse the hard way, tænkt endnu mere (min farmor har altid sagt, at tanker er toldfrie :-)), blevet mere voksen og i det hele taget fået prioriteret og klarlagt, i hvilken retning mit liv skal være. Det er super hårdt og i hvert fald ikke for tøsedrenge - men jeg kan mærke, at det giver den hårde hud jeg har brug for.
Jeg gennem december flere gange messet for mig selv, at næste år rejser jeg væk i indtil december helt er overstået. Jeg vil gerne slå fast, at jeg nu ikke er julehader, jeg kan bare mærke, at jeg har fået nye synspunkter og prioriteringer - jeg har rykket mig som menneske i en grad jeg aldrig troede var muligt. Samtidig er jeg bare ikke i julestemning, hvilket er en meget uvant oplevelse - men i år føles mange af de forberedelser, som tidligere var forbundet med hygge og samvær for mig personligt en lille bitte smule som pres og tvangstanker. Derfor kan jeg i år ikke vise billeder af en adventskrans, hjemmebag eller juleprydsler - for de er her ikke. Jeg er ikke julevred, som man måske kunne tro ude fra det jeg her deler med dig, men jeg kan bare mærke at mine juletanker ændrer sig. - og jeg arbejder rigtig meget i denne måned - hvilket er perfekt for mig. Men jeg kan mærke, at mit syn på noget der ellers altid har været fastlagt og gennemført på en bestemt måde - julen - har ændret sig og når noget så grundlæggende og fastlagt som julen kan ændre sig i mit liv, kan jeg godt se, at mit liv er meget anderledes jeg troede det ville være - jeg er sikker på, det er godt og sundt for mig. Jeg er et vanemennske og det at 'ryste pose' har været en intens og lærerig udfordring. Jeg tager en lille smule afstand fra hele den lange måned med de tidligere super hyggelige traditioner. I år kan jeg vist kun rumme den 24. december som eneste juledag for mig - med samvær med min dejlige familie, god mad, kirke og et smukt pyntet juletræ. Det er virkelig underligt og et stort skridt for mig at skulle minimere en tidligere så dejlig og hyggelig måned ned til en enkelt dag. Men jeg kan mærke, at det er det jeg skal.

Når alt det er sagt - jeg håber stadig ikke du synes, jeg er en sur gammel juleprut - vil jeg gerne sige, at jeg alligevel glæder mig til den 24. december, hvor den står i familiens tegn. Jeg er taknemmelig for mit fantastiske netværk og jeg elsker dem alle meget højt.

Ha en rigtig dejlig jul med al den kærlighed og stemning en rigtig jul bør indeholde!

søndag den 24. oktober 2010

I'm still breathing....


Ja, som nogen har bemærket har stikket fra Hou været trukket ud. Jeg gennemgår lige nu en masse forandringer i mit liv og det kan være svært at fortsætte med blogindlæg om dette og hint, når det, der foregår inde mellem ørerne, er et andet sted. Desuden kan det være svært at skrive om af flere årsager - hvor går grænsen for en blogger, når det omhandler noget meget privat og samtidig mennesker omkring? En anden årsag er, at det for mig er rigtig svært at skrive om, når man ikke selv har ordene og forklaringen på hvad det er, der præcist sker - og især ikke når man stadig ikke ved hvor rejsen i processen ender. Men jeg er blevet klogere, fascineret, inspireret, lært en masse og sorteret resten fra.
Når det er sagt vil jeg sige tusind tak for de mange kommentarer og mange mails jeg har modtaget fra jer - det er meget overvældende og det havde jeg slet ikke regnet med.
- Er der andre end mig, der ser frem til forår?


http://www.youtube.com/watch?v=HvucHgwjMFQ

onsdag den 21. juli 2010

Hitchhiker...


Hvis du møder en blaffer på din vej - vil du så holde ind til siden? Jeg mødte en i går. Det er virkelig lang tid siden jeg sidst har stødt på sådan en og det fik mig til at tænke på fænomenet hele vejen til mit bestemmelsessted. Jeg tog ham ikke op og blev 4 sekunder efter i tvivl om, om det var den rigtige beslutning?. Vi bor i et område med rigtig mange sommerhuse og busser, der kommer meget tit. Men da jeg kørte forbi, kiggede jeg i bakspejlet og kunne se, at han gned sig i ansigtet i frustration over, at endnu en kørte forbi uden at standse. Men hvor skulle han hen? hvorfor havde han så travlt, at han ikke kunne vente på bussen? Havde han ingen penge? Hvordan var han kommet til området uden bil, hvis bussen ikke var en mulighed?
Hele min barndom er jeg blevet lært, at blaffere kan være farlige - men jeg har også lært, at man skal hjælpe andre - og at en fremmed blot er en ven man ikke har mødt endnu. Det konflikter lidt i sådan en situation - min indre hippie mener jo, at jeg klart burde tage ham op. Er jeg bare for mistroisk og usikker? Egentlig tror jeg ikke at han havde en økse med i tasken, men hvad så, hvis han nu skulle helt til Aalborg og jeg kun til Hals? Så kunne han selvfølgelig få et liftet dertil. Æææhj - det gav lidt tankespin og en god snak med Simon, da jeg kom hjem. Ville du samle en blaffer op?

mandag den 12. juli 2010

Gad vide...


Om missen her har bestilt mad ud af huset? - eller om det beror på en mis-forståelse? (indsæt armprut og Niels Hausgaard'sk Tø-hø her)

lørdag den 3. juli 2010

Dame - Du er IKKE Whitney Houston


Det er sommer - og selvom jeg har airconditon i min bil, kan jeg rigtig godt lide at køre med nedrullede vinduer og mærke luften, mens jeg kører bil. Desuden har jeg en tendens til at høre lidt høj musik - gerne moderne klassikere. Nogle gange glemmer jeg bare, at når man har åbne vinduer i bilen og man skråler med på en sang - som i dette tilfælde - Whitney Houstons 'I will allways love you'- så findes der også andre biler med nedrullede vinduer - som kan høre en. Det er faktisk sket nogle gange - men tror du jeg lærer af det og tager hensyn? Nej nej, jeg kaster mig gerne ud i en lang arie og glemmer, det går ud over alle de andre, som også holder for det røde lys. Men det er nok især med den ene sang det går galt HVER gang. Faktisk bankede min nabo engang på - det var dengang jeg boede i lejlighed inde i Aalborg- og jeg var i gang med at sjaske lejligehden ind i rød Ajax. Min nabo er en af de meget direkte mennsker, som siger tingene meget ærligt, mens han svinger med de løse håndled: Dame - Du ER altså ikke Whitney Houston - jeg kunne høre dig ude på gaden da jeg kom hjem fra Brugsen - så jeg tænkte, jeg lige ville lave noget damage control og fortælle dig det, så det ikke går ud over sagesløse mennsker, der bare går på gaden. Men lærer jeg af det? Nej nej, det skete så i et vejkryds igen, da nævnte sang blev spillet i radioen. Jeg var lige midt i et 'yooooooooouuuuuuuuuu....uuuuuuu.uuuuuuu....', da jeg hørte fyren i bilen ved siden af skraldgrinende fortælle en han snakkede i telefon med at det altså ikke var hans radio der er noget galt med, men en skør dame i bilen ved siden af.
Senere spillede de så 'Bad' med Micheal Jackson - så med dansefakter i bilen og falset skete det så igen - undskyld! Jeg ER ikke Whitney Houston - men måske lidt, hvis man skulle tro de fæle anmeldelser fra Whitneys seneste koncert i Danmark. Måske man bare skulle holde vinduerne oprullet og nyde, at der er airconditon i bilen.

torsdag den 1. juli 2010

Så bestem dig dog, dame!


Jeg har været i Ikea TO gange inden for samme uge og læner mig op ad et tredje besøg i dag... Der er i øjeblikket rigtig mange Ikea family tilbud derude, og i lørdags købte jeg to store blomsterkrukker til 19 kr. pr. stk. Jeg fortrød, at jeg ikke havde købt nogle flere, for til 19 kr. kan man da altid bruge en krukke mere i haven. Desuden var det en god gaveide til min kusine, der fylder 30 næste lørdag. Den skal fyldes med en smuk opstammet hortensia. Jeg synes bare tit at jeg står derude og tænker 'Har jeg VIRKELIG brug for den??' - og når jeg så kommer hjem uden kommer svaret - ja, den kan jeg da ikke leve uden! Jeg blitzede lige billedet af krukkerne inden jeg driblede ud ad døren, så kvaliteten er også derefter - jeg ville bare lige vise jer dem :-)

lørdag den 26. juni 2010

En perfekt dag...

I dag har vi haft en superdejlig dag. det startede faktisk med en længere jagt på en reservedel til plæneklipperen, som gjorde, at vi endte i Almas. Bagefter snusede vi i Bauhaus efter nogle fliser, som vi vidste vidste var på tilbud. Derefter gik turen til Ikea, hvor der blev købt basics ind; servietter, stearinlys, fyrfadslys, opvaskebørster, toiletbørste osv. Desuden fandt jeg et super godt tilbud på krukker ud til terrassen, så det var en god tur - desuden var der ikke proppet i butikken, hvilket gjorde, at vi ikke fræsede igennem det hele. Der blev købt ind på hjemvejen - og så var det tid til en lille fiesta med lur i solen, mens vi lyttede ti Mads& Monopolet podcast.
Da vi var noget nær kogt, cyklede vi til vandet med hundedamerne - det var en blandet fornøjelse. De nød at blive kølet af, men det der våde noget var alligevel ikke det fedeste de har prøvet. Da vi kom hjem stod den på bad for hundedamerne i haven - heller ikke en fed fornøjelse for dem, men alligevel var det rart at sidde i det lunkne vand og blive nusset i bløde håndklæder bagefter.Nu står den på afslapning og en aftentur i haven - dejligt. Det har været en lang dag.

Hvad har du lavet i dag?

fredag den 25. juni 2010

Den skønneste krans...


Jeg holder tidlig weekend i denne uge - jeg kan mærke, at jeg trænger til lidt luft, og det var der heldigvis mulighed for. Jeg her en fantastisk chef. Dog har jeg været underdrejet med bihulebetændelse, men nu begynder penicillinen heldigvis at træde i karakter. Vi har holdt Skt. Hans i haven sammen med gode venner. Her i Hou har der været mange spekulationer omkring hvorvidt der ville være bål på havnen, så vi besluttede at tænde et bål her i haven Sammen med to hold rigtig gode venner. Vi besluttede at lave et 'mormortema', så jeg skulle have lavet en menu der passer dertil. Det endte med culotte med spinatkartofler og mormorsalat og så havde jeg bagt marengs som blev toppet med flødeskum og føltvedjordbær - der var ikke et øje tørt.
Vi fik grinet og som altid når vi er sammen ynder vi at fortælle pinlige historier, om ting vi har oplevet - en sikker griner hver gang. Der blev bagt snobrød og snakket, fjollet og grinet til den store guldmedalje.
Faktisk var det så hyggeligt, at vi gentager det i dag - så der er linet op med snobrødsdej - og skumfiduser og mariekiks, så vi kan lave smores (YAY!!) Jeg er sikker på, det bliver en super weekend.

tirsdag den 22. juni 2010

Hapset fra Facebook...

Jeg kunne ikke lade være med at trække å smilebåndet, da en af min venner på Facebook havde denne status (Det skal lige siges, at han er nok den i i hele verden jeg kender, der besidder allermest sarkasme og ironi :-) ) :

"Jeg har opgivet at fatte kvinder, I er fuldstændig utilregnelige og sindssyge. I skal ALDRIG kontakte mig igen!!"

-Det tror jeg nu de gør ;-)

mandag den 21. juni 2010

Afterparty


Jeg sidder lige og hygger mig med at gennemse billederne fra søndagens loppemarked. Det var en rigtig god dag, så vi snakker lidt om at lave endnu et igen i september. Jeg fik ikke rigtig selv brugt penge i går, men byttede lidt med nogle af de andre, og så fik jeg også solgt lidt. Det blev til en ny lysekrone, et lampebord, et metalskilt med 'S' for Sverige, endnu en lampe - dennelavet af isasietter og en glasskål i presset glas, et par krukker til haven og en spændende udgave af 'Vakre Hjem og Interior'

I dag er jeg også super træt og jeg kan mærke, at der udover opgaverne på jobbet bliver der ikke lavet mere herhjemme end jeg absolut skal :-)

fredag den 18. juni 2010

Smugkig!

Så er vi ved at være klar til på søndag -Jeg var lige et smut forbi Lise i går - uha som hendes butik er blevet flot! Dem der har planer om at komme på søndag kan i hvert fald godt glæde sig - for der er virkelig fine ting at komme efter.
Jeg smider lige et par billeder af, hvad man kan vente på søndag - jeg håber vi ses?:







søndag den 13. juni 2010

Man kan altid lære mere om sig selv..


Jeg er lige kommet ind fra haven af. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for at slå græs. Det er et meget simpelt stykke arbejde: Man ved hvor langt man er nået - og hvornår man er færdig. Desuden er det en rigtig god gang motion. Jeg lånte Simons skridttæller, og den afslørede, at man med sådan en omgang rundt i vores have med græsslåmaskinen når over de 10.000 skridt man helst skal nå om dagen. Det er en rigtig dejlig følelse. I dag har nemlig været sådan en dag med en masse småting der lige skulle ordnes, men alligevel har man følelsen af, at man ikke rigtig har lavet noget. Min far kiggede forbi og fik set vores drivhus - og så fik vi os lige en is på terrassen. Efter et lille kig over til naboen og en sandwich, gik Simon og jeg i haven. Jeg gik med græsslåmaskinen, mens simon gav bedene noget af en rodbehandling. Så nu synes jeg alligevel at vi har fået ordnet lidt. Så nu er aftalen at vi skal se Bonderøven sammen, inden jeg vil en tur i vaskehallen - og så i høkassen.
Ha en rigtig dejlig søndag aften.

Er det kun mig, der synes, at det er fuldstændig vildt???!!

Når man får øjnene op for guld!


Jeg læser en del bøger - mest krimier. Jeg elsker, når forfatteren kan beherske en suspence gennem hele bogen og twiste plottet, så man hele tiden tror, at nu ved man hvem der er morderen - for så til sidst at opdage, at han har været lige foran næsen på én hele tiden. Jeg har holdt mig meget til de svenske krimidronninger indtil nu, men her den anden dag lånte jeg en bog af søde Margrethe, som deler min smag. Jo Nesbø har jeg af en eller anden grund ikke følt mig tiltrukket af, men Margrethes beskrivelse af bøgerne gjorde, at nu skulle det da prøves - og jeg må sige, at jeg er faldet godt og grundigt for hans lette skrivestil. Hvor er det godt at der er en del bøger i serien, så man ikke løber tør foreløbig. Tænk at man kan have guld lige foran næsen på en!

fredag den 11. juni 2010

Ååh... så voksen


Det slog mig lige... alle mine ting har nu en fast plads. Det tror jeg ALDRIG er sket før. Der har altid været en eller anden dims, som jeg jævnligt har flyttet rundt på, fordi den egentlig ikke rigtig boede nogen steder. Men nu har alle mine ting en plads, hvor de hører til. Det er faktisk en lille milepæl for mig, hi hi.
Billedet her viser mine lamper i stuen, som lige er kommet retur fra opvaskeren - de bliver nemlig super fine efter en tur deri. Jeg kan slet ikke pudse dem op til samme resultat som vores effektive Electrolux AAA kan. Her vender de på hovedet. Desuden er der nu bund i vaketøjskurven - jo jo - jeg er blevet Åh så voksen! - og imens jeg skrev dette indslag, har Simon fået monteret lamperne igen - på deres plads!

onsdag den 9. juni 2010

Opfrisket genbrug.


For lang tid siden - faktisk for to år siden -fik mine liggestole et strejf af himmelblå - og meningen var også, at de skulle have nyt betræk - men jeg er virkelig en spand til at hamre søm i - så jeg opgav ret hurtigt igen.
Simon har nu givet dem nyt stof på - jeg blev bare så glad for hans lille overraskelse - stoffet - som for mig lidt minder om indpakningen på en pakke Stimorol tyggegummi - er bare så rare at kigge på.
Her er et nærbillede - jeg synes bare de striber er så glade. Jeg tror måske jeg hiver dem med til loppemarkedet til lige at tage et hvil i ind i mellem, for vi skal jo være der i 6 timer :-) Endnu flere har meldt sig til at have en bod, så det er virkelig over al forventning. Her i blandt et par damer fra Sæby, der syr tøj efter mål og som har et betydeligt lager af tøj til f.eks småpiger - buksedragter, haremsbukser - små tunikaer og syr også tøj efter dine mål -eller andet man kunne ønske sig - de elsker nemlig udfordringer! For eksempel tøj til din hund - eller til build a bear og lignende - flotte puder til dit yndlingshjørne - you name it - det er simpelthen så fint noget tøj til virkelig rimelige priser. I kan se et par eksempler her - disse tre eksempler koster alle under 150 kr.- jeg har nemlig fået lov af Betina til at låne et par billeder hos hende.

tirsdag den 8. juni 2010

En lille reklame for noget stort!


Søde Lise, som jeg arrangerer loppemarked med, har fået sin egen blog. Så hvis du elsker den enkle stil med lækre loppefund, fede detaljer, haveprojekter og meget mere er det hendes blog, du skal melde dig til. Jeg har nemlig været ude i hendes stald, som hun netop nu er i gang med at forvandle om til den mest fantastiske butik - og jeg kan godt afsløre, at det er smovs hun har derude! Jeg har selv meldt mig ti - endda som den allerførste - l og jeg satser hårdt på at blive tæppebombet med inspiration og hygge hos Lise.
Lises blog kan du finde her:
www.tantebrunsantik.blogspot.com
Jeg snakkede lige med hende i går, og jeg kan afsløre, at der i Lises gårdsplads bliver travlt -for der skal mange trailere ind med lækre loppis, planter og mange andre fine ting. Der er simpelthen så mange, der har meldt til vores lille arrangement - mange flere end vi havde turde håbe på. Jeg er sikker på, det bliver en super god dag. Såfremt du skulle være i nærheden den 20. juni skal du være meget velkommen til at kigge ind. Adressen er som tidligere nævnt: Lundagervej 41, 9330 Dronninglund. Der er også åbent i Lises stald, så man kan få luret alle hendes fine ting, som er hentet alle mulige steer fra. Lise var sidste sommer på ferie i Sverige, hvor hun også havde sjove og fine ting med hjem - så et besøg hos hende her i blogland - men også 'live' vil helst sikker være det hele værd.
Ha en dejlig dag.

søndag den 6. juni 2010

Loppemarked!


Legetøj, tøj, unika, smykker, loppeting, stauder og samlereffekter!
Desuden butik i stalden med mange gode møbler og sjove småting!

Der vil være bål, snobrød til ungerne - og man kan købe slush ice og kage - så tag familien med!

Hvis du gerne vil have en bod (det er gratis), så ring til Lise på 60932641.

Alle festlighederne foregår den 20. Juni 2010 kl. 10-16 - Adressen er:

Lundagervej 41
9330 Dronninglund


Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen

Lise og Pia

Havetur


Simon har fundet en masse sten i forbindelse med vi har omlagt haven - de er samlet sammen - for man ved jo aldrig, hvad man kan få brug for dem til. NU har han stablet dem sammen ved det ny drivhus, og jeg synes faktisk det ser rigtig dekorativt ud.

Simon har sat en reol derud, så alle mine spirer kan komme ud at gasse sig i varmen - og så står de ikke og roder i udestuen - det er super dejligt. Jeg glæder mig sådan til at se, hvordan resultatet bliver af alle frøene. Jeg har gemt n masse bakker igennem vinteren, og de er rigtig gode at have nu til alle spirerne. Det er lidt nemmere end potter af tørv.

Mit gamle plantebord, som jeg er så glad for er også kommet derud - så kan jeg potte om, prikle og nusse med det hele ude i drivhuset. Måske helst på en regnvejrsdag, for der er godt nok varmt derude.

Auberginen er også godt på vej op - den hygger sig rigtig i sin store potte - så jeg håber, det betyder, at vi får fine store auberginer senere på sommeren.

Andrea er sort som natten, så hun har et par udfordringer med solen - hun ved præcis, hvor der er skygge i haven forskellige tidspunkter på dagen - men hun nyder nu alligevel at daffe rundt og snuse - og beskytte sit territorium, ikke mindst! Hun har et horn i siden på en golden retriever, Bumle, der er flyttet ind lidt længere nede ad vejen - Han kommer forbi hver morgen, og Andrea lader ikke muligheden for at ytre sin mening om ham gå forbi. Til gengæld er hun lidt forelsket i Anton, en lille minigravhundehvalp, der også lige er flyttet ind hos en familie her på vejen.

lørdag den 5. juni 2010


I dag skal vi vist - igen- være hjemme. Det er ok for mig - det er her jeg helst vil være for tiden. Faktisk burde jeg være på vej til fødselsdag - min far fylder nemlig år i dag. Det er ret smart, at han lige har fødselsdag på fars dag. - Men manden er ikke hjemme - han er nemlig taget til Norge for at deltage i et cykelløb på 240 km. Ret sejt, når man er i 50erne. Ja, han bliver rost på bloggen i dag - nok mest fordi jeg i sidste uge kom til at sige ' ja, nu er du jo altså også ved at være gammel - du ER jo ikke helt ung mere...' - hov. Der blev lidt for stile i den anden ende af røret - så forsøgte jeg at redde mig ud af det med ' ja, du er da i hvert fald midaldrene....????' Så fægtede Simon med både arme og ben for at få mig til at tie stille... ja - dén kan man vist ikke redde sig ud af... Nogle gange skal man vist bare lægge sig ned før man kommer til skade....
Tillykke med de mange år, far!

fredag den 4. juni 2010

ZZZ Zzool og zzzommer


Frida har fundet sig en behagelig måde at nyde den friske luft, selvom hun er møgtræt - og sikkert ret gravid - vi håber og venter i spænding. Hvad man ikke kan høre her på bloggen er hendes høje snork og viffen i søvne.

Signe har givet mig en lille blogleg - og den er bare super hyggelig, så den har jeg udfyldt:

Morgenens nedtur:
Jeg har sovet ret dårligt de sidste par nætter, og dette var bare en i rækken. Så er det dejligt, at der i det mindste er solskin udenfor.

Morgenens optur:
Syrenerne udenfor i haven er sprunget ud, så der er en fantastisk duft af syren i hele haven - og det trak ind gennem det åbne vindue. Lækker duft at vågne til.

Uden for mit vindue:Står ENDELIGT et drivhus! Simon gik lige bananas og fik ordnet det sidste og båret alle planter og spirer ind - så det er virkelig lækkert.

I min vindueskarm: er der lige blevet støvsuget for støv og fluer, der opgav tanken om frihed. Så nu er der kun to store planter og en lampe Simon har lavet til mig ud af en gamel Lene Bjerre stage i sølv - den trænger så til gengæld til at blive pudset.

I fjernsynet kører: der intet - det er slukket - jeg hører nemlig podcasts - Mads og Monopolet er fantastisk - og i morgen gæster Karen Thisted programmet - hun har et par store fans i Simon og jeg.

Jeg vil høre: Solsortefløjt, mens vi tænder op i det nye bålsted. Simon har knoklet med at lave det i dag midt i heden, så jeg har lovet at komme ud på den nye terrasse og 'se ild' sammen med ham - det er nu også hyggeligt at få snakket mens man kigger ind i flammerne - og vi snakker en del mere end ellers for tiden.

Mit tøj: En lavendelfarvet tunika og et par leggins. Simon har flettet mit hår i dag - det er han nemlig super til - men sig det ikke til nogen, for han er sikker på, at tissemanden skrumper, hvis nogen ved det

I dag skulle jeg nå: AT få overstået et par telefonopkald - der er en del mennesker, som jeg vist sklder at ringe tilbage til mens stikket har været trukket ud her på matriklen.

Men ville hellere: Være ovenpå igen og nyde de mange ting, der sker omkring os - snarligt endnu et bryllup, fødselsdage og besøg af dem vi holder af.

Weekend/søndag skal gå med: At komme ovenpå og måske plante et par klatreroser - og selvfølgelig få vandet de mange nye planter og spirer i det nye lækre drivhus.

Dette billede har i ikke set før:

Det er min vandmelon ude i drivhuset - den har det rigtig godt efter den er plantet ud i potte. Den har en fætter - honningmelonen, som også er blevet super fin og stor.

torsdag den 27. maj 2010

En rigtig øv-dag


Nogle gange tager livet nogle sving, man ikke helt selv har kontrol over. Vi har i dag været til scanning. Jeg har været ret nervøs, for sidste gang gik det ikke så godt - der var ikke liv. Denne gang så vi bebsen cykle rundt - og der var gang i både den og arme. Det var en ret vild oplevelse. Desværre stoppede det gode der. Bebs har ikke udviklet kranium, så der er ingen hård skal til at beskytte hjernen, når den er født - jeg skal indlægges i morgen, og så er det slut med det, desværre. SIdste gang synes jeg det var meget svært at acceptere, at der ikke var liv - denne gang synes jeg faktisk det er endnu hårdere, for den er jo levende nu - vi skal slukke for det i morgen. Vi har desværre ikke noget valg, for den vil ikke kunne overleve uden for livmoderen. De der har fået det fortalt, har alle reageret med hvor uretfærdigt det er - jeg ved ikke om jeg føler uretfærdighed - jeg forstår det bare ikke. Resten af mig er vist bare tom for følelser - men de kommer jo nok. Jeg er bare taknemmelig for, at jeg denne gang ikke skal vente 14 dage før det er overstået. Mens jeg venter på i morgen vil jeg gå en tur til vandet og se om der muligvis kan findes lidt mening dernede.

tirsdag den 25. maj 2010


Denne satan har holdt både Simon og jeg vågne i nat. Den er flyttet ind på vores loft - og det larmer helt vildt - det lyder virkelig som om der kastes rundt med møbler deroppe. Nu er alle sejl sat ind for at enten jage den på flugt eller indfange den - for den er fredet, så snart den har unger! Jeg kan ellers godt lide naturen og dyr, men denne her må gerne holde sig langt langt væk!
Har du haft mår på loftet - og hvad gjorde du som virkede for at få den til at flytte?

søndag den 23. maj 2010

En dejlig pinse


Puha... Havefester to aftener i træk er lige lidt mere end hvad jeg kan kapere efter et par arbejdsdage i haven. Faktisk sov jeg helt til 09.30 i dag. Dagen i dag står også på havefest, men dog i dagtimerne, så chancen for at komme i seng i ordentlig tid er ret stor. Efter jeg er blevet gravid, kan jeg mærke, at det er meget vigtig for mig at vide, hvornår der næste gang er mulighed for en lille lur. Heldigvis kan en 30 min lur tage det værste, og så er jeg klar igen.
Vi skal nå lidt rengøring og tøjvask i dag inden havefesten på Skovgaards Raaling, som er en virkelig hyggelig restaurant her i Hou. De har fast tradition for at åbne op til pinsen med musik, kolde øl fra Fur og lækker mad. har været af sted tidligere, og skal bestemt af sted i dag også. Raalingen er simpelthen så super hyggelig og har den mest stemningsfulde romantiske gamle have, man kan tænke sig. Min mors mand har hjulpet til med at renovere og tilbygge til den originale bygning og har heldigvis formået at gøre det i samme stil, så det hele hænger super godt sammen.
Kommer du engang forbi Hou, vil jeg helt klart anbefale dig at hoppe forbi Skovgaard Raaling - det er helt klart besøget værd.