torsdag den 30. april 2009

Niecens ankomst


I dag har jeg besøg af min dejlige niece, og vi har bare hygget igennem. Hun og min søster kom ikke så længe efter jeg var kommet hjem, og da min søster var taget afsted for at lade dankortet gløde i Sæby, gik Julie og jeg ud på terrassen og plantede en solsikke, som hun skal have med hjem i morgen, når vi vågner. Da hun ankom i dag var hun meget 'pyntet' med turkis øjenskygge og lyserød hårbøjle. Jo, hun er en rigtig dame, der nyder at være pyntet som en prinsesse. Vi har også lige nået et spil kroket, der til sidst gik op i hat og briller - men det var rigtig sjovt. Da vi havde spist, skulle vi lige ud i haven igen og se Simon tænde de mange vandspredere - han løb igennem dem med tøj på til morskab for julie, der hvinede af fryd. Jo, hun er en dejlig pige, som vi nyder meget af have på besøg. I morgen skal vi til morgenmad hos min søster, inden jeg skal på arbejde. Simon har i anledningen af 1. maj fri - så heldig han er! Han har dog fra valgt de røde faner og istedet valgt at få hentet brænde og kørt lidt andre ting med trailer, inden jeg kommer hjem kl 18.30. Jeg glæder mig helt vildt til at få weekend! - har du fri 1. maj - og hvad skal du lave?

onsdag den 29. april 2009

Oh la la


Så er der plantet geoginer. De har simpelthen de fineste navne, sådan nogle blomster. Alvas Regalia, Rip City, Hamari Rose, Crystal Beauty, White perfection. Den på billedet hedder Gerrie Hoeck. Jeg havde lagt dem alle i vand natten over, og det ser ud til, at der er liv i dem. Så i første omgang har jeg plantet dem i potter, så nu venter jeg og ser, om der skulle dukke noget grønt op. Det har bare været en skøn dag. Nu skal jeg lige have set Desperate Housewifes og så en tur i blogland inden et bad og høkassen venter. -Hvilken desperate Housewife er du?

Sikn dajli da d r i da!


IIiih... de lover 22 grader i dag... dete r bare så skønt, for Simon og jeg har aftat at få plantet geoginerne i dag. jeg synes godt nok de ligner rosiner nu - da de blev pakket ned var rødderne meget spændstige - er der nogen, der ved, hvornår en geogine er død? Swå gider jeg nemlig ikke forsøge mig... :-)


Billedet her er af Frida, da hun var hvalp. Hun vejer her 1000 gram - der er dælme sket en del siden.

I morges havde først Simon og siden jeg lidt vanskeligheder med at få hundedamerne ud for at nifle. De vil nemlig ikke have våde poter! Simon slår græsset iegn i eftermiddag, men det er altså ikke særlig højt, så jeg ved ikke, om de to damer er ved at få lidt fine fornemmelser. Når græsset er slået herhjemme trisser Frida altså rundt ligesom for at inspicere og nyyyyyde, at nu er det kort igen, og så er den våde fornøjelse begrænset. Andrea fræser rundt og gnubber sig i det.

Det er altså underligt med de to!

mandag den 27. april 2009

Hvor heldig er jeg lige....?


Min mand har simpelthen støvsuget hele huset igen, skiftet sengetøj, vasket det sidste tøj, fyldt - og tømt opvaskemaskinen - og så lige lavet mad til jeg kom hjem. Det er bare så lækkert! Jeg blev helt rørt. Han har grillet oksefilet, lavet persillekartofler med urtesalt, salat med spæde spinatblade, cherrytomater, godt med sugarsnaps, agurk og radiseblomster - så lækkert! Han siger, han har glædet sig sådan til jeg kom hjem. Hvor er jeg bare glad! - og nu skal vi ud at gå en tur med hundedamerne! Rigtig god aften.

søndag den 26. april 2009


IIih... det har været en god fridag i dag. Jeg fik ordnet en masse i formiddag. Det gode ved at bo i et sommerhusområde er, at SuperBest åbner hver dag kl 7.30, så der fik jeg lige købt ind til den kommende uge - og det bedste er, at der også er varm leverpostej! Da jeg kom hjem fik jeg ordnet vasketøjet og luftet hundene, inden vi alle tre fræsede ned og vækkede Simon. Resten af dagen er gået i meget lavt gear. Jeg har vist ikke så meget energi i dag, så hængesofaen blev indtaget og jeg fik kigget et par af de magasiner jeg har købt i denne måned. Mad!, Spis bedre, Jeanne d'Arc Living, Illustreret Videnskab og lokalavisen Nordjyske. Bagefter fik jeg mig lige en siesta lur inden Simon og jeg havde et par vilde stangtennis kampe i haven. Faktisk gik snoren og bolden fra hinanden, så vi spillede lidt kroket også. Til aften har Simon grillet oksefilet - det var bare så lækkert - og han er kongestolt. Jeg lavede en hurtig jordbærtrifli til dessert, og nu skal det sidste af søndagen nydes med filmen 'Men så kom Polly'.

Hvad har i lavet i dag?

lørdag den 25. april 2009

Begravelse - og genopstandelse.


Mine sandaler er døde. De blev ca 9 måneder gamle. De blev købt sidst på sæsonen sidste år og vi havde mange gode stunder sammen. De var med på job, med hos familien og fulgte mig også på de tunge dage - tømmermænd fx. gåture med Simon ved stranden og har også været med til et par sommerfester inden de blev pakket ned for vinteren. Men de døde i torsdags... de bukkede under for Andreas fæle tænder. De var lige fundet frem fra gemmerne og skulle have været med til fødselsdag hos niecen. Men så mødte de min hund, som synes de duftede lige vel lækkert - og så blev de skambidte. Jeg håber ikke de led for meget inden sidste åndedrag.


For at aflede sorgen var jeg på shopping efter nye. De er så fundet, og skal deltage i begravelsen. De opbevares nu for lukkede døre og så højt oppe at glubske pomeranians ikke kan nærme sig - man er vel blevet klogere. De er brune og i skind - super lækre. Jeg har en svaghed for sko. Jeg har i en del måneder undertrykt behovet for nye sko, for køber jeg bare et enkelt par, opstår behovet for mange flere straks. Dette er ingen undtagelse - det koster derfor en tur mere ind til byen, hvor 3 andre par skal indkøbes indenfor kort tid. -kan man overhovedet få for mange sko??? Selvom de sorte vil blive savnet, er jeg nu rasende glad for de nye brune.

I morgen skal de brune luftes, så der skal tages fodbad og lakeres negle i aften!


Pyyyyyh....Så er der weeekend!


Jeg har overgivet mig. Jeg er totalt smadret efter arbejdsdagen i dag. Vi har været langt under halvdelen af, hvad vi plejer at være på arbejde i dag, og selvfølgelig er der tekniske knas, der bevirker, at vi skal arbejde meget hurtigt og får mange flere opgaver. Det gik nogenlunde smertefrit, men hvor bliver man smadret i hovedet efter sådan en dag. Udenfor drøner Andrea rundt og lyder som et helt curlinghold, for hun har gang i fodbold. Tidligere i dag satte Simon stangtennis frem, og også her var hundedamen fremme i første række. Hun kan simpelthen daske til bolden, så den kører op og ned af stangen - meget imponerende. Idet oksen ikke var tøet helt op, så den var klar til grill, blev vi enige om at snuppe lidt take-away, som vi nød på græsplænen. Bagefter var jeg så grydeklar, at vi blev enige om at jeg lige skulle holde en lille siesta, inden vi gik en god lang aftentur med hundedamerne. Frida var klar på en lille pause, for Andrea kan til tider tage pusten fra hende. Vores hunde kører i hver deres gear, så det betyder, at vi er lidt obs på at Andrea ikke drøner hen over Fridas grænser. Desuden er det sundt at man er sammen med dem hver for sig en lille stund. Om et øjeblik vil Frida og jeg lette vores luksuslegemer og finde de andre så vi kan gå en tur - måske er iskiosken stadig åben!

fredag den 24. april 2009

Fødselsdag




Så blev niecen 5 år - 5 år! Det er så vildt at hun er så stor nu. Jeg ved godt, det er en kliché at sige sådan, men det er bare så overvældende. Jeg forsøgte at være lidt sjov, så jeg sagde 'Ja, nu er du jo ved at være en gammel bedste'. Så vendte hun sig bare om og satte hænderne i siden og sagde'Moster, dét man siger, er man selv!' - ja så er det sagt! Men det har været en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor niecen fik så mange gaver, at hun lige måtte tage en 'bolle med smør'-pause inden anden halveg kunne skydes i gang. Vi har siddet ude på terrassen hele eftermiddagen. Der er bare så lækkert derude med en helt fanstastisk udsigt. Der er en rapsmark mellem huset og havet, så om lidt når den springer ud, får hun den lækreste gule og blå udsigt. Jeg havde taget min sok med, men måtte alligevel - igen- indrømme, at den var alt for stor -og nu var der endda strikket hæl på. Men den blev pillet op, så nu er det forfra. Nu sidder Simon og jeg i sofaen og trækker det sidste luft inden høkassen skal indtages. Jeg skal på arbejde i morgen, så der er ikke natteroderi her.

Vive la France


Er der nogen, der har været i Paris? - og hvad kan anbefales? Altså udover Louvre, Eiffeltårnet, Triumfbuen osv.

torsdag den 23. april 2009

Menthol-eucalyptisk chok!


Jeg har en hovedbundskur, som jeg bruger måske en gang om måneden. Den er brandhamrende god og lækker. Men i dag var jeg lige gavmild nok med at bruge den, så der opstod mentol-dampe så stærke, at jeg næsten ikke kunne få vejret - og så fik jeg i panik smurt lidt under øjnene.... pyyyh. Men post menthol-eucalytisk stress har jeg nu ikke - skal klart bruge den igen - når jeg lige igen har glemt hvor effektiv den er!

tirsdag den 21. april 2009

Så er jeg klar til i morgen.


Jeg har i aften arbejdet ret intensivt på at ordne alle forberedelser til fødselsdag i morgen - det tog en del flere timer end beregnet, men nu er jeg færdig! Imens fik Simon hængt gardiner op i soveværelset - og myggenet fra stuen og ud til udestuen samt fra udestuen og ud til terrassen - vé den myg der våger sig ind nu!

Sov godt!

Konkurrence.


Så er det Tyra, der har en konkurrence! Denne smukke pude kan du vinde på følgende link: http://tyrashuspalandet.blogspot.com/2009/04/konkurranse-med-premie-fra-lunehjemno0.html


Jeg kunne rigtig godt bruge sådan en - den ville være så fin i min hængesofa!

mandag den 20. april 2009

Ta daaaa

Så fik jeg endelig taget et par billeder af vitrinen og stellet. Jeg er bare så glad for det og bliver på ny helt vildt glad når jeg kommer ud i køkkenet. Jeg er sikker på, det nok skal blive brugt tit og ofte. Jeg glæder mig sådan til at få en masse gæster til spisning.





Simon havde tændt op i grillen og havde skrællet kartofler, da jeg kom fra arbejde i dag. Så der skulle grilles krydret fyldt mørbrad. Mens den sydede på grillen var vi lige et smut forbi en af vores naboer, som var i gang med at bygge en hule til sine drenge - Simon skulle give råd, og jeg kunne se i hans øjne, at han var godt misundelig, for han har fortalt, at han altid har ønsket sig en hule i et træ som barn. Nu kan han få styret lysten lidt med naboprojektet. Vi fik et par aflagte 4x4 stolper med hjem til vores projekt hængekøjestativ til haven. de har pillet hundegård ned, og skulle ikke bruge dem mere.
Da vi kom tilbage, fik jeg lige lavet agurkesalat, som skal bruges til aftensmad senere på ugen. Det er bare så super nemt, så det tror jeg helt sikkert, jeg vil lave selv en anden gang. Imens daffede Simon rundt ude på det nyslåede græs med sin golfkølle, og forsøgte at lære hundedamerne at hente golfkuglerne til ham. Det gik ikke så godt.




Jeg vil bruge det sidste af aftenen til lige at få set resten af The Mentalist, og så har jeg et par hemmelige projekter, der skal færdiggøres til senere på ugen. Jeg skal nok fortælle hvad det er efter weekenden, men dem, der ikke må vide, hvad det er, læser også med her, så det må blive senere. Har du haft en god mandag?

Dejlig weekend!


Simon og jeg havde bare en super dejlig lørdag. Vi spiste morgenmad hos min søster, og fik set, hvor langt de var kommet med indflytning i det nye hus. Det er virkelig et lækkert hus. Derefter kørte vi laaaaaaaaangt. Helt til Als i Sønderjylland, hvor vi var inde i Danfoss Universe:http://www.danfossuniverse.com/

Vi har længe snakket om at lave noget sammen, men mange gange ender det med vasketøj, oprydning og andre praktiske ting, man jo altid lige skal have gjort, hvis vi er hjemme. Derfor aftalte vi at køre langt væk og lave noget, som vi ellers nok aldrig ville komme til. Simon og jeg snakker rigtig godt sammen når vi kører bil, så det skulle klart udnyttes, at der ikke er nogen af os, der er kede af lange bilture. Simon havde taget Politikens Turen Går til Paris med i bilen, så han sad og øvede sig på franske ord - og han insisterede på, at have meget fransk udtale med. Jeg grinede så meget, at vi var nødt til at stoppe på en rasteplads for lige at få tisset. Så fik vi lige lidt ramlösa og stået lidt op, inden turen gik videre ned til Als og ind i Danfoss Universe. Jeg er gift med en elektriker, så derblev pillet, undersøgt, leget og grinet til den store guldmedalje. Der var ikke meget voksent over os dernede. Det gode ved Danfoss Universe er, at mange af de ting, man kan lege med, ansporer til at hele familien deltager, forstået på den måde, at flere kan benytte den samme ting samtidigt. Vi har aldrig været i Sønderborg - hvor er der bare smukt dernede. Da vi kørte over Chr. X's bro var vi nær kørt i vandet, for vi skulle se det hele. Vi blev med det samme enige om, at vi klart er nødt til at komme igen i løbet af sommeren. Måske en weekend i telt. Vi fik brugt en masse krudt dernede, så det var en god lang tur hjem. Da vi kom til Randers, blev der tanket op med en latte grande og så blev der skruet op for radioen - heldigvis så højt op, at vi ikke kunne høre os selv skråle med.

Da vi landede i sofaen hjemme gik der ikke længe inden vi begge faldt i søvn og måtte kravle i seng lidt senere.

Der blev sovet længe søndag, men vi var lige en tur i haven, fik vasket tøj og gjort rent. Min mor har købt en sofa af en dame, der bor på min vej, så den skulle vi lige ned med, fordi min mor ikke har trailer eller anhæng på sin bil. Damen er igang med at flytte, desværre, men da vi kom ned til hende, står hun ude i haven i storblomstrede gummistøvler. Hun er den eneste jeg kender, der tager læbestift på, inden hun går i haven. Det bliver så underligt, at hun ikke bor hernede mere. Heldigvis bliver hun i byen, så mon ikke turene med hundedamerne vil gå den vej en gang imellem.

Efter arbejdet i haven og varmen fra solen, blev vi enige om, at vi ikke var så opsat på at få varm aftensmad, så jeg lavede et fad med smørrebrød. Hvorfor er det, at jeg tit glemmer, hvor lækkert det er. Selvom det jo bare er en håndmand med pynt, så gør det bare hele forskellen. Det kommer vi nok også til at få flere gange i løbet af sommeren. Jeg fik stillet det nye vitrineskab op og gjort det nye stel klar til at flytte ind med det samme. Jeg skal stadig vænne mig til, at det står ude i køkkenet, og bliver positivt overrasket hver gang jeg går ud i køkkenet. Stellet består både af spisestel med flade tallerkender, dybe samt desserttallerkener. Kaffestel med kagetalerkener og fade, skåle, terrin og chokoladekande. Det er bare så fint, og jeg skal nok tage billeder, så du kan se det, men lige nu er mit køkken badet i sol, og med al det glas, bliver lyset kastet for meget rundt til at man kan se ret meget på billeder.

I dag er der lige blevet hængt to maskinfulde vasketøj ud og nu tror jeg jeg vil have en kop godmorgen kaffe inden jeg hopper i bad og skal møde på arbejdet.

Hav en rigtig god mandag!

lørdag den 18. april 2009

Opsamling

Mødet med min veninde var bare så hyggeligt! Vi snakkede som om det var i går vio stoppede på efterskolen, og vi har aftalt, at når hun igen er i Nordjylland, sammen med kæresten og sammenbragte børn, kommer de forbi til en omgangs af hous berømte fiskefrikadeller. Viola, Ninas datter, var lidt nervøs for, om hundedamerne var farlige, for de hunde hun er vant til på Nørrebro er en noget større størrelse. Hun syntes vist, at de små hundedamer vimsede meget rundt. Vi gik en lang tur på stranden, og der blev snakket, snuset, givet hundekiks og leget 'kan-du-huske-dengang' - og så fik vi en rigtig god is! De har pink grape sorbetis i Blokhus - det smagte bare så meget af sommer. Det var en lidt sjov kontrast at høre 4-årige Violas meget skarpe københavnske udtale på stranden i blokhus, hvor der jo tales blød nordjysk dialekt ellers. Jeg glæder mig så meget til næste gang vi ses - om det så er hos dem eller hos os. Når de kommer hjem, er der ikke så lang tid til at de flytter i hus lidt uden for København. Ninas kæreste har en butik med økologiske varer inde i byen, og det er planen, at de også skal sælge egne grøntsager fra deres nye landsted. Jeg glæder mig bare til at se det hele.
I går var en hektisk dag på arbejdet, og der blev talt med lidt skarpere tone end vanligt. Så jeg var glad, da jeg kl 19 kunne ræse hjem til min mor, hvor Simon og min bror med kæreste også ventede på min ankomst. Vi fik lækker steg med hele svineriet - det var super lækkert. Jeg tror jeg har fået dette kvartals ration af sovs! det var super hyggeligt, og jeg drillede min bror en smule - det er næsten obligatorisk, jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har også en tendens til at hundse lidt med ham, fordi jeg synes hans er så langsom i optrækket på teenagemåden. Han er ikke så god til lige at rejse sig og lige hjælpe til - men jeg bliver stadig overrasket, når han så gør,som jeg opfordrer til. Min mor var også helt forbavset. Vi har det rigtig godt sammen min bror og jeg. Der er 10 år imellem os, men vi har mange ligheder i vores personligheder, så vi kan sagtens finde fælles ståsted - også i vores humor. Jeg driller ham tit med, at selvom han er ene dreng i en søskendeflok på fire, er han stadig den støreste tøs - det griner vi altid af. Min mor fik også lige reddet min sok, så nu er der strikkket hæl på også. Jeg er spændt på det færdige resultat. Når jeg er så ny i strikkeverdenen, går der lidt længere tid, fordi jeg ikke kender alle 'manøvrerne' endnu, så jeg skal lige have min strikkecoach-mor med på sidelinien engang imellem.
Jeg fik mit nye vitrineskab hjem, så der skal rykkes rundt på møblerne i løbet af weekenden. Det går ndæsten helt til loftet, og jeg glæder mig til at stille mit nye kaffe og spisestel ind i det til sidst. I dag skal vi dog på tur, så det må enten blive når vi kommer hjem, eller i morgen.
Hvad skal du lave?

torsdag den 16. april 2009

Aflåst påskeleje.


Dagen i går var bare en lang stribe af forskellige gøremål. Simon arbejdede over, så hundedamerne og jeg var alene hjemme. Faktisk synes jeg ikke jeg fik lavet særligt meget, andet end at få rokeret rundt i vaskerummet, for vi får besøg af en varmemand, der skal udskifte vores varmemåler i dag mens vi ikke er hjemme. Jeg synes stadig, det er hårdt at komme igang igen efter påske, måske er det stadig søvnmanglen, der lige skal indhentes. I eftermiddag skal jeg mødes med en gammel veninde, som jeg ikke har set i meget lang tid. Vi har haft kontakt via www og telefon, og nu er hun endelig på besøg hos sin familie, som bor i samme ende af landet som jeg. Det bliver spændende, for jeg har ikke set hende siden vi gik på efterskole midt i 90erne. Det virker ikke, som om meget imellem os er ændret siden dengang, men sådan er det vel med ægte venner?

Nu er påskepynten taget ned igen, så mon ikke jeg snart skulle få lidt overskud på søvnkontoen - og overskud rent mentalt i det hele taget. Jeg vil ihvert fald forsøge at få erstattet det aflåste påskeleje med forårshumør -kan man shoppe sig til det?

tirsdag den 14. april 2009

Post-påske


Puha... jeg er træt i dag! Påsken er slut, og nu skal påskepynten pakkes sammen igen. På billedet er der også de porcelænsæg, som jeg fik af Annette Bjerregaard i Operation Påskeglad. Det er vist ikke den bedste baggrund, for umiddelbart kan man vist kun se mine påskeæg fra Royal Copenhagen. Men ser du godt efter, kan du måske se omridset. Desværre er det svært at fange det mønster, hun har lavet på dem - men tro mig - de er smukke. Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal være med i den leg.
Jeg er ikke god til at få vendt om på nat og dag - det tager mig ret lang tid at omstille mig igen. Da min søster havde hentet niecen besluttede vi os lige for at få en lille morfar. Simon fik sovet igennem, men jeg fik ikke lige slukket min mobiltelefon, så den bippede et par gange, desværre. Vi havde en dejlig dag hos Lotte og Carsten. De havde kaffen klar da vi kom, og vi fik snakket igennem, for det er efterhånden et stykke tid siden vi har set dem sidst. Det er så dejligt, at vi kender mennesker, som vi begge hygger os så meget med - og som vi kan mærke, at dte re lige så vigtigt for dem at holde kontakten vedlige, selvom vi alle har fået travlt med jobs og alt det der følger med i voksenlivet. der var lidt mere fleksibilitet, da vi læste. Nu bor vi ikke længere i samme by som dem, og om lidt flytter de også fra byen - bare i den anden retning, end den vi valgte. Det bliver bare så dejligt for dem, og jeg kan mærke, at de er så lykkelige og spændte - det smitter! Vi gik en meget lang tur i byen, parken og skoven, så vi havde en god appetit, da vi kom hjem til Carstens lækre mad. Nu er jeg påsket godt igennem og er mæt af alle indtryk og oplevelser. Der er kommet bund i bunker og der er fuld skrue på overskuddet. Dejligt!
Vi havde enormt travlt på arbejdet i dag, så nu skal jeg godt nok have fødderne smækket op. Inden jeg landede i sofaen fik jeg lige lavet koldskål (dejligt nemt) og handlet ind. Jeg ville have lavet agurkesalat, men jeg er løbet tør for eddike, så det må blive i morgen. Jeg har bestemt, at vi skal have grydestegt kylling en af dagene, så skal der jo være agurkesalat til, og når det nu er så let, vil jeg lave den selv - farven er så meget pænere. Jeg har lige fået plantet krydderurter, og jeg glæder mig til at gå ud i haven og hente friske urter til aftensmadden -når vi altså ikke lige får koldskål.

Jeg vil hoppe ud i blogland, for det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har besøgt andre blogs - det vil jeg gøre nu. God post-påske.

mandag den 13. april 2009

Lang dag

Vi har haft en lang og dejlig dag. Jeg skulle køre en af min mors veninder til en barnedåb ved Sæby, og bagefter gik turen til Skalborg, hvor der var bagagerumsmarked. Vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået den idé, for parkeringspladsen var fyldt godt op. Det gode ved bagagerumsmarked er, at det er private, der sælger ud af deres ting. Herved undgås diverse antikvitetshandlere og lignende, som ses rundt omkring til loppemarkeder. Prisen på tingene er derfor også en helt anden - og jeg har haft rigtig meget held med at prutte priser i dag. Det er jeg ellers ret dårlig til. Jeg lagde virkelig bånd på mig selv i dag, for der kunne laves rigtig mange gode handler i dag. Jeg har allerede alt for mange loppemøbler, så det vil snart blive et problem at finde plads til flere, så jeg må holde mig til nips og mindre ting.
Jeg fik stribede Sagaform skåle med hjem for ingen penge. Dem har jeg kigget langt efter i mange år efterhånden, og de er så glade i farverne. jeg forestiller mig, de er perfekte til koldskål, yoghurt og forskellige snacks. Jeg købte også en kande til samlingen og en glasbeholder, som jeg forestiller mig er perfekt til leverpostej - jeg synes den foliebakke man køber leverpostej i er så uappetitlig - så nu er det problem løst. Jeg er kommet i besiddelse af et spisestel med matchende kaffestel, som jeg modtager en af de nærmeste dage. Så nu skal der laves status på al det porcelæn, som jeg har skrabet til mig Jeg har overtaget et rigtig fint skab af min søster, som 'desværre' ikke har plads til det, når hun flytter, så nu kan der komme lidt samling på det hele ude i køkkenet, og jeg håber, det kan anspore mig til at bruge stellene lidt mere i dagligdagen. I eftermiddag fik vi besøg af min far med kone samt min søster og min niece. Det har været så hyggeligt, og vi gik en lang tur i Hou, for min far er så vild med stedet. Der blev kigget huse og naturen blev nydt. Vi var ved vandet og ude at se de mange forskellige huse, som findes her. Hundene har været med hele dagen, så nu er de gået helt ud for strøm. Der flades ud på sofaen til den helt store guldmedalje, og jeg ser Anja og Viktor ved siden af sammen med niecen - min søster skulle ud at 'danse moderne', som niecen siger. Så niecen overnatter i gæsteværelset - det er bare så hyggeligt. Hun er lige i den alder, hvor hun siger en masse sjove ting - ligesom alle andre snart-5-årige. Hundedamerne er totalt færdige efter den lange dag, så der flades ud til den store guldmedalje. Selvom de til sammen vejer 6 kilo lykkes det dem altid at fylde en hel 3-personers sofa i løbet af en lur. ...... Jeg nåede slet ikke at blive færdig med mit blogindlæg i går aftes, for vi fik hyggeligt besøg. Min bedste ven har for et stykke tid siden været i Ikea og har købt gardiner med hjem til os, så han synes lige, at nu han var i nærheden, at han lige ville kigge inden om. Det var bare super hyggeligt - og vi kom først i seng kvart i tre i nat. Når man så har en 5-årig niece på besøg, skal man jo alligevel tidligt op, så vi hyggede lidt inde i soveværelset og så Morgenhår. Min søster har lige hentet hende, og vi fik lige nået morgenmad og bagt cookies inden hun kom. Det har bare været så hyggeligt, og jeg er så glad for at få lov at låne hende. Niecen fik nogle cookies med hjem, for hun skulle på besøg hos en legekammerat, så de bliver nok nydt på gyngen ude i haven. Resten skal med ud til min bedste veninde i eftermiddag, hvor vi er inviteret på kaffe, skovtur og aftensmad - det bliver så dejligt at se hende igen, for det er ved at være lang tid siden sidst. Hun træner til maraton, så det tager en del af hendes tid, foruden studie og studiejobbet. Men i dag skal det være - vi glæder os begge, for der er garanteret hygge, når vi fire er sammen. Hundedamerne skal også med, så det bliver lækkert for dem at komme ud i en ny skov med en masse nye snuse-lugte.

lørdag den 11. april 2009

Well done!


Simon fik mig lokket med i haven. Vi er lige kommet ind igen. Der er lavet forlængelse af et eksisterende bed med stokroser. I den anden ende skal der plantes geoginer. Vi fik luget i alle bedene rundt om huset. Simon holder fortsat fast på, at der skal flis i i morgen, for han mener det er rasende pænt - der er jeg ikke helt enig, men jeg kan godt følge hans idé om, at i år skal haven nydes mere end der skal ydes i den. Vi fik omlagt det meste sidste år inden brylluppet, så det var ikke meget sommerferie der blev holdt dér. Flis kan begrænse vedligeholdelsen en smule, så det er vel ok med mig, selvom jeg synes det er meget borgerligt og parcelhusagtigt - men Simon bliver glad, for han er vild med det rene og pæne. Vi er lige kommet ind fra haven, så nu skal benene slås op og der skal snuses rundt i blogland inden høkassen kalder. Sov godt, når du kommer dertil :-)

iiih..... lørdag


Hundedamerne og jeg har været en tur i Sømosen, hvor vi mødtes med min veninde Helle og hendes dejlige beagle Luna. Det har bare været en skøn tur med super vejr, og selvom Andrea i starten var ret forbeholden overfor Luna, var det bare en hyggelig tur for os alle. Billedet her er gammelt, for vi havde så travlt med at snakke, at jeg helt glemte at tage billeder. Helle er gravid, så der var en del at snakke om på turen. Det er bare så spændende, og jeg er så glad på hendes vegne. Det bliver et oktoberbarn. Jeg håber, jeg bliver bedre til at strikke, for så skal der da snart startes op på babyting, der skal strikkes. Ihvert fald med det tempo, jeg har. Imens har Simon været i sving med at lime stole sammen - det bliver bare så godt. Jeg har lovet hjemmelavet koldskål som belønning - det er han meget tilfreds med. Nu skal der vist bare hygges igennem på tomandshånd - ja og otte poter. Hundene er helt flade efter sniffen rundt i skovbunden, så der er ikke meget gas i dem lige i øjeblikket - når vi tager en gåtur ud og kigger sommerhuse over aften, skal de nok være klar igen - indtil da ser det ud til at stikket er hevet ud.

Handy-man og nabohjælp


Selvom Simon og jeg skal hygge i dag, indeholder dagen også et besøg til den lokale stark - vi mangler trælim, for alle mine gamle træstole er ved at gå fra hinanden, så det er helt kriminelt at sætte sig på dem. Vi får besøg af mange i morge, så det ville være ærgerligt, hvis vi skulle lave japansk tema og sidde på puder på gulvet. Jeg elsker, at Simon gerne vil lave tingene herhjemme. I går rensede han tagrenderne, som i den grad trængte. Det er så dejligt, at vi ikke er afhængige af hjælp udefra til mange ting. Derudover har vi rigtig gode naboer, som gerne kommer forbi for råd om elektricitet og hjælp, hvis nu vaskemaskinen skulle strejke. Simons firmabil står parkeret udenfor vores hus, så i denne sæson kommer der også mennesker fra sommerhuse, der står i en pludselig kritisk situation. Vi hjælper hinanden, og det er dejligt - vi får muret vores trappe om en måneds tid, når den er gennemtør efter vinteren. Simon afværgede endnu en vasketøjskrise, så vores nabo, der er murer, er meget taknemmelig og vil nu hjælpe, så nu får vi som tak en fin fin trappe. Selv er jeg måske ikke så bevendt, når det kommer til håndværk, til gengæld hjælper jeg familiens mindre medlemmer, der har brug for hjælp til deres større opgaver i gymnasiet og lignende. Jeg læser korrektur og kommer med forslag til, hvad der kan være relevant at inddrage i opgaven. Dansk og kommunikation er det jeg er uddannet i, så tekst, grammatik, kommunikation og opgaveskrivning er min styrke. Selvom jeg ikke er så meget bevendt, når det kommer til håndværksmæssige emner - så kan jeg bage en kage til de hårdtarbejdende! Simon er meget glad for værktøj, og på min egen vis deler jeg hans glæde - min omhandler nu køkkenmaskiner. Jeg har efterhånden fået mig en hel maskinpark - noget har jeg arvet andet sparet sammen og ting vi fik i bryllupsgave. Jeg finder afslapning i strygetøj - når jeg stresser for meget, stryger jeg tøj. For et par uger siden fik jeg en elektrisk strygerulle - den er bare super. Nu får viskestykker, sengetøj, duge og håndklæder en tur igennem, så nu har jeg plads til alle mine viskestykker i en skuffe - de fylder ingenting nu! Der er vist ikek mange 27 årige, der ejer en strygerulle, og Simon mener også, jeg er godt tosset, når jeg kan finde glæde i sådan noget. - ja måske. Har du underlige interesser?

fredag den 10. april 2009

Jeg elsker påske!

Påske er bare en god ting. Ikke helt så fantastisk som sommerferie, men her i påsken er det gode, at alle har fri samtidigt. Sommerferie kan være planlagt forskudt af hvornår de mennesker amn holder har, af fået ferie, men i påsken er det som om det er muligt at finde sammen med dem, som man ikke har set længe. Vi bor som tidligere nævnt i et sommerhusområde, og her i påsken summer der bare af liv. Vejret er selvfølgelig også helt fantastisk og det opfordrer jo til udeliv. I dag har jeg haft besøg af Miss Muffin, og vi har bare hygget igennem. Hun er helt pjattet med jordbær, så der blev lavet en trifli. Hun og jeg har en forkærlighed mor mormor-agtige ting, så det er med at udnytte det, når chancen er der. Damen kom til frokost, og bagefter kørte vi en tur - hun skulel liiige se det fine hus, min søster flytter ind i lige om lidt. Bagefter var vi forbi hendes mor, som har ikke mindre end 5 shar peis - super dejlige hunde. En smule større og tungere end mine egne hundedamer. Især faldt jeg for den af kuldet, som Sabina kalder bøllen i flokken - hun havde virkelig en gavtyv i øjnene - dejligt! Da vi kom tilbage til Hou satte vi os ud på terrassen og fik sladret igennem, strikket og kigget blade. Inden Sabina igen skulle hjemad, blev der lige spist lidt aftensmad.
Nu er jeg meget mæt - både af snak og oplevelser, men også mad. Hver gang jeg får besøg af Sabina, vækkes min indre mormor - jeg skal simpelthen konstant byde hende på noget. Det er så underligt, at jeg gør det, men det kommer sig vel af, at jeg gerne vil hygge om hende, fordi hun er så god til at gøre det samme, når jeg besøger hende - der skal ikke mangle noget :-)
I morgen vil jeg have plantet mine krydderurter og stille hængesofaen ud for en kort bemærkning - og lege, at der er lidt sommer. Jeg vil have grejet, hvordan jeg nu skal have strikket hælen på den sok, jeg er i gang med. Jeg har lige lagt strikketøjet fra min, for nu skal skaftet på strømpen ikke være længere. På bordte ligger Simons 'strikketøj' også. Det er snor, som han bruger til rigtig mange formål i haven (især, når noget skal stå lige - det kan han nemlig rigtig godt lide, at det gør). Kludder kan han ikke have, så det skal vindes op på ny.


Jeg har taget et nærbillede, så du kan se farverne i det fine Noro-garn. Hvis du kender garnet, så ved jeg godt, det ikke er strømpegarn, men det er bare så fint, at jeg måtte lave et par strømper alligevel, for jeg skal bare have dem på, når jeg får kolde fødder mens jeg sidder i sofaen, så går det nok. Det er enormt lækkert at arbejde med og jeg er vild med farveskiftene. Jeg har købt det med blå nuancer også, for det var også super smukt. De fåes også i mere dæmpede og douce farver, som også er super elegante. Jeg elsker dem alle sammen, men når jeg altid går i sort tøj, er det nogle gange nødvendigt at bryde det ligt med farverige accesories.

Det har været en super god dag, og i morgen kommer endnu en af dem - jeg skal nemlig være sammen med Simon og mine hunde hele dagen. En tur i Sømosen midt på dagen er det eneste planlagte - ellers skal vi bare være kærester - selvom vi er gift. :-) Jo, påsken er bare fantastisk.




Søskendehygge.


I går troede vi selv vi var vældigt snedige, for allel har jo købt ind til påske - vi har hørt så meget om, at onsdagen før påskedagene er årets største indkøbsdag. Idet vi bor i et sommerhusområde har alt åbent herude hele påsken. Derfor synes vi selv det var så snedigt fundet på at vente med at købe ind til torsdag - så kunne man jo nærmest få hele butikken for sig selv. Det skete så slet ikke. Der var nærmest kaostilstand, og havde det ikke været fordi vi kun havde ketchup og øl i køleskabet, så havde vi trukket os tilbage igen. Der skulle købes ind, for vi skulle på besøg hos min søster i går, og jeg havde letsindigt slået ud med armene og lovet en supreme dessert. Mins søsters kæreste er en meget stor Weber entusiast og har snakket meget om hvor saftig og lækker en kylling bliver i en webergrill. Det skulle så testes - og det var bare så lækkert. Mit bidrag var jordbærtærte og snacks til senere. Det har bare været en super hyggelig aften. Vi var også lige ude at se min søsters nye hus - så lækkert det er - 200 m ned til vandet og glasfacade i den halvdel, der vender ud mod vandet. Hun er også ved at tisse i bukserne af spænding - og jeg forstår hende godt. Det er bare et lækkert sted - lige hende. Og så er der spa og dampbad - ja, jeg regner med hyppige besøg. Vi spillede en masse brætspil - det var bare supersjovt, og vi var flere gange nødt til lige at holde en pause, for min søster kunne nærmest ikke få luft af grin. Min bror har en meget sofistikeret humør, og ved hvordan han kan få sine to søstre til at ligge vandret af grin.

Vi spillede pigerne mod drengene - og drengene fik storstryg -HÆ! I dag er det så os, der får besøg - det bliver helt sikkert også super hyggeligt.

torsdag den 9. april 2009

Helligdage er dælme ikke det værste i verden.


Måske er vores hjem ikke det i Danmark, hvor det hellige i helligdagene er i fokus - udover symbolikken i retter med æg, påskeæg osv., men nærværet og samværet er særdeles i fokus - og mon ikke det er mindst ligeså godt? Dagen i går var bare super hyggelig. Vi kom lidt sent ud af fjerene, men det er nu også rart at kunne summe lidt rundt uden formål inden dagen begynder rigtigt. Vi var en tur i saltum, hvor jeg smuttede inden om Bindestuen. De andre gange jeg har været der, er det den bløde dialekt, der fylder butikken, men i går var det den sjællandske, der kunne høres. det er der naturligvis intet galt i, men det var bare lidt pudsigt at høre i en lille by som Saltum. Der var gang i butikken - tempoet et helt andet end ellers! De mange sjællandske damer skulle lige proviantere inden turen gik videre ud i sommerhusene. Selv fik jeg købt lidt mere Noro - det garn og jeg er simpelthen blevet rigtig meget kærester. Det er bare så lækkert at arbejde med - og resultatet bliver så smukt, selvom man er nybegynder, ja så arbejder farverne jo bare til ens fordel. Da Bindestuen næsten var belevet tømt for garn, skulle jeg lige besøge en anden butik, som de andre gange, jeg har været i Saltum desværre har været lukket, men i dag var der åbent. Pottehuset har simpelthen bare så mange lækre ting. egenetlig skulle jeg bare have en gave til en af mine gode veninder, som jeg havde bestemt skulle have noget helt særligt, for hun rammer altid plet i sine gaver til mig - det forpligter jo. Men der røg også lidt i kurven til mig selv. Derefter gik turen ned på stranden, hvor vi først gik en lan tur helt nede ved vandkandten og bagefter en god fræsetur rundt i de høje klitter - det var noget hundedamerne kunne lide. Det er sjovt, at man kan se så stor forskel i deres personligheder. Der var jævnligt forhindringer nede ved vandkanten, idet der er små vandløb, der går på tværs af stranden og vandkanten, som vi så skulle hoppe over. Frida kan gå så forfinet, at hun nærmest svæver over vandet og bliver næsten ikke vår - Andrea smadrer bare igennem og er fuldstændig ligeglad med sand og vand. De fik nye kælenavne - Yffedassen og pladremåsen. Eftet et stykke tid, kom vi til at se, at Simon og jeg faktisk gør det samme - jeg hopper over - han smadrer igennem.
Der er bare så lækkert i Saltum, og stedet står for Simon og jeg som noget særligt og romantisk. Før vi selv fik hus og have, tog vi tit herop og fik et ordenlig skud frisk luft. Der blev gået ture, snakket og ikke mindst spillet en frygelig masse kongespil. Af en eller anden årsag er der bare så imponerende højt til himlen i Saltum. Bagefter blev min far besøgt. Han var dog kun lige hjemme og vende, men vi fik en snak med hans kone Jette, og Simon fik en masse fliser med hjem til haven. Bagefetr var vi en tur nede hos min mor, som både gav aftensmad og strikkeråd. Vi var så trætte og mætte da vi kom hjem! Men hvor var det bare en god dag!

tirsdag den 7. april 2009

Påskeferie!


Så er der simpelthen ferie. Det er bare så dejligt. Jeg har savnet at lave ting med Simon i lang tid. Så det er det der er i fokus det næste stykke tid. De sidste to dage skulle jeg møde lidt senere, og Simon har haft fri, så det har bare været så hyggeligt at morgenputte, hyggesnakke og få morgenkaffe, og egentlig har det fået mig lidt til at længtes mere efter mere tid med Simon. Men nu er det nu, og vi skal bare have en rigtig hyggelig dag i morgen - jeg får helt sommerfugle i maven ved tanken. da jeg kom hjem i dag, var bedet klar til planter, og der var sat fliser rundt i kanten. Vi har meget forskellig smag herhjemme, Simon er til det meget stringente, lige og 'ligusteragtige'. Jeg er mere til det romantiske, rodede og gamle. Det må helt ikke være for for lige og for villakvarters-agtigt. Det må godt virke lidt tilfældigt. Når jeg ser på bedet, kan jeg virkelig se, at Simon skinner igennem. Når det vokser lidt til, vil mit eget præg komme til syne. Jeg kan se, at Simon har forsøgt at mødes med mig og min smag ved at vælge gamle brugte fliser, som er lagt blødt istedet for stampet og ikke for lige, for det ville klø mig i øjnene. at han så vælger at vælte flis i mange mængder lige om lidt, er så ok med mig, selvom jeg aldrig selv ville have gjort det... Jo jo.. kompromis er vel en af hovedingredienserne i at være to. Hav en rigtig god påske!

mandag den 6. april 2009

Go go dag!

I dag kom min lille pakke i posten fra Operation påskeglad - hvor er den bare fin! Det var fine håndlavede påskeæg i porcelæn. Hvor er de smukke. Jeg blev så rørt over, at der er en, der har lavet så smukke ting, at det faktisk er kunst, og så sendt dem til en, hun slet ikke kender. Jeg skal nok sætte billeder på, når de har fået et par grene at hænge på. Imens kan du se hendes håndværk på følgende link: www.anettebjerregaard.dk.


Simon har haft fri i dag, så der blev arbejdet hårdt på at få læhegnet færdigt. Det har drillet ham rigtig meget. Da det så skulle sættes i jorden, viste det sig, at der et stykke nede i jorden er en rest sokkel fra en bebyggelse, så planerne om, hvor hegnet skulle stå blev ændret lidt. Imens har han så samlet tørrestativet og er begyndt at støbe, så det ikke lige sådan vælter, hvis der skulle komme efterårsstorm. Imens har jeg været på arbejde, og jeg glæder mig allerede til at få fri i morgen, for så har han lovet, at der er klar til plantning. Jeg har en tendens til at tro at tingene bare sådan liiige tager 5 minutter, så skemaet skrider lidt, når jeg opdager, at det er mere indviklet end først antaget. Simon har en engels tålmodighed, når der skal laves sådan nogle småprojekter, hvor jeg mere ser frem til at nyde resultatet.

søndag den 5. april 2009

Søndag!


Projektet med læhegnet er lidt længere at gennemføre end først forventet. Det har regnet lidt her i formiddag, og der var også liiiige noget med noget rødvin i går, som lige skal helt ud af kroppen. Vi startede meget stille op med en ordentlig omgang morgenmad og stille hyggesnak, inden vi gik ud i haven. Mens Simon leger med vinkelsliber, hammer og andet elektrisk værktøj har jeg plantet lidt forår i krukker. Jeg tror hans idé med læhegnet bliver pænere end først forventet. Ligenu holder jeg en lille pause med rester fra aftenens meget hyggelige grillaften - og så TV2 om den nye statsminister. Grillmenuen i går var yderst vellykket, men de vilde vikinger gav mig ret i at det nok var klogest at spise inde. Døre og vinduer var åbnet godt op i år - og vi da det blev mørkt, scorede vi alle årets første myggestik... Ja, det er nu til at holde til, sålænge vejret forbliver godt.

lørdag den 4. april 2009

Traditionel arbejdsfordeling


Jeg er nedstemt! Simon har på det bestemteste ment, at vi skulle grille for første gang i år. Jeg er gift med en meget entusiatisk griller. Vi får besøg i aften, og vi havde aftalt lige at ringe sammen inden , for lige at have styr på det hele. Jeg fortæller om Simons lidt skøre plan, og forventer samme holdning som min - snydt! Det er åbenbart den bedste idé overhovedet... tsk tsk. Så aftalen er, at der grilles, men at vi sidder i udestuen, som i dag er blevet mere end lun, for jeg nægter at sidde ude. I formiddag har vi haft besøg af Simons bedste ven, som er kommet hjem fra 2 måneders rejse i østen med sin søde kæreste (nej, vi er slet ikke misundelige - heller ikke over, at de har fået meget smuk farve af rejsen). Han har dælme friet til hende dernede, og de viste os deres meget smukke ringe. Ih... det er så fantastisk. Så brylluppet skal stå næste år i august - og Simon skal være best man. Da Sus og Peter har forladt matriklen, banker det på døren igen - det er en af naboerne, der har en meget død vaskemaskine. Så vi er blevet lidt forsinkede i vores lille haveprojekt med læhegnet. Imens har jeg lavet diablo-marinade til kyllingen, der skal på grillen og kartoffelsalat, som jo gerne må stå lidt og trække inden servering. Nu er Simon kommet hjem og der skrues, saves og bankes meget intenst ude i haven. Så han er i haven og jeg har været i køkkenet - vi er vist liiiige blevet gift, tror jeg nok da:-).

Nu er jeg færdig med alle forberedelserne til aftensmaden og mangler egentlig bare dagens sidste besøg. Rødvinen står og trækker, og vi regner med, at besøget også inkluderer overnatning - gæsteværelset er parat. Måske kommer kongespillet frem lidt tidligere i år. Jeg vil lige snuppe en muffin og lidt at drikke og nyde de fine papegøjetulipaner, inden der er klar til plantning i haven. God lørdag.

Aahh....


Starten på weekenden har været lidt en blandet fornøjelse. Jeg skal igennem limfjorstunnellen på vej hjem, og i dag havde jeg fri 15.30, så det skulle bare nydes, nu hvor der er så lækkert vejr. Men der var kø inden tunnellen, så det tog mig tre kvarter (!!!) at komme igennem.... det var en lang march med 20 km/t - 60 km/ og så lange perioder, hvor bilen var slukket, fordi vi ikke flyttede os en meter. Jeg fik afreaget i Kvickly da der skulle købes ind. Jeg fik mig lige en fin New Dawn rose, påskeliljer og hornvioler. Så er der lidt at forårsfriske terrassen op med, inden det store besøgsrykind starter her i weekenden.Derudover er der købt forsyninger til de mange besøg, vi får, så ingen går herfra sultne eller tørstige.
Vi har i aften haft besøg af et vennepar, vi i en periode ikke havde så meget kontakt med, men nu er det taget op igen, og det har bare været så hyggeligt! De er lige kørt, så nu er fødderne smækket op på sofaen, og der skal snuses lidt i blogland, inden høkassen kalder.

fredag den 3. april 2009

Så er det lige om lidt!


At vi får weekend. Jeg har bare set så meget frem til denne weekend - jeg får nemlig tørrestativ sat op! Jeg har siden vi flyttede fra lejligheden sukket efter tøj, der tørrer i vinden - og så kan man undgå at bruge tørretumbleren. Det gør jeg nu også kun hvis det er strengt nødvendigt, ellers lufttørrer jeg mit tøj. I går fik huset en ordentlig omgang med kost og spand, så vi nu er klar til at koncentrere os om alt udenfor huset. Vi får en del besøg også - af folk, der hellere end gerne vil hjælpe til med alle de ting, vi skal lave - dejligt! Vi skal have lavet afskærmningen, som jeg glæder mig meget til at se vokse frem og blive tæt. Der er lavet plan over frø og forspiring - Kom an, siger jeg bare. Hav en rigtig god weeeknd - og smid endelig en kommentar, hvis du kommer på besøg her på min lille blog.

torsdag den 2. april 2009

onsdag den 1. april 2009

Forårs-fråds!

Det har bare været en super god dag i dag. Jeg har lige fundet kassen med frø frem, så nu skal der planlægges, hvor de alle skal placeres henne i haven. Simon og jeg skal have sorteret, så de føene lægges i de måneder, der er anbefalet på pakken. I weekenden skal vi lave læhegn af rionet, hvor der skal vokse vedbend, caprifoler og en slyngrose opad. Indtil planterne bliver rigtig store vil vi plante lidt kæmpesolsikker, som så kan skærme lidt imens.
Hundedamerne har også nydt eftermiddagen i haven.
Hundedamerne fik hver deres ben at tygge i, og der blev virkelig gnasket igennem ude på græsplænen. Det var virkelig en fornøjelse at se dem hygge sig sådan. Ind imellem spillede vi lidt bold - de er eminente til at drible ned gennem haven.

Simon har faktisk luget (!) to bede, mens jeg har plantet i krukkerne. Det har simpelthen været så hyggeligt - og lækkert med solskin. Vi glæder os bare sådan til mere dejligt vejr - og ikke mindst ferie.
Hvad skal i have i jeres haver?

How to survive... Drugs!