Viser opslag med etiketten Hjemmelavet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjemmelavet. Vis alle opslag

tirsdag den 30. juni 2009

Opfrisket genbrug

Jeg Fik mig lige en time her i dag: Det er min nye yndlingsplads i haven :-) Den er flyttet ind i haven, hvor den tidligere stod foran huset ved hovedtrappen. Hundedamerne nyder også en lille eftermiddagslur her, så det kan vi sagtens blive enige om, er en god ny sommertradition. Efter en lille morfar gik jeg i gang med at få styr på mine smykker. Jeg synes ikke jeg er så god til at få brugt de ting jeg har, så nu håber jeg at ved at hænge dem op, så jeg får et bedre overblik kan give mig lyst til at skifte lidt mere end jeg tidligere har gjort.
Badeværelset, stuen og køkkenet har lige fået en overhaling. Jeg har fundet Froggy med lavendelduft, så nu nyder jeg at gå igennem huset og dufte lavendlen. I går var sådan en mærkelig dag, for jeg havde sådan lyst til at lave noget, men der var simpelthen så varmt. Jeg startede med at give de to liggestole nyt siddestof, men jeg er bare en spand med en hammer - derfor er der ikke billeder af dem endnu. Jeg skal vist lige forsøge et par gange mere, før det bliver rigtig godt - ja og købe lidt flere møbelsøm. Stolene er fundet på dem lokale genbrugsstation - jeg forestiller mig at en af sommerhusejerne har fået nye havemøbler, og så måtte de gamle lade livet. Det kom så mig til gode, for jeg har altid ønsket mig de der gamle traditionelle og hyggelige liggestole, men de er jo ikke til at støve op, med mindre man køber en af de der moderniserede udgaver, der har falsk patina - det er bare ikke det samme. Sidste år fik de et stref himmelblå maling, så det er bare nyt stof, de mangler. Isetdet gik jeg igang med at sy nyt betræk til et par 90er smarte hynder. Vi har arvet dem af Simons tante, og de er et kæmpe hit lige på græsplænen med en bog eller et blad. - de er bare så grimme, så nu har de fået nyt tøj:




-Og så lige et før og efter billede. Nej, der var ikke en hund, der blev fanget i betrækket. - men de er nu også meget glade for vores fine arvegods.
Jeg vil lige vande i haven, og nyde at de New Dawn roser vi plantede i maj i anledningen af vores 10 års dag nu blomstrer og klatrer på livet løs - sammen med de lathyrus, som også dufter skønt.
Hav en rigtig god aften :-)






tirsdag den 21. april 2009

Så er jeg klar til i morgen.


Jeg har i aften arbejdet ret intensivt på at ordne alle forberedelser til fødselsdag i morgen - det tog en del flere timer end beregnet, men nu er jeg færdig! Imens fik Simon hængt gardiner op i soveværelset - og myggenet fra stuen og ud til udestuen samt fra udestuen og ud til terrassen - vé den myg der våger sig ind nu!

Sov godt!