Viser opslag med etiketten Hundeliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hundeliv. Vis alle opslag

tirsdag den 30. juni 2009

Opfrisket genbrug

Jeg Fik mig lige en time her i dag: Det er min nye yndlingsplads i haven :-) Den er flyttet ind i haven, hvor den tidligere stod foran huset ved hovedtrappen. Hundedamerne nyder også en lille eftermiddagslur her, så det kan vi sagtens blive enige om, er en god ny sommertradition. Efter en lille morfar gik jeg i gang med at få styr på mine smykker. Jeg synes ikke jeg er så god til at få brugt de ting jeg har, så nu håber jeg at ved at hænge dem op, så jeg får et bedre overblik kan give mig lyst til at skifte lidt mere end jeg tidligere har gjort.
Badeværelset, stuen og køkkenet har lige fået en overhaling. Jeg har fundet Froggy med lavendelduft, så nu nyder jeg at gå igennem huset og dufte lavendlen. I går var sådan en mærkelig dag, for jeg havde sådan lyst til at lave noget, men der var simpelthen så varmt. Jeg startede med at give de to liggestole nyt siddestof, men jeg er bare en spand med en hammer - derfor er der ikke billeder af dem endnu. Jeg skal vist lige forsøge et par gange mere, før det bliver rigtig godt - ja og købe lidt flere møbelsøm. Stolene er fundet på dem lokale genbrugsstation - jeg forestiller mig at en af sommerhusejerne har fået nye havemøbler, og så måtte de gamle lade livet. Det kom så mig til gode, for jeg har altid ønsket mig de der gamle traditionelle og hyggelige liggestole, men de er jo ikke til at støve op, med mindre man køber en af de der moderniserede udgaver, der har falsk patina - det er bare ikke det samme. Sidste år fik de et stref himmelblå maling, så det er bare nyt stof, de mangler. Isetdet gik jeg igang med at sy nyt betræk til et par 90er smarte hynder. Vi har arvet dem af Simons tante, og de er et kæmpe hit lige på græsplænen med en bog eller et blad. - de er bare så grimme, så nu har de fået nyt tøj:




-Og så lige et før og efter billede. Nej, der var ikke en hund, der blev fanget i betrækket. - men de er nu også meget glade for vores fine arvegods.
Jeg vil lige vande i haven, og nyde at de New Dawn roser vi plantede i maj i anledningen af vores 10 års dag nu blomstrer og klatrer på livet løs - sammen med de lathyrus, som også dufter skønt.
Hav en rigtig god aften :-)






mandag den 29. juni 2009

Sikn dajli da d r i da!

Jeg har bare haft den mest fantastiske weekend! Sikke et overskud man kan få efter det. Simon kom hjem i torsdag, og vi hyggede på et tæppe ude i haven - og lavede den store kryds og tværs - helt uden snyd! Fredag gik vi et par lange ture og endte om aftenen i en have længere nede ad vejen, og blev budt på marsmallows mellem mariekiks. Det var så hyggeligt med bål og hyggelig snak. Simon har tidligere arbejdet sammen med manden i huset og senere kom der besøg af endnu en tidligere kollega i haven. Så der blev grinet, fremvist akrobatik, fortalt røverhistorier og bagt snobrød til den store guldmedalje.
Lørdag var vi om dagen til nonfirmation - en lidt forsinket en af slagsen. Jeg skal her undlade at dele min mening om den slags her, men blot fortælle at det var en super hyggelig dag, med lækkert vejr og godt selskab.
Om aftenen da vi kom hjem gik vi en tur ned til havnen og fik en lækker is - ishuset er endelig åbnet, og selvom rasmus Klump i Hals laver rigtig god is, kan det altså ikke slå den is man kan få i ishuset på Hou havn. Den jordbæris de har dér er bare så lækker og frisk. Lakridsisen indeholder både salmiakstriber og lakridsstykker, så det trak i os for at komme derhen. Vaflerne er hjemmelavet, og lidt tykkere end andre steder. - Og så blev der fundet en ny yndlingsis, som jeg aldrig har hørt om før: champagnetrøffel. Det er simpelthen bare en lækker is - umiddelbart skulle man tro, at man her snakker om en sorbet, men det er det ikke - jeg kan klart anbefale en tur ned til vores hyggelige ishus!
Da vi kom hjem tændte Simon alle lanternene i haven, fandt tæpper og rosévin frem og så sad vi og snakkede om alt mellem himmel og jord til kl 03. Vi hørte musik fra 80erne, 90erne og så har jeg et blødt punkt for Steppeulvene og rødemor, så de blev ogsåhevet frem. Al musikken fik os til at snakke om de ting, som de enkelte numre minder os os, så vi kom vidt omkring - og så måtte vi lige finde en flaske rom, så roséen slap op. Søndag var vi en tur ved stranden med hundedamerne. det var en blandet fornøjelse. Andrea, som er sort, kunne godt se en fordel ved at blive kølet af i vandet, men Frida var ikke videre begrejstet for at blive våd. Da Andrea så indhalerede 2 l saltvand fordi der skulle fanges krabber og strandskaller, var det tid til en pause.






De er hemed døbt søpølsen og hundestejlen. :-)
Simon løftede Frida op, så hun lige kunne få en pause, for hun var ikke så vild med vandet, men ville jo gerne følges med os - hun fortsatte med at svømme i luften, da hun sad på Simons arm. De er altså spøjse, de to hundedamer.
Hvordan har din weekend været?



mandag den 22. juni 2009


Ih.. jeg er så brugt i dag!

Vi var stærkt underbemandede i dag, så er det jo næsten en naturlov at systemerne skal stejle - vi havde simpelthen telefonstorm!

Jeg var helt ør i hovedet da jeg kørte hjem kl 18.

Jeg bestemte mig derfor for at gå en lang tur med hundedamerne for at få luft i hovedet og måske få lidt mere energi -at bruge energi giver energi, jo. Der er bare så lækkert nede ved vandet og havnen. Så var planen så at jeg skulle lave lidt herhjemme, men det blev til en telefonsludder og et langt bad i stedet. SÅ nu vil jeg surfe lidt rundt og så se resten af The Mentalist - hvis jeg altså kan holde mig vågen:)


Det var dén mandag -Hvad har du lavet?

onsdag den 27. maj 2009

Cykelmyggene


Vi har været ude at prøve den nye cykelkurv til hundedamerne. Det blev modtaget blandet. Andrea skal stadig lige vænne sig til at sidde der - og også forholde sig til at Simon cykler på en cykel ved siden af. Samtidig er jeg bange for, at Frida er så vild med det at hun vil nægte gåture og kræve at blive kørt fremover. Vi kørte bare en lille tur ned på havnen og så retur, sådan at Hundedamerne lige kunne prøve at sidde i kurven inden en længere tur planlægges. Nu er vi alle 4 parkeret i sofaen og der nydes æblecider og har set Desperate Housewifes i stearinlysets skær. Tænk at det kan være så hyggeligt på en almindelig onsdag, hvor arbejdsdagen først sluttede kl 18!

fredag den 8. maj 2009

I lære


Vi skal på tur her i eftermiddag - ned til et par kære venner. Jeg skal også lære at lave ægte svensk smörgåstårta. Jeg elsker det - især hendes. det er dog ikke den du ser her på billedet, men en med en masse andet lækkert i. Jeg har notesblokken klar til notater, for hun tager den 'på slump'. Derfor har hun ikke haft mulighed for at sende mig en opskrift, da jeg ringede for at få den. Istedet fik vi begge en invitation syd for Limfjorden, hvor jeg så kan se hvordan hun gør - og så smage bagefter. Vi skal sikkert også sladre, strikke og hygge i lange baner. Hundedamerne skal med, for de har en veninde dér også. de plejer at sove inden vi triller ud af indkørslen på vej hjem. Jeg kan faktisk godt lide Bededag.

søndag den 3. maj 2009

Det mindre gode vejr har holdt os inde i dag, så jeg har bagt boller og bananmuffins. Jeg har forberedt det meste af aftensmaden. Kartoffelsalaten står og trækker og frikadellefarsen er rørt. Min røremaskine har været ved lægen, men er nu retur, så det er blevet udnyttet! Mine fødder er helt ømme af at stå i køkkenet, så nu tager jeg en pause. Opskriften på boller er tyvstjålet fra Piskeriset, jeg har dog tilføjet revet gulerod for at opnå lidt sødme i bollerne. De er blevet knaldgode - mange tak for opskriften! Lige nu sidder jeg lige her i min ny-møbleret udestue. Jeg har rykket rundt så mange gange, at jeg næsten er svimmel. Nu skal jeg smage en bolle mere og avisen skal læses inden aftensmaden serveres. Hundedamerne er også ganske tilpasse med en eftermiddagsknurrer på puffen ved siden af. De er ikke vilde med regn, så gåtur venter vi lidt med. Poterne bliver jo våde... uf!

onsdag den 29. april 2009

Sikn dajli da d r i da!


IIiih... de lover 22 grader i dag... dete r bare så skønt, for Simon og jeg har aftat at få plantet geoginerne i dag. jeg synes godt nok de ligner rosiner nu - da de blev pakket ned var rødderne meget spændstige - er der nogen, der ved, hvornår en geogine er død? Swå gider jeg nemlig ikke forsøge mig... :-)


Billedet her er af Frida, da hun var hvalp. Hun vejer her 1000 gram - der er dælme sket en del siden.

I morges havde først Simon og siden jeg lidt vanskeligheder med at få hundedamerne ud for at nifle. De vil nemlig ikke have våde poter! Simon slår græsset iegn i eftermiddag, men det er altså ikke særlig højt, så jeg ved ikke, om de to damer er ved at få lidt fine fornemmelser. Når græsset er slået herhjemme trisser Frida altså rundt ligesom for at inspicere og nyyyyyde, at nu er det kort igen, og så er den våde fornøjelse begrænset. Andrea fræser rundt og gnubber sig i det.

Det er altså underligt med de to!

lørdag den 25. april 2009

Pyyyyyh....Så er der weeekend!


Jeg har overgivet mig. Jeg er totalt smadret efter arbejdsdagen i dag. Vi har været langt under halvdelen af, hvad vi plejer at være på arbejde i dag, og selvfølgelig er der tekniske knas, der bevirker, at vi skal arbejde meget hurtigt og får mange flere opgaver. Det gik nogenlunde smertefrit, men hvor bliver man smadret i hovedet efter sådan en dag. Udenfor drøner Andrea rundt og lyder som et helt curlinghold, for hun har gang i fodbold. Tidligere i dag satte Simon stangtennis frem, og også her var hundedamen fremme i første række. Hun kan simpelthen daske til bolden, så den kører op og ned af stangen - meget imponerende. Idet oksen ikke var tøet helt op, så den var klar til grill, blev vi enige om at snuppe lidt take-away, som vi nød på græsplænen. Bagefter var jeg så grydeklar, at vi blev enige om at jeg lige skulle holde en lille siesta, inden vi gik en god lang aftentur med hundedamerne. Frida var klar på en lille pause, for Andrea kan til tider tage pusten fra hende. Vores hunde kører i hver deres gear, så det betyder, at vi er lidt obs på at Andrea ikke drøner hen over Fridas grænser. Desuden er det sundt at man er sammen med dem hver for sig en lille stund. Om et øjeblik vil Frida og jeg lette vores luksuslegemer og finde de andre så vi kan gå en tur - måske er iskiosken stadig åben!

lørdag den 11. april 2009

iiih..... lørdag


Hundedamerne og jeg har været en tur i Sømosen, hvor vi mødtes med min veninde Helle og hendes dejlige beagle Luna. Det har bare været en skøn tur med super vejr, og selvom Andrea i starten var ret forbeholden overfor Luna, var det bare en hyggelig tur for os alle. Billedet her er gammelt, for vi havde så travlt med at snakke, at jeg helt glemte at tage billeder. Helle er gravid, så der var en del at snakke om på turen. Det er bare så spændende, og jeg er så glad på hendes vegne. Det bliver et oktoberbarn. Jeg håber, jeg bliver bedre til at strikke, for så skal der da snart startes op på babyting, der skal strikkes. Ihvert fald med det tempo, jeg har. Imens har Simon været i sving med at lime stole sammen - det bliver bare så godt. Jeg har lovet hjemmelavet koldskål som belønning - det er han meget tilfreds med. Nu skal der vist bare hygges igennem på tomandshånd - ja og otte poter. Hundene er helt flade efter sniffen rundt i skovbunden, så der er ikke meget gas i dem lige i øjeblikket - når vi tager en gåtur ud og kigger sommerhuse over aften, skal de nok være klar igen - indtil da ser det ud til at stikket er hevet ud.