lørdag den 3. april 2010


I går var vi til påskefest her i Hou - Det var virkelig en god aften med gode venner og mange flere bekendtskaber da vi meget sent tog hjem. Der var super musik - forsangeren evnede simpelthen at imitere alt fra Lars Lilholts stemme til Kim Larsen og Peter Belli - alt imens alt fra 'Mormors Kolonihavehus' til 'Mercy' af Duffy blev spillet. De har før spillet til sommerfesten så de fleste var allerede godt tilpasse, da de fandt ud af hvem der skulle spile - og der blev danset godt igennem den aften. Desuden var der lækker buffet og godt selskab - så alt var bare på plads til en dejlig aften. Vi skulle mødes hos en af naboerne og der stødte mange andre til, som bor på vejene i nærheden af vores - og inden aftenen var omme, havde vi opdaget at vi - enten på min side eller Simons- langt ude var i familie med de fleste - SÅ bor man i en meget lille by!
Det var super festlige mennesker, som vi allerede glæder os til at se igen. Blandt andet sad jeg ved siden af en IT tekniker, som er alt andet end tør teknik og pc-snak - han var simpelthen så festlig, glad og fuld af kunstner - og havde meget tyk tysk dialekt - så da han sagde: ' Kom Pia, nu skal vi skabe og vilde og tovli'e' lød det simpelthen så komisk - men det var da hvad vi gjorde. Overfor mig sad en af naboerne -meget festligt overrislet og da musikken spillede allerhøjest forsøgte han at kommunikere via fagter, men jeg forstod ikke et klap - og han forstod ikke, at jeg ikke forstod ham -men det var altså tegnsprog og i sin fuldskab forekom det han åbenbart meget logisk at det ville alle da kunne forstå:-) I dag kører vi i lavt gear, selvom om Simon allerede er i gang med mere udgravning til terrassen og jeg har vasketøj på snoren (det er simpelthen så fedt at der er godt vejr!), så går det knap så hurtigt i dag - det er ok - det er jo stadig påske.

Ingen kommentarer: