Herhjemme har vi brugt dagen i aflåst påskeleje - vi er næsten helt udpåskede - måske er det andendagstømmermænd efter påskefesten - der er i hvert fald ingen energi. Det eneste nogenlunde aktive vi har lavet er at lufte hundedamerne et par gange og så har jeg været i Hals for at købe lidt ind. Ellers er dagen gået med at tænde de maskiner, der kan udføre husarbejde uden supervision, mens vi har siddet på måsen i sofaen i selskab med Anna Pihl. Det har været en rigtig nyde-dag - og dagens højdepunkt for Simon var vist den oksefilet vi fik til aftensmad - jeg kender ingen som ham, der nyder mad med alle sanser - og han var virkelig stille mens vi spiste - jeg tager det som et tegn på, at han nød maden til fulde. I morgen har vi aftalt at få ryddet garagen op - så kan man da se, at der sker lidt herhjemme. :-) -udover at alle mine tulipaner er på vej op - jeg er så glad for, at jeg fik mig taget sammen til at sætte de mange løg - hold op, hvor er der mange!
3 kommentarer:
God Påske! Hi hi vi har vist samme humor. Prøv at se på min blog. Har brugt samme illustration til min påskehilsen - bare lidt anderledes. Sikke en dejlig hyggedag ovenpå jeres fantastiske Påskefest. KNUS♥
Titlen på dit blogindlæg rammer meget godt, hvordan jeg havde det igår efter at have holdt påskefrokost! :-D
Skøn dag I har haft - der skal være plads til at dase ind imellem.
God påske!
Tina - ja det var lidt pudsigt!! Hi hi - du ER nu også rigtig sjov .-)
Piskeris - puha - jeg føler med dig! Jeg håber du har haft en god påskefrokost - du må have givet den gas? hi hi
Send en kommentar