Er der nogen, der kender de der 4 sekunder efter man har stødt sin tå imod noget, hvor man bare venter på at smerten, der i øvrigt kan tage pusten fra en, komme luskende. Det er sket for mig hele 3 gange i dag. Avs -- og klokken er kun lige knap 11. Nogle dage skrumler jeg bare rundt - det er vist sådan en dag i dag. Lige over middag skal vi til 30 års fødselsdag hos Simons kusine - der skal jeg nok lige få væltet sauce ned i skødet eller skvatte over moster Oda med den kunstige hofte - hvis jeg kender mig selv ret.
Gid man kunne sætte en seddel på døren med 'Jeg er ikke hjemme' når sådan en dag banker på.
Vi skal være sammen med det meste af Simons familie i eftermiddag og jeg ser frem til at se dem igen - det er ikke så tit vi ser den del af familien, som er i samme aldersgruppe som os, for mange af dem af indtil nu læst i København og Århus, men de kommer hjem nu til lejligheden. Det skal nok blive rigtig hyggeligt. Der er et par nye kærester vi skal møde og i det hele have fulgt op på hvad der er sket siden sidst. - så håber jeg bare, jeg ikke rammer nogen af dem med sausen, når jeg får den væltet :-)
Ha en rigtig dejlig lørdag
Choko-orange småkager
2 dage siden
3 kommentarer:
Ja sådanne dage er bare ad h.. til, og smerten i tåen , da jeg læste, kunne jeg nærmest mærke det:)
Håber du alligevel får en dejlig dag, uden alt for vilde ting:)
Knus
Vibeke
Ja! det kender jeg også, eller slår sine fingrer konstant, hader at slå mine fingrer og tæer det er bare smertefuldt...
Håber alligevel i får en hyggelig aften.
Knus Susi
Du godeste, den slags dage kender jeg bare alt for godt. Jeg undskylder mig med, at det er genetisk, og at jeg har arvet det efter min far - han og min bror er nemlig til tider præcis lige så klumsede som jeg kan være :) Mon folk kigger skævt, hvis man sætter en gul seddel i panden med påskriften "advarsel - kan du læse denne seddel, er du for tæt på" :)
Send en kommentar