lørdag den 22. maj 2010


Så er der endelig blevet dejligt vejr - og i denne uge der er gået har jeg scoret mig 7 myggestik, et klask af en brændenæle og en mild skoldning på skuldre og nakke. Vi nyder virkelig det gode vejr - så det er klart det hele værd at være så meget i haven. Godt vejr betyder også, at vi kan få samlet drivhuset. Vi startede i går - slap nu af, det tager lang tid. Især når det gøres uden manual - vi fik jo vores for at pille det ned hos en anden familie, så der var ingen samleanvisning med. Vi skal lige have samlet det sidste, og så fastmontere det på de nye fliser, så skal der bare glas i - så skulle det meget gerne ligne et drivhus. Simon sagde i går: Jamen man skal jo bare betragte det som Technic-Lego - så er det jo pludselig meget simpelt - og så kan det ellers nok være, der kom gang i de mange alu-stænger. I går aftes var vi i Ulsted og grille hos et andet par - det var sådan en lille spontan aftale, som endte med at blive rigtig hyggelig. I dag venter endnu en dag med drivhus - og så skal vi grille hos min familie i aften. Det ved jeg er noget hundedamerne gerne vil - de eeeelsker deres 'mormor'. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, for der kommer store dele af familien, som vi ellers sjældent ser. Min mor er god til store kalaser - eller sammenspisninger - de er i hvert fald altid hyggelige - og uanset hvor mange der kommer uforudset har hun altid mad nok til alle - det var en evne jeg gerne ville have arvet.
I morgen er der pinsefest i Hou - det er på Raalingen, som er en super dejlig og hyggelig restaurant i et gammelt bindingsværkshus med en kæmpestor og super romantisk gammel traditionel dansk have til. Der vil være musik og lækker mad og folk vil sidde på tæpper, klapstole og havemøbler. Det ved jeg, at især Simon ser frem til hvert år.

Ha en rigtig dejlig dag!

1 kommentar:

Iben sagde ...

Hejsa

Hyggeligt at du meldte dig til min blog, super glad for det fordi efter at have set din blog vil jeg helt bestemt også følge med i hvad du går og laver, du har da bare en´ super dejlig og sjov måde at " skrive på ".
Iben