Jeg holder tidlig weekend i denne uge - jeg kan mærke, at jeg trænger til lidt luft, og det var der heldigvis mulighed for. Jeg her en fantastisk chef. Dog har jeg været underdrejet med bihulebetændelse, men nu begynder penicillinen heldigvis at træde i karakter. Vi har holdt Skt. Hans i haven sammen med gode venner. Her i Hou har der været mange spekulationer omkring hvorvidt der ville være bål på havnen, så vi besluttede at tænde et bål her i haven Sammen med to hold rigtig gode venner. Vi besluttede at lave et 'mormortema', så jeg skulle have lavet en menu der passer dertil. Det endte med culotte med spinatkartofler og mormorsalat og så havde jeg bagt marengs som blev toppet med flødeskum og føltvedjordbær - der var ikke et øje tørt.
Vi fik grinet og som altid når vi er sammen ynder vi at fortælle pinlige historier, om ting vi har oplevet - en sikker griner hver gang. Der blev bagt snobrød og snakket, fjollet og grinet til den store guldmedalje.
Faktisk var det så hyggeligt, at vi gentager det i dag - så der er linet op med snobrødsdej - og skumfiduser og mariekiks, så vi kan lave smores (YAY!!) Jeg er sikker på, det bliver en super weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar