søndag den 6. juni 2010

Havetur


Simon har fundet en masse sten i forbindelse med vi har omlagt haven - de er samlet sammen - for man ved jo aldrig, hvad man kan få brug for dem til. NU har han stablet dem sammen ved det ny drivhus, og jeg synes faktisk det ser rigtig dekorativt ud.

Simon har sat en reol derud, så alle mine spirer kan komme ud at gasse sig i varmen - og så står de ikke og roder i udestuen - det er super dejligt. Jeg glæder mig sådan til at se, hvordan resultatet bliver af alle frøene. Jeg har gemt n masse bakker igennem vinteren, og de er rigtig gode at have nu til alle spirerne. Det er lidt nemmere end potter af tørv.

Mit gamle plantebord, som jeg er så glad for er også kommet derud - så kan jeg potte om, prikle og nusse med det hele ude i drivhuset. Måske helst på en regnvejrsdag, for der er godt nok varmt derude.

Auberginen er også godt på vej op - den hygger sig rigtig i sin store potte - så jeg håber, det betyder, at vi får fine store auberginer senere på sommeren.

Andrea er sort som natten, så hun har et par udfordringer med solen - hun ved præcis, hvor der er skygge i haven forskellige tidspunkter på dagen - men hun nyder nu alligevel at daffe rundt og snuse - og beskytte sit territorium, ikke mindst! Hun har et horn i siden på en golden retriever, Bumle, der er flyttet ind lidt længere nede ad vejen - Han kommer forbi hver morgen, og Andrea lader ikke muligheden for at ytre sin mening om ham gå forbi. Til gengæld er hun lidt forelsket i Anton, en lille minigravhundehvalp, der også lige er flyttet ind hos en familie her på vejen.

4 kommentarer:

Iben Riis sagde ...

Go´aften :)
Det ser helt vildt fedt ud med de sten.
Kram Iben

Huset i Hou sagde ...

Tak skal du have, Iben. Han har et godt øje for de fine ting, ham Simon ;-)

Pia sagde ...

Hold da op - respekt -sikke mange spirer du har til drivhuset !!! Glæder mig til at høre, om de bliver til noget godt !!! Har selv fået drivhus i haven iår - for første gang - skønt projekt !!!

Tante Brun sagde ...

Ja, PIa - det er godt nok pænt! Glæder mig til at se din have!