fredag den 27. marts 2009

Hov....


Man har fået gave... af sin mand. Jeg har dælme fået et helt sæt Knit Picks strømpepinde. Jeg har ønsket mig dem i et stykke tid, og der er åbenbart en, der har hørt efter - og måske er blevet tippet af én?? De er simpelthen bare så super lækre! Det er allerede taget i brug, og mit første sæt sokker er -stadig langsomt - på vej. Han har også købt noget drønlækkert garn, som jeg snakkede om her den anden dag... gad vide, om man skulle blive lidt mistænksom?? - er der havemaskiner, der snart skal købes?? :-) Det er måske mere sandsynligt, at han bare gerne vil give mig en gave. Uanset hvad, er jeg rigtig glad for det - og skulle der mangle en dims til haven... ja så får jeg jo også selv gavn af den - en win-win situation. Og skal sandheden frem, synes jeg faktisk det kan være hyggeligt at se på praktiske dimser, man pludselig ikke kan leve uden ude i Silvan. Faktisk har Simon lavet en lille værktøjskasse til mig, så ting som hammer, tommestok, svensknøgler er inden for rækkevidde - og jeg ikke skal bevæge mig ud i den farlige verden, et værksted kan være - i hvert fald hvis ens mand har sit eget system, som ikke lige er så gennemskueligt for udefrakommende, og som er meget vigtigt, man ikke ændrer i (han har fortalt, at han havde det på samme måde med lego som barn). Nu skal vejret bare begynde at opføre sig ordentligt, så vi kan komme igang derude - indtil da bliver der strikket sokker... eller sok.

5 kommentarer:

Garn Moster sagde ...

hvor lækkert at blive forkælet ... nyd det :-)
kan godt huske da jeg skulle strikke mine første par sokker, pu ha hvor svært.... synes det er dejligt at også i unge har lysten til at strikke.
God weekend

Huset i Hou sagde ...

Garnmoster - Ja, det er super hyggeligt. Jeg kan være lidt rastløs med mine hænder, hvis ikke jeg har noget i dem :-) Det er dejligt afstressende og bedre end at sidde og rive papirstykker i bitte små stykker det har jeg nemlig en vane med at gøre - eller nulre noget til det er uigenkendeligt(det gælder jo så ikke lige mine hunde... he he)

Madame sagde ...

Du er rigtig heldig at få en lækker gave! Når du fortæller om din værktøjskasse, minder det mig om, at jeg også har min egen, overskuelige værktøjskasse, fordi husbonds er monsterstor.
Og det sjove er, at han også bruger min ;o)

Huset i Hou sagde ...

He he... ja min er også lidt mere mobil end Simons. Den står ude i vores udestue, som jeg tit bruger, især her i foråret til ompotning af planter, og andre ting, der kan grise lidt - så er det lidt lettere liiige at hapse mit værktøj, fordi han ellers skal ned i den anden ende af huset - og heldigvis er jeg ikke så pertentlig som ham med værktøj ;-)

Anette sagde ...

Noro garn er så lækkert og fåes i mange farver og varianter. Og Knit picks er også nogle af mine foretrukne strømpepinde - ellers er Addi gode. Hvor sjovt - jeg har også min egen lille blå værktøjskasse som min far gav mig da jeg flyttede hjemmefra :D God søndag.
http://www.kenja.dk/wordpress/