tirsdag den 30. juni 2009

Opfrisket genbrug

Jeg Fik mig lige en time her i dag: Det er min nye yndlingsplads i haven :-) Den er flyttet ind i haven, hvor den tidligere stod foran huset ved hovedtrappen. Hundedamerne nyder også en lille eftermiddagslur her, så det kan vi sagtens blive enige om, er en god ny sommertradition. Efter en lille morfar gik jeg i gang med at få styr på mine smykker. Jeg synes ikke jeg er så god til at få brugt de ting jeg har, så nu håber jeg at ved at hænge dem op, så jeg får et bedre overblik kan give mig lyst til at skifte lidt mere end jeg tidligere har gjort.
Badeværelset, stuen og køkkenet har lige fået en overhaling. Jeg har fundet Froggy med lavendelduft, så nu nyder jeg at gå igennem huset og dufte lavendlen. I går var sådan en mærkelig dag, for jeg havde sådan lyst til at lave noget, men der var simpelthen så varmt. Jeg startede med at give de to liggestole nyt siddestof, men jeg er bare en spand med en hammer - derfor er der ikke billeder af dem endnu. Jeg skal vist lige forsøge et par gange mere, før det bliver rigtig godt - ja og købe lidt flere møbelsøm. Stolene er fundet på dem lokale genbrugsstation - jeg forestiller mig at en af sommerhusejerne har fået nye havemøbler, og så måtte de gamle lade livet. Det kom så mig til gode, for jeg har altid ønsket mig de der gamle traditionelle og hyggelige liggestole, men de er jo ikke til at støve op, med mindre man køber en af de der moderniserede udgaver, der har falsk patina - det er bare ikke det samme. Sidste år fik de et stref himmelblå maling, så det er bare nyt stof, de mangler. Isetdet gik jeg igang med at sy nyt betræk til et par 90er smarte hynder. Vi har arvet dem af Simons tante, og de er et kæmpe hit lige på græsplænen med en bog eller et blad. - de er bare så grimme, så nu har de fået nyt tøj:




-Og så lige et før og efter billede. Nej, der var ikke en hund, der blev fanget i betrækket. - men de er nu også meget glade for vores fine arvegods.
Jeg vil lige vande i haven, og nyde at de New Dawn roser vi plantede i maj i anledningen af vores 10 års dag nu blomstrer og klatrer på livet løs - sammen med de lathyrus, som også dufter skønt.
Hav en rigtig god aften :-)






9 kommentarer:

MetteSofie sagde ...

Jeg er meget misundelig på din dejlige hængesofa i haven. Sådan en vil jeg også eje engang :)

Piskeriset sagde ...

Det er en god idé at have smykkerne hængende. Jeg overvejer at gøre det igen, for lige nu er de blot pakket ned i en kasse, og så ender jeg for tit med at bruge de samme ting.

Skøn hængekøje!

Kirsten sagde ...

Hængekøjer... det er ikke så ofte man ser dem, men hyggelige er de ;-))

Irene sagde ...

Sikken en skøn hængekøje! Og rigtig god idè med smykkerne. Jeg får også brugt alle mine skønne smykker alt for lidt. Måske skulle jeg gøre det samme som dig :-)

Tina kristine sagde ...

Jeg bliver simpelthen nød til at finde en hængesofa... er så misundelig :0) Det ser bare så hyggeligt ud og god idé med smykkerne.

Miss Midtjylland sagde ...

Jeg er også bare SÅ glad for den - vi fik den i bryllupsgave. -faktisk har jem&fik en i denne uge til omkring 289 kr - det er jo vildt billigt! - og fine tæpper og puder kan virkelig gøre meget.
Jeg er også superglad for min nye løsning med smykkerne - og så er det billigt - en flamingoplade og en stofrest - ta da... og så er jeg lidt rystet over at opdage, hvor mange ure, armbånd og ringe og andet - før lå det jo lidt rundt omkring. Det er rart at få lidt styr på det hele :-)

Tina - omme i London sagde ...

Du har da rigtig vaeret i sving. Skoent med en haengesofa i haven. Saadan en oensker jeg mig!

Pernille på 1. sagde ...

Åh hvor ser den da skøn ud din hængesofa, sådn en kunne jeg sagtens bruge.

God ide du har der til smykkerne !

Jeg elsker lavendel så nu må jeg på jagt efter Froggy :)

Knus og god aften

Madame sagde ...

Jeg synes det er en fin idé, at du nu har dine smykker hængende fremme! Man glemmer jo nemt, hvad man har.

Froggy med lavendel lyder også bare så lækkert - jeg må ud og lede :O)