fredag den 27. marts 2009

Som en rystet sodavand, man skruer låget af.


Det er dagen derpå. Jeg har det meget bedre. Nu ser det hele meget lysere og lettere ud. det er underligt, at man i nogle tilfælde er tvunget ned at bide i græsset for at finde en løsning. at tingene kan være så uoverskuelige, at tankerne flyver hurtigere, end man selv kan nå at fange dem. Når det hele så ser sortest ud, komme løsningen ud af det blå som opklaring efter skybrud. Jeg tror, jeg vil bruge mit nye overskud til at glæde en, der er tæt på mig, som har været en stor hjælp og støtte igennem det lange seje træk - hun forstår mig bedre end de fleste.

Lige om hjørnet er der weekend, og jeg tror, det bliver en af de gode. Vi skal have flere roser.


2 kommentarer:

Madame sagde ...

Hihi, sikke en dejlig overskrift og billede til det, du skriver! Skønt at høre, at du føler dig ovenpå og vil glæde en, du kender, som har været en stor støtte.

Ha' en dejlig fredag ;-)

Miss Midtjylland sagde ...

Madame - tak skal du have. Jeg vil klart overveje naturvenlig gave til damen, efter dit fine indslag om naturen.