En rigtig øv-dag

Nogle gange tager livet nogle sving, man ikke helt selv har kontrol over. Vi har i dag været til scanning. Jeg har været ret nervøs, for sidste gang gik det ikke så godt - der var ikke liv. Denne gang så vi bebsen cykle rundt - og der var gang i både den og arme. Det var en ret vild oplevelse. Desværre stoppede det gode der. Bebs har ikke udviklet kranium, så der er ingen hård skal til at beskytte hjernen, når den er født - jeg skal indlægges i morgen, og så er det slut med det, desværre. SIdste gang synes jeg det var meget svært at acceptere, at der ikke var liv - denne gang synes jeg faktisk det er endnu hårdere, for den er jo levende nu - vi skal slukke for det i morgen. Vi har desværre ikke noget valg, for den vil ikke kunne overleve uden for livmoderen. De der har fået det fortalt, har alle reageret med hvor uretfærdigt det er - jeg ved ikke om jeg føler uretfærdighed - jeg forstår det bare ikke. Resten af mig er vist bare tom for følelser - men de kommer jo nok. Jeg er bare taknemmelig for, at jeg denne gang ikke skal vente 14 dage før det er overstået. Mens jeg venter på i morgen vil jeg gå en tur til vandet og se om der muligvis kan findes lidt mening dernede.