Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag

mandag den 29. juni 2009

Sikn dajli da d r i da!

Jeg har bare haft den mest fantastiske weekend! Sikke et overskud man kan få efter det. Simon kom hjem i torsdag, og vi hyggede på et tæppe ude i haven - og lavede den store kryds og tværs - helt uden snyd! Fredag gik vi et par lange ture og endte om aftenen i en have længere nede ad vejen, og blev budt på marsmallows mellem mariekiks. Det var så hyggeligt med bål og hyggelig snak. Simon har tidligere arbejdet sammen med manden i huset og senere kom der besøg af endnu en tidligere kollega i haven. Så der blev grinet, fremvist akrobatik, fortalt røverhistorier og bagt snobrød til den store guldmedalje.
Lørdag var vi om dagen til nonfirmation - en lidt forsinket en af slagsen. Jeg skal her undlade at dele min mening om den slags her, men blot fortælle at det var en super hyggelig dag, med lækkert vejr og godt selskab.
Om aftenen da vi kom hjem gik vi en tur ned til havnen og fik en lækker is - ishuset er endelig åbnet, og selvom rasmus Klump i Hals laver rigtig god is, kan det altså ikke slå den is man kan få i ishuset på Hou havn. Den jordbæris de har dér er bare så lækker og frisk. Lakridsisen indeholder både salmiakstriber og lakridsstykker, så det trak i os for at komme derhen. Vaflerne er hjemmelavet, og lidt tykkere end andre steder. - Og så blev der fundet en ny yndlingsis, som jeg aldrig har hørt om før: champagnetrøffel. Det er simpelthen bare en lækker is - umiddelbart skulle man tro, at man her snakker om en sorbet, men det er det ikke - jeg kan klart anbefale en tur ned til vores hyggelige ishus!
Da vi kom hjem tændte Simon alle lanternene i haven, fandt tæpper og rosévin frem og så sad vi og snakkede om alt mellem himmel og jord til kl 03. Vi hørte musik fra 80erne, 90erne og så har jeg et blødt punkt for Steppeulvene og rødemor, så de blev ogsåhevet frem. Al musikken fik os til at snakke om de ting, som de enkelte numre minder os os, så vi kom vidt omkring - og så måtte vi lige finde en flaske rom, så roséen slap op. Søndag var vi en tur ved stranden med hundedamerne. det var en blandet fornøjelse. Andrea, som er sort, kunne godt se en fordel ved at blive kølet af i vandet, men Frida var ikke videre begrejstet for at blive våd. Da Andrea så indhalerede 2 l saltvand fordi der skulle fanges krabber og strandskaller, var det tid til en pause.






De er hemed døbt søpølsen og hundestejlen. :-)
Simon løftede Frida op, så hun lige kunne få en pause, for hun var ikke så vild med vandet, men ville jo gerne følges med os - hun fortsatte med at svømme i luften, da hun sad på Simons arm. De er altså spøjse, de to hundedamer.
Hvordan har din weekend været?



søndag den 21. juni 2009


Ja så er hun her igen. Der er sket en del (igen) siden sidst. Simon jobber nu fra København, så der er en del omstilling jeg lige skal vænne mig til. Han skulle springe til hurtigt . han fik jobbet torsdag og skulle møde ind mandag morgen i Parken (ja ja... den med FCK... he he) , hvor han laver strøm. Så der skulle lige findes bolig, transport, pakkes, mentalt omstilles, snakkes igennem og kysses en del inden søndag aften kom og jeg skulle køre hjem fra København alene. Vi har fundet en rigtig hyggelig B&B som han fast bor på søndag til torsdag. Jeg er glad for at jeg tog med derover og lige så det hele - og han skulle jo også liiige have sin elskede cykel - nu med ny lås - med, så vi valgte at tage turen derover sammen. Vi fandt en rigtig hyggelig cafe nær Parken, hvor vi spiste frokost - og så kørte vi ellers turen Parken - Amager Strandpark tur/retur omkring 7 gange. Simon har virkelig et smadret kompas inde i hovedet, så han er ret ringe til at finde rundt - men til sidst var det ved at sidde fast :-)

Den lille bed&breakfast er ejet af en meget karismatisk mand, som med det samme fik Simon - og jeg meget velkomne. Han snakker super meget!! Simon og kokken, der er gammel bokser faldt også i hak lige med det samme. Det er så rart at vide, at han er ok og omgivet af ganske ok mennesker, når han nu ikke kommer hjem hver dag :-)


Simon var ret bekymret for om haven nu vil blive passet når han nu ikke var der. Sidste år lagde vi et kæmpe arbejde i at omlægge, rykke op og plante, så han ville være ked af at skulle komme hjem til en jungle. Og nu hvor jeg liiige har 289 m2, der skal holdes indenfor også, fik han et bekymret blik. Men sådan skal det ikke være - jeg har simpelthen slået græs og luget så jeg var lige ved at besvime! Jeg har plantet og sået og nusset så meget at hans bekymring blev gjort totalt til skamme - HÆ!! Så det var noget af en overrasket Simon jeg fik hjem i torsdag. Sådan noget får den helt store rødstrømpe op i mig!

Derudover er der plantet georginer om, løvemund i potter, digitalis, gladiolus, en plante jeg ikke ved hvad hedder, men som er fin, frøkenhat, pragtsnerler, cosmea og delphinum. Så nu skal der vist bare vedligeholdes og nusses for resten af sommeren.

Jeg har dog en lille plan om at samle krydderurterne i et stort bed og så malet træværk og havemøbler i denne uge - ny overraskelse hver uge.

Nu tror jeg dog lige at mine yndlingsbloggere skal have et par besøg - jeg har jo været væl aaaalt for længe, så der skal lige samles op og følges med på ny. Rigtig god søndag!

torsdag den 21. maj 2009

Jeg er den rigeste i verden!

Dagen i dag har været en af de bedste - og jeg er sikker på, at jeg vil huske tilbage på hvor dejligt vi har haft det i dag. Hovedsageligt på grund af de to her:
Det er to af mine tre søskende. Vi har simpelthen haft det så sjovt i dag. Simon og jeg gik rundt ude i haven her til morgen og kiggede på de ting der er sprunget ud siden i går. Vi blev enige om at spørge min søster, om hun ikke tog sin familie med ud til os, så vi kunne bage snobrød. Min brør skulle ud til hende i dag, så vi blev enige om, at jeg købte ind, og så kom de om eftermiddagen. Inden var jeg lige forbi dem og de ville lige vise mig, hvordan de ser ud på lørdag: Må jeg præsentere: Min søster Guldkaramellen hende selv og min bror - mediefænomenet Sidney Lee, som nok bedst kendes fra Singleliv på Kanal 4 og boksekampen på ca. 4 sekunder mod Stig Tøfting. Inden aftalen med mine søskende skulle jeg lige på jagt efter snobrødspinde, og i Hals holdt spejderne marked, så jeg smuttede lige forbi for at se om de liiiige skulle have en idé til hvor jeg fandt nogle pinde. De var super hjælpsomme og fortalte, at de kunne fås i Storkøb nede ved havnen. Når jeg nu alligevel var der, kiggede jeg liiiiiige boderne igennem.
Jeg fandt denne fine 'Velbekomme'- madkasse til 5 kr. Som du måske kan se, er der endnu en i baggrunden. Den nye skal jeg bruge i den strikketaske, som jeg også er lidt på jagt efter. Jeg vil så gerne have en, der er hjemmesyet - jeg er bare ikke dygtig nok til at lave en selv endnu, så jeg håber, jeg kan få lidt hjælp af et familiemedlem, som er knaldgod. Ellers kan man vel også købe dem færdige - jeg forestiller mig bare en der er syet af forskellige glade rester. Jeg vil gerne have små ting som en lille saks, en stoppenål omgangstæller og lignende i madkassen.

Jeg fandt også lige 12 stks af de her glas - de skal bruges til den kølige asti, som skal drikkes på vores terrasse ved mange lejligheder - til 20 kr for dem allesammen. Røverkøb!


Jeg var også lige forbi Faster Mette, som har en blog jeg følger. Hun laver de fineste ting! Så da hun fortalte, at hun havde sat ting til salg på Trendsales, skulle jeg klart benytte muligheden for at få fingre i hendes fine søde ting. Jeg valgte de her:

Den blå skal ligeledes bruges til ting som målebånd og lignende. Den fine røde skal ligeledes bruges i et forsøg på at holde styr på alle de ting, der ellers bliver væk i den store taske, som jeg altid slæber med mig- mobillader, headset, en pilleæske, læbepomade osv. Jeg skal klart holde øje med Faster Mettes ting fremad også. De er bare så finde og søde!
Så kom jeg hjem og lige efter kom mine søskende. Vi har grinet og fjollet og snakket det meste af eftermiddagen. Der blev bagt snobrød, grillet marshmallows (hvor man smækker mariekiks om... møøms), poppet popcorn over bål. Vi har leget og hundedamerne har vist rigtig mange gange, hvor gode de er til at drible med en bold, slappet af og bare hygget. Jeg er så glad for mine søskende. Tænk, at de mennesker, som jeg som teenager synes var forfærdeligt irriterende og meget i vejen er nogle af de bedste mennesker jeg kan være sammen med i dag! Jeg føler mig bare så rig! Det gode er, at de begge har kærester, som er lige så søde og sjove. Det har bare været en knald god eftermiddag.


Sidst på eftermiddagen fik vi lige et spil kongespil - jeg fik storsmæk -Jeg er SÅ dårlig til at ramme de der klodser, så til sidst fik jeg min bror til at moone det andet hold, for lige som at afværge koncentrationen - vi tabte alligevel. Lige nu er jeg lige kommet ud af badet - vi STINKER af bål og spejderlejr, og vi - og hundedamerne- er vist færdige for i dag. Jeg skal vist bare se resten af dokumenteren om Gasolin og så tidligt i seng - det er arbejdsdag i morgen og bagefter skal jeg ned at se Miss Muffins kolonihavehus. Hvad har du lavet i dag?






fredag den 15. maj 2009

Overstået undercover

Jeg har holdt lidt fri fra bloggen i denne uge. Jeg har haft meget om ørerne og er desuden begyndt at være så meget ude - og den friske luft slår mig altså omkuld! Jeg skriver som regel mine indlæg om aftenne, men når jeg endelig er kommet indenfor, sidder jeg helt skeløjet og tager mig lidt sammen til at kravle ind i seng.

Men i dag ser det ud til at det er begyndt at vende. Jeg har haft fri i dag - Simon og jeg har kendt hinanden i 10 år. Så vi har hygget med lækker morgenmad og så tog vi ud til golfklubben og spillede - det var bare så hyggeligt. Vi har snakket, grinet fjollet og bare været sammen i dag. Vi har købt en rose som et lille minde eller symbol om man vil. Det er for mig stort at vi har været sammen så længe, så vi blev enige om, at det måtte være en god anledning til at plante et minde i haven. Den bliver så fin, når den springer ud.

Vi er lige kommet hjem, så om lidt står den på en lækker salat - og så skal vi drikke asti ude i haven.

Rigtig god weekend!