Viser opslag med etiketten Simon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Simon. Vis alle opslag

mandag den 29. juni 2009

Sikn dajli da d r i da!

Jeg har bare haft den mest fantastiske weekend! Sikke et overskud man kan få efter det. Simon kom hjem i torsdag, og vi hyggede på et tæppe ude i haven - og lavede den store kryds og tværs - helt uden snyd! Fredag gik vi et par lange ture og endte om aftenen i en have længere nede ad vejen, og blev budt på marsmallows mellem mariekiks. Det var så hyggeligt med bål og hyggelig snak. Simon har tidligere arbejdet sammen med manden i huset og senere kom der besøg af endnu en tidligere kollega i haven. Så der blev grinet, fremvist akrobatik, fortalt røverhistorier og bagt snobrød til den store guldmedalje.
Lørdag var vi om dagen til nonfirmation - en lidt forsinket en af slagsen. Jeg skal her undlade at dele min mening om den slags her, men blot fortælle at det var en super hyggelig dag, med lækkert vejr og godt selskab.
Om aftenen da vi kom hjem gik vi en tur ned til havnen og fik en lækker is - ishuset er endelig åbnet, og selvom rasmus Klump i Hals laver rigtig god is, kan det altså ikke slå den is man kan få i ishuset på Hou havn. Den jordbæris de har dér er bare så lækker og frisk. Lakridsisen indeholder både salmiakstriber og lakridsstykker, så det trak i os for at komme derhen. Vaflerne er hjemmelavet, og lidt tykkere end andre steder. - Og så blev der fundet en ny yndlingsis, som jeg aldrig har hørt om før: champagnetrøffel. Det er simpelthen bare en lækker is - umiddelbart skulle man tro, at man her snakker om en sorbet, men det er det ikke - jeg kan klart anbefale en tur ned til vores hyggelige ishus!
Da vi kom hjem tændte Simon alle lanternene i haven, fandt tæpper og rosévin frem og så sad vi og snakkede om alt mellem himmel og jord til kl 03. Vi hørte musik fra 80erne, 90erne og så har jeg et blødt punkt for Steppeulvene og rødemor, så de blev ogsåhevet frem. Al musikken fik os til at snakke om de ting, som de enkelte numre minder os os, så vi kom vidt omkring - og så måtte vi lige finde en flaske rom, så roséen slap op. Søndag var vi en tur ved stranden med hundedamerne. det var en blandet fornøjelse. Andrea, som er sort, kunne godt se en fordel ved at blive kølet af i vandet, men Frida var ikke videre begrejstet for at blive våd. Da Andrea så indhalerede 2 l saltvand fordi der skulle fanges krabber og strandskaller, var det tid til en pause.






De er hemed døbt søpølsen og hundestejlen. :-)
Simon løftede Frida op, så hun lige kunne få en pause, for hun var ikke så vild med vandet, men ville jo gerne følges med os - hun fortsatte med at svømme i luften, da hun sad på Simons arm. De er altså spøjse, de to hundedamer.
Hvordan har din weekend været?



søndag den 21. juni 2009


Ja så er hun her igen. Der er sket en del (igen) siden sidst. Simon jobber nu fra København, så der er en del omstilling jeg lige skal vænne mig til. Han skulle springe til hurtigt . han fik jobbet torsdag og skulle møde ind mandag morgen i Parken (ja ja... den med FCK... he he) , hvor han laver strøm. Så der skulle lige findes bolig, transport, pakkes, mentalt omstilles, snakkes igennem og kysses en del inden søndag aften kom og jeg skulle køre hjem fra København alene. Vi har fundet en rigtig hyggelig B&B som han fast bor på søndag til torsdag. Jeg er glad for at jeg tog med derover og lige så det hele - og han skulle jo også liiige have sin elskede cykel - nu med ny lås - med, så vi valgte at tage turen derover sammen. Vi fandt en rigtig hyggelig cafe nær Parken, hvor vi spiste frokost - og så kørte vi ellers turen Parken - Amager Strandpark tur/retur omkring 7 gange. Simon har virkelig et smadret kompas inde i hovedet, så han er ret ringe til at finde rundt - men til sidst var det ved at sidde fast :-)

Den lille bed&breakfast er ejet af en meget karismatisk mand, som med det samme fik Simon - og jeg meget velkomne. Han snakker super meget!! Simon og kokken, der er gammel bokser faldt også i hak lige med det samme. Det er så rart at vide, at han er ok og omgivet af ganske ok mennesker, når han nu ikke kommer hjem hver dag :-)


Simon var ret bekymret for om haven nu vil blive passet når han nu ikke var der. Sidste år lagde vi et kæmpe arbejde i at omlægge, rykke op og plante, så han ville være ked af at skulle komme hjem til en jungle. Og nu hvor jeg liiige har 289 m2, der skal holdes indenfor også, fik han et bekymret blik. Men sådan skal det ikke være - jeg har simpelthen slået græs og luget så jeg var lige ved at besvime! Jeg har plantet og sået og nusset så meget at hans bekymring blev gjort totalt til skamme - HÆ!! Så det var noget af en overrasket Simon jeg fik hjem i torsdag. Sådan noget får den helt store rødstrømpe op i mig!

Derudover er der plantet georginer om, løvemund i potter, digitalis, gladiolus, en plante jeg ikke ved hvad hedder, men som er fin, frøkenhat, pragtsnerler, cosmea og delphinum. Så nu skal der vist bare vedligeholdes og nusses for resten af sommeren.

Jeg har dog en lille plan om at samle krydderurterne i et stort bed og så malet træværk og havemøbler i denne uge - ny overraskelse hver uge.

Nu tror jeg dog lige at mine yndlingsbloggere skal have et par besøg - jeg har jo været væl aaaalt for længe, så der skal lige samles op og følges med på ny. Rigtig god søndag!

torsdag den 4. juni 2009

Jeg er her endnu...


Jeg har bare hamrende travlt og er meget lidt hjemme i denne uge. Pinsen drønede bare afsted - og har været helt fantastisk med lækkert vejr og selskab af de bedste mennesker jeg kender. Jeg forsøger at læse lid med hos dem jeg har på min læseliste, men kommentarer har jeg desværre ikke været for flittig med at lave - det kommer igen, det lover jeg :-)


Vi er stærkt underbemandede på job og i perioder sidder vi en på pinden, hvor der ellers skulle sidde fem, så jeg sover meget tungt om natten.


Min far fylder 50 i morgen - ja, på fars dag - og denne dag har han også bryllupsdag - min far er meget distræt, så det er med at samle mærkedagene.... hi hi.

Vi glæder os meget til i morgen - og der er lavet overraskelser til ham... hæ hæ! Opindeligt ville han ikek holde noget, for han er typen, der ikke vil gøre et væsen ud af noget - han ville hellere til cykelløb i Norge. Men hvis vi da havde lyst til at komem forbi, ville han bare deltage i et mindre tættere på. Ja ja.... I sidste uge ringede han mig så op: ØØØøh.... jeg holder forresten en lilel grillfest alligevel...-Gider du bage lidt? Ja, det vil jeg da gerne - til hvor mange... Ja ææhmn.... 60??


Det er en far-classic!

Ja, men det bliver super hyggeligt - og mon ikke han får lidt røg for det lille stunt?


I går var jeg med MissMuffin til chokoladekursus - det var super hyggeligt - slap af, jeg havde kvalme da jeg kom hjem - jeg har ikke engang smagt det færdige produkt! Kurset blev holdt på den lokale tekniske skole - eller Tech College, som det er omdøbt til - og vi fik også bagerne kager med hjem - til stor fryd for Simon, der faktisk om morgenen havde proklameret at han synes der var langt mellem snapsene, når det kommer til købt bagerbrød. derfor er vi også begyndt at bage selv - når jeg altså har tid... Suk! -og jeg skal nok få lagt billeder ind af de fine ting vi lavede i chokolade i går - fx de trøfler i hvis chokolade og Grand Marnier, som Miss Muffin og jeg lavede.


Jeg lover, jeg kommer stærkt tilbage - kan I have en rigtig god weekend - og tak jeres kommentarer!

onsdag den 27. maj 2009

Cykelmyggene


Vi har været ude at prøve den nye cykelkurv til hundedamerne. Det blev modtaget blandet. Andrea skal stadig lige vænne sig til at sidde der - og også forholde sig til at Simon cykler på en cykel ved siden af. Samtidig er jeg bange for, at Frida er så vild med det at hun vil nægte gåture og kræve at blive kørt fremover. Vi kørte bare en lille tur ned på havnen og så retur, sådan at Hundedamerne lige kunne prøve at sidde i kurven inden en længere tur planlægges. Nu er vi alle 4 parkeret i sofaen og der nydes æblecider og har set Desperate Housewifes i stearinlysets skær. Tænk at det kan være så hyggeligt på en almindelig onsdag, hvor arbejdsdagen først sluttede kl 18!

mandag den 18. maj 2009

Ekstranummer


I går fik vi lækker sommermad, som tændte stjerner i øjnene på Simon, der blev lige så glad, da jeg fortalte, at vi havde rester tilbage af kyllingesalaten med fine ærter og sommersalat samt grovpita, så det er også det menuen står på i dag - og så pandekager med jordbærskum til dessert.

- Jeg tror jeg får fine stjerne i bogen i dag :-)

Det er rart at vide, at han ikke kun glædes over menuen, når den er avanceret og kræver lang tids forberedelse. Enkel sommermad er et hit!

fredag den 15. maj 2009

Overstået undercover

Jeg har holdt lidt fri fra bloggen i denne uge. Jeg har haft meget om ørerne og er desuden begyndt at være så meget ude - og den friske luft slår mig altså omkuld! Jeg skriver som regel mine indlæg om aftenne, men når jeg endelig er kommet indenfor, sidder jeg helt skeløjet og tager mig lidt sammen til at kravle ind i seng.

Men i dag ser det ud til at det er begyndt at vende. Jeg har haft fri i dag - Simon og jeg har kendt hinanden i 10 år. Så vi har hygget med lækker morgenmad og så tog vi ud til golfklubben og spillede - det var bare så hyggeligt. Vi har snakket, grinet fjollet og bare været sammen i dag. Vi har købt en rose som et lille minde eller symbol om man vil. Det er for mig stort at vi har været sammen så længe, så vi blev enige om, at det måtte være en god anledning til at plante et minde i haven. Den bliver så fin, når den springer ud.

Vi er lige kommet hjem, så om lidt står den på en lækker salat - og så skal vi drikke asti ude i haven.

Rigtig god weekend!

søndag den 10. maj 2009

Mors dag -etape 1, 2 og 3

Pyyh... det er hårdt at være skilsmissebarn på sådan en dag som mors dag. Jeg har jo både min biologiskle mor, min mor på gule plader - ja og så synes jeg også at svigermor tæller lidt ind under denne. Jeg bagte boller efter Piskerisets opskrift og cookies, som jeg pakkede i tre søde kurve med en lille personlig hilsen til dem hver også: chokolade til min mor, frø til haven til min frs kone og engelsk vingummi til svigerbassen. Så jeg var afsted med dem her i eftermiddag - og det kan jo godt tage lidt til at komme rundt. Min svigermor var ikke hjemme, men det vidste jeg godt. Jeg ringede til hende - men hun skulle helst ikke gætte, hvad jeg var ude på:
Mig: Æææhmn... hvis nu man har glemt noget hjemme hos dig sidst vi var der, hvordan får jeg så fat i det, nu du ikke er hjemme?
Svigerbassen: jamen så skal du over til Mie, hun har en nøgle - hvad har du da glemt?
Mig: Det kan jeg ikke lige huske....
Svigerbassen: Det lyder lidt mystisk?
Mig: jamen det er det vist ikke... Øøhmn.. hej hej.

Hun blev nu glad for at komme hjem til kurven, så mon ikke jeg er tilgivet for det sære opkald. Jeg kan stadig mærke, at jeg er nybegynder i blogverdenen, for jeg har glemt at tage billeder.
Simon har hugget brænde hele dagen i dag sammen med naboen. Han har vist nydt mandehørmen og de kommentarer der kom fra forbipasserende ude på vejen. Jeg har vist en træt mand nu.
Vi skal lige om lidt spise sen aftensmad - spareribs og hjemmelavede fritter, gulrod og coleslaw.
Jeg er også sulten nu - og det kan vist lige nåes inden vi skal til kaffe hos bekendte og se Bonderøven.
God søndag aften.

fredag den 8. maj 2009


Dagen i går var lang - og hyggelig. Jeg skulle hente Simon fra job - han havde noget afspadsering, så det blev en kort dag. Så skulle vi lige køre veninden hjem og benyttede muligheden for at svinge forbi Saltum. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg er jeg helt vild med Saltum. Jeg var et smut i Pottehuset, hvor jeg købte kopperne, som du kan se på billedet og i Bindestuen, som efterhånden kender mig ret godt (avs mit mastercard). Her fik jeg købt noget mere Noro, som skal bruges til et sjal. Jeg blev også introduceret for Cherry Three Hill garn, som er ikke mindre end fantastisk. det er prisen også, så det må blive en anden gang - hvis jeg skal betale så meget for garnet, vil jeg først have et projekt planlagt først. jeg vil lige benytte lejligheden til at informere om, at der er uldfestival i Saltum i næste uge. Jeg skal klart derop igen - av mit mastercard! Min mor skal med, så jeg er sikker på det bliver hyggeligt. Du kan læse mere om det på dette link: http://www.uldfestival.dk/


Vi var også en tur forbi slagteren deroppe, som også blev bekendte med mit mastercard... hov. Vi købte også et par sandwiches som vi nød i Nørlev. Der blæste en del, så det blev inde i bilen, desværre. Vi ville gerne se den spækhugger, der er strandet, men vi kom desværre for sent.

Så gik turen hjemad - vi skulle hjem til Hundedamerne, som fik en god løbetur inden vi skulle til spisning hos min mor. Der var linet op med en masse smørrebrød og god snak. Min søster tog tidligt hjem med niecen, og så skulle min lillebror have storsmæk i Bezzerwizzer. Vi var hjemme over midnat, så dagen i dag startes med små skridt. Hvad skal du bruge Bededagsferien på?

søndag den 3. maj 2009

Søøøøøndag!


Aftenen i går var bare super hyggelig. Vi fik lækker mad og hyggede og grinte en masse. en havevandring blev det også til. Simons bror var også hjemme, det er efterhånden lang tid siden vi har set ham også, så det var hyggeligt. Vi var først hjemme ved 01-tiden, så jeg snuede til 7.30 tiden i morges. En morfar senere er vist ikke helt udelukket. Simons morfar døde i julen, så min svigermor og hendes brødre er fortsat i gang med at få styr på huset, arven og det hele. I går kom hun med en stor stak kogebøger, som hun mente, jeg skulle arve, fordi jeg var den i familien, som ville blive mest glad for dem - og de vil helt sikkert blive brugt.Jeg fik blandt andet to forskellige udgaver af Tørsleffs Den Grønne Syltebog. Jeg tror den bor i de fleste hjem, men jeg havde den ikke, så den blev studeret grundigt,. jeg har en del frugt og bær i fryseren som snart skal benyttes, så den er hjerteligt velkommen hos mig! Der er endda pris på den nyeste - den har kostet 5. 85 kr. Jeg har som de sidste mange søndage købt indt til den kommende uge i dag - og har mildt sagt gået amok med sylteprodukter. Jeg har kun en enkelt arbejdsdag i næste uge, så nu skal jeg i gang med at prøve nogle af de klassiske opskrifter fra den grønne bog. Samtidig købte jeg også en masse bageingredienser. Jeg har tyvstjålet en opskrift fra piskeriset som skal prøves. Trods adskillige invitationer om at bo hos mig, er vi ikke blevet flere i hustanden i Hou... hi hi. Så når Piskeriset ikke kommer til Hou, må Hou bide til bollerne. Jeg glæder mig til de mange fridage, som jeg har i næste uge. Der skal eksperimenteres en del.
Jeg skal ellers have ordnet en del praktisk i dag - vasketøjet, udestuen skal gøres færdig og så skal vores cykler vist gøres forårsklar. De sidste georginer skal også i jorden. Så er den søndag vist også gået - inden Bonderøven på DR2 kommer på skærmen.
Simon mener, søndagen skal bruges på afslapning, så mon ikke vi finder tid til det også? Han ser Pirates of the Caribbean her i formiddag - han er vild med den store musik, der er der i -foruden historien, selvfølgelig. Så surround anlægget er skruet godt op, så det tordner i hele stuen. Sådan er det også med Ringenes Herre. Det er gode film, men ikke film, jeg på samme måde som Simon kan se igen og igen - så hellere Sex and the City eller en anden god kalorielet tøseserie, som er letfordøjelig på en søndag.

torsdag den 30. april 2009

Niecens ankomst


I dag har jeg besøg af min dejlige niece, og vi har bare hygget igennem. Hun og min søster kom ikke så længe efter jeg var kommet hjem, og da min søster var taget afsted for at lade dankortet gløde i Sæby, gik Julie og jeg ud på terrassen og plantede en solsikke, som hun skal have med hjem i morgen, når vi vågner. Da hun ankom i dag var hun meget 'pyntet' med turkis øjenskygge og lyserød hårbøjle. Jo, hun er en rigtig dame, der nyder at være pyntet som en prinsesse. Vi har også lige nået et spil kroket, der til sidst gik op i hat og briller - men det var rigtig sjovt. Da vi havde spist, skulle vi lige ud i haven igen og se Simon tænde de mange vandspredere - han løb igennem dem med tøj på til morskab for julie, der hvinede af fryd. Jo, hun er en dejlig pige, som vi nyder meget af have på besøg. I morgen skal vi til morgenmad hos min søster, inden jeg skal på arbejde. Simon har i anledningen af 1. maj fri - så heldig han er! Han har dog fra valgt de røde faner og istedet valgt at få hentet brænde og kørt lidt andre ting med trailer, inden jeg kommer hjem kl 18.30. Jeg glæder mig helt vildt til at få weekend! - har du fri 1. maj - og hvad skal du lave?

mandag den 27. april 2009

Hvor heldig er jeg lige....?


Min mand har simpelthen støvsuget hele huset igen, skiftet sengetøj, vasket det sidste tøj, fyldt - og tømt opvaskemaskinen - og så lige lavet mad til jeg kom hjem. Det er bare så lækkert! Jeg blev helt rørt. Han har grillet oksefilet, lavet persillekartofler med urtesalt, salat med spæde spinatblade, cherrytomater, godt med sugarsnaps, agurk og radiseblomster - så lækkert! Han siger, han har glædet sig sådan til jeg kom hjem. Hvor er jeg bare glad! - og nu skal vi ud at gå en tur med hundedamerne! Rigtig god aften.

søndag den 26. april 2009


IIih... det har været en god fridag i dag. Jeg fik ordnet en masse i formiddag. Det gode ved at bo i et sommerhusområde er, at SuperBest åbner hver dag kl 7.30, så der fik jeg lige købt ind til den kommende uge - og det bedste er, at der også er varm leverpostej! Da jeg kom hjem fik jeg ordnet vasketøjet og luftet hundene, inden vi alle tre fræsede ned og vækkede Simon. Resten af dagen er gået i meget lavt gear. Jeg har vist ikke så meget energi i dag, så hængesofaen blev indtaget og jeg fik kigget et par af de magasiner jeg har købt i denne måned. Mad!, Spis bedre, Jeanne d'Arc Living, Illustreret Videnskab og lokalavisen Nordjyske. Bagefter fik jeg mig lige en siesta lur inden Simon og jeg havde et par vilde stangtennis kampe i haven. Faktisk gik snoren og bolden fra hinanden, så vi spillede lidt kroket også. Til aften har Simon grillet oksefilet - det var bare så lækkert - og han er kongestolt. Jeg lavede en hurtig jordbærtrifli til dessert, og nu skal det sidste af søndagen nydes med filmen 'Men så kom Polly'.

Hvad har i lavet i dag?

mandag den 20. april 2009

Dejlig weekend!


Simon og jeg havde bare en super dejlig lørdag. Vi spiste morgenmad hos min søster, og fik set, hvor langt de var kommet med indflytning i det nye hus. Det er virkelig et lækkert hus. Derefter kørte vi laaaaaaaaangt. Helt til Als i Sønderjylland, hvor vi var inde i Danfoss Universe:http://www.danfossuniverse.com/

Vi har længe snakket om at lave noget sammen, men mange gange ender det med vasketøj, oprydning og andre praktiske ting, man jo altid lige skal have gjort, hvis vi er hjemme. Derfor aftalte vi at køre langt væk og lave noget, som vi ellers nok aldrig ville komme til. Simon og jeg snakker rigtig godt sammen når vi kører bil, så det skulle klart udnyttes, at der ikke er nogen af os, der er kede af lange bilture. Simon havde taget Politikens Turen Går til Paris med i bilen, så han sad og øvede sig på franske ord - og han insisterede på, at have meget fransk udtale med. Jeg grinede så meget, at vi var nødt til at stoppe på en rasteplads for lige at få tisset. Så fik vi lige lidt ramlösa og stået lidt op, inden turen gik videre ned til Als og ind i Danfoss Universe. Jeg er gift med en elektriker, så derblev pillet, undersøgt, leget og grinet til den store guldmedalje. Der var ikke meget voksent over os dernede. Det gode ved Danfoss Universe er, at mange af de ting, man kan lege med, ansporer til at hele familien deltager, forstået på den måde, at flere kan benytte den samme ting samtidigt. Vi har aldrig været i Sønderborg - hvor er der bare smukt dernede. Da vi kørte over Chr. X's bro var vi nær kørt i vandet, for vi skulle se det hele. Vi blev med det samme enige om, at vi klart er nødt til at komme igen i løbet af sommeren. Måske en weekend i telt. Vi fik brugt en masse krudt dernede, så det var en god lang tur hjem. Da vi kom til Randers, blev der tanket op med en latte grande og så blev der skruet op for radioen - heldigvis så højt op, at vi ikke kunne høre os selv skråle med.

Da vi landede i sofaen hjemme gik der ikke længe inden vi begge faldt i søvn og måtte kravle i seng lidt senere.

Der blev sovet længe søndag, men vi var lige en tur i haven, fik vasket tøj og gjort rent. Min mor har købt en sofa af en dame, der bor på min vej, så den skulle vi lige ned med, fordi min mor ikke har trailer eller anhæng på sin bil. Damen er igang med at flytte, desværre, men da vi kom ned til hende, står hun ude i haven i storblomstrede gummistøvler. Hun er den eneste jeg kender, der tager læbestift på, inden hun går i haven. Det bliver så underligt, at hun ikke bor hernede mere. Heldigvis bliver hun i byen, så mon ikke turene med hundedamerne vil gå den vej en gang imellem.

Efter arbejdet i haven og varmen fra solen, blev vi enige om, at vi ikke var så opsat på at få varm aftensmad, så jeg lavede et fad med smørrebrød. Hvorfor er det, at jeg tit glemmer, hvor lækkert det er. Selvom det jo bare er en håndmand med pynt, så gør det bare hele forskellen. Det kommer vi nok også til at få flere gange i løbet af sommeren. Jeg fik stillet det nye vitrineskab op og gjort det nye stel klar til at flytte ind med det samme. Jeg skal stadig vænne mig til, at det står ude i køkkenet, og bliver positivt overrasket hver gang jeg går ud i køkkenet. Stellet består både af spisestel med flade tallerkender, dybe samt desserttallerkener. Kaffestel med kagetalerkener og fade, skåle, terrin og chokoladekande. Det er bare så fint, og jeg skal nok tage billeder, så du kan se det, men lige nu er mit køkken badet i sol, og med al det glas, bliver lyset kastet for meget rundt til at man kan se ret meget på billeder.

I dag er der lige blevet hængt to maskinfulde vasketøj ud og nu tror jeg jeg vil have en kop godmorgen kaffe inden jeg hopper i bad og skal møde på arbejdet.

Hav en rigtig god mandag!

lørdag den 11. april 2009

Handy-man og nabohjælp


Selvom Simon og jeg skal hygge i dag, indeholder dagen også et besøg til den lokale stark - vi mangler trælim, for alle mine gamle træstole er ved at gå fra hinanden, så det er helt kriminelt at sætte sig på dem. Vi får besøg af mange i morge, så det ville være ærgerligt, hvis vi skulle lave japansk tema og sidde på puder på gulvet. Jeg elsker, at Simon gerne vil lave tingene herhjemme. I går rensede han tagrenderne, som i den grad trængte. Det er så dejligt, at vi ikke er afhængige af hjælp udefra til mange ting. Derudover har vi rigtig gode naboer, som gerne kommer forbi for råd om elektricitet og hjælp, hvis nu vaskemaskinen skulle strejke. Simons firmabil står parkeret udenfor vores hus, så i denne sæson kommer der også mennesker fra sommerhuse, der står i en pludselig kritisk situation. Vi hjælper hinanden, og det er dejligt - vi får muret vores trappe om en måneds tid, når den er gennemtør efter vinteren. Simon afværgede endnu en vasketøjskrise, så vores nabo, der er murer, er meget taknemmelig og vil nu hjælpe, så nu får vi som tak en fin fin trappe. Selv er jeg måske ikke så bevendt, når det kommer til håndværk, til gengæld hjælper jeg familiens mindre medlemmer, der har brug for hjælp til deres større opgaver i gymnasiet og lignende. Jeg læser korrektur og kommer med forslag til, hvad der kan være relevant at inddrage i opgaven. Dansk og kommunikation er det jeg er uddannet i, så tekst, grammatik, kommunikation og opgaveskrivning er min styrke. Selvom jeg ikke er så meget bevendt, når det kommer til håndværksmæssige emner - så kan jeg bage en kage til de hårdtarbejdende! Simon er meget glad for værktøj, og på min egen vis deler jeg hans glæde - min omhandler nu køkkenmaskiner. Jeg har efterhånden fået mig en hel maskinpark - noget har jeg arvet andet sparet sammen og ting vi fik i bryllupsgave. Jeg finder afslapning i strygetøj - når jeg stresser for meget, stryger jeg tøj. For et par uger siden fik jeg en elektrisk strygerulle - den er bare super. Nu får viskestykker, sengetøj, duge og håndklæder en tur igennem, så nu har jeg plads til alle mine viskestykker i en skuffe - de fylder ingenting nu! Der er vist ikek mange 27 årige, der ejer en strygerulle, og Simon mener også, jeg er godt tosset, når jeg kan finde glæde i sådan noget. - ja måske. Har du underlige interesser?