Viser opslag med etiketten Weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Weekend. Vis alle opslag

torsdag den 4. juni 2009

Jeg er her endnu...


Jeg har bare hamrende travlt og er meget lidt hjemme i denne uge. Pinsen drønede bare afsted - og har været helt fantastisk med lækkert vejr og selskab af de bedste mennesker jeg kender. Jeg forsøger at læse lid med hos dem jeg har på min læseliste, men kommentarer har jeg desværre ikke været for flittig med at lave - det kommer igen, det lover jeg :-)


Vi er stærkt underbemandede på job og i perioder sidder vi en på pinden, hvor der ellers skulle sidde fem, så jeg sover meget tungt om natten.


Min far fylder 50 i morgen - ja, på fars dag - og denne dag har han også bryllupsdag - min far er meget distræt, så det er med at samle mærkedagene.... hi hi.

Vi glæder os meget til i morgen - og der er lavet overraskelser til ham... hæ hæ! Opindeligt ville han ikek holde noget, for han er typen, der ikke vil gøre et væsen ud af noget - han ville hellere til cykelløb i Norge. Men hvis vi da havde lyst til at komem forbi, ville han bare deltage i et mindre tættere på. Ja ja.... I sidste uge ringede han mig så op: ØØØøh.... jeg holder forresten en lilel grillfest alligevel...-Gider du bage lidt? Ja, det vil jeg da gerne - til hvor mange... Ja ææhmn.... 60??


Det er en far-classic!

Ja, men det bliver super hyggeligt - og mon ikke han får lidt røg for det lille stunt?


I går var jeg med MissMuffin til chokoladekursus - det var super hyggeligt - slap af, jeg havde kvalme da jeg kom hjem - jeg har ikke engang smagt det færdige produkt! Kurset blev holdt på den lokale tekniske skole - eller Tech College, som det er omdøbt til - og vi fik også bagerne kager med hjem - til stor fryd for Simon, der faktisk om morgenen havde proklameret at han synes der var langt mellem snapsene, når det kommer til købt bagerbrød. derfor er vi også begyndt at bage selv - når jeg altså har tid... Suk! -og jeg skal nok få lagt billeder ind af de fine ting vi lavede i chokolade i går - fx de trøfler i hvis chokolade og Grand Marnier, som Miss Muffin og jeg lavede.


Jeg lover, jeg kommer stærkt tilbage - kan I have en rigtig god weekend - og tak jeres kommentarer!

søndag den 24. maj 2009

Bom chi chi - bom chi chi


Sådan lød det hele eftermiddagen i går, og lyden har forfulgt mig siden. Mens alle andre i området var inde og nyde det store karnevalsoptog inde i Aalborg, var vi til 70 års fødselsdag. Her var der to musikanter, med en rytmebox, der kun sagde denne lyd. Jeg har det svært med harmonikamusik - jeg bliver enormt søvnig af det! Da jeg var lille, blev jeg engang imellem passet hos min oldemor, hvis mand spillede harmonikaplader, mens man fik en hoppe ridetur på knæet - og det var 100% sikkert at jeg faldt i søvn efter 2 min. Sådan virker musikken stadig på mig. Det var en hård eftermiddag. Hyggelig, men hård - vi fik SÅ meget at spise... - og alle rollatorerne og gangstativerne gav den virkelig alt hvad den kunne trække med 'skål'-sangene bravo bravissimo, hun skal leeeeve og ikke mindst og huuun er så uuung (host host) og så yndig ser hun ud. Simon var ikke langsom til at aftale, at jeg kørte hjem - så snu han er! Jo jo - en ganske hyggelig og traditionel fødselsdag med høne i skal, buffet og islagkage inden der til sidst blev serveret skrub-af-suppe. Det var en dag hvor der blev snakket, grinet og hygget en masse.

I dag har vi bare hygget og snakket - men der er da vasket tøj og cyklerne er blevet vaskede. Vi har aftalt en cykeltur efter arbejde i morgen - jeg glæder mig allerede.

Ellers har det bare været en hyggelig og dejligt afslappet søndag - og som du kan se på billedet, har aftensmaden også været super nem - men lækker.
Alt i alt en dejlig weekend - har du haft en god weekend?

lørdag den 16. maj 2009

@work


I dag er jeg blevet 'velsignet med en arbejdsdag - jeg er ikke videre oplagt til det, men sådan er det jo engang imellem. Jeg kan mærke i mine arme, at jeg ikke just er golf-pro endnu, for de er syret helt til - den ene især. Arbejdet i dag skal bare overståes. Vi er ikek mange på arbejde sådan en lørdag, så her er stille - det nyder jeg lidt. jeg kan dog godt forestille mig at det senere på dagen bliver lidt kedeligt :-)

I aften skal vi spise sammen med et vennepar - og så skal vi spille spil og hygge. jeg ved det bliver en god aften, for vi har tit haft sådanne aftener. det er efterhånaden et stykke tid siden sidst, så jeg glæder mig!

Hvad skal du lave i dag?

fredag den 15. maj 2009

Overstået undercover

Jeg har holdt lidt fri fra bloggen i denne uge. Jeg har haft meget om ørerne og er desuden begyndt at være så meget ude - og den friske luft slår mig altså omkuld! Jeg skriver som regel mine indlæg om aftenne, men når jeg endelig er kommet indenfor, sidder jeg helt skeløjet og tager mig lidt sammen til at kravle ind i seng.

Men i dag ser det ud til at det er begyndt at vende. Jeg har haft fri i dag - Simon og jeg har kendt hinanden i 10 år. Så vi har hygget med lækker morgenmad og så tog vi ud til golfklubben og spillede - det var bare så hyggeligt. Vi har snakket, grinet fjollet og bare været sammen i dag. Vi har købt en rose som et lille minde eller symbol om man vil. Det er for mig stort at vi har været sammen så længe, så vi blev enige om, at det måtte være en god anledning til at plante et minde i haven. Den bliver så fin, når den springer ud.

Vi er lige kommet hjem, så om lidt står den på en lækker salat - og så skal vi drikke asti ude i haven.

Rigtig god weekend!

lørdag den 2. maj 2009




Der var, som tidligere nævnt ikke så meget rød fane over min 1. maj i går. Jeg jobbede til kl. 18, så der var det jo nærmest slut. I stedet fik vi afleveret vores vanddunk, som ellers har samlet regnvand fra taget til et godt bekendtskab vi har i min hjemby. Hun er en meget stor haveentusiast, og er blevet meget glad for dunken. Vi byttede over med 7 georginer, og det er jeg svært godt tilpas med - genbrug af tingene og nye blomster til haven - det kan vist ikke blive meget bedre :-). Hvis du en dag kommer i nærheden, vil jeg anbefale dig at smutte forbi - hun sælger nemlig en masse forskellige planter til yderst rimelige priser. Blandt andet har hun lige fået en new zealandsk lilla ting, som jeg nok er nødt til at skal anskaffe mig. Du kan besøge hende her: http://www.asaa-stauder.dk/ Hun er en meget frisk og farverig dame, som elsker sin have og som på hobbyniveau sælger ud af de planter hun har. Hun har allerede en del klar til salg - og så er der jo mulighed for at købe prima ost inde ved siden af ved samme lejlighed. Lige nu er hendes have dog under rekonstruktion, for mejeristen ved siden af har købt nabogrunden med henblik på udvidelse. Der har de lavet en aftale om at hun får den del af grunden som ligger op til den nye bygning, som kompensation for den roden og regeren der nu kommer til at foregå. Så i øjeblikket er der parkeret en kæmpe CAT som graver rundt. Heldigvis er de søde og hjælpsomme med omlægningen. Damen er over 60, så det er begrænset hvor hårdt arbejde hun selv kan overkomme. Jeg er spændt på at se hendes have når det nye stykke jord er lagt til.


I dag skal jeg bruge til at få renset mine gulvtæpper og så udnytte chancen for at være ude i det gode vejr, mens tæpperne tørrer. Vi skal samtidig have lavet 'hønsegård' i udestuen, som Simon kalder det. Vi skal have placeret en sofa, som jeg har fået af min søster i går. Den kunne ikke bo hos hende mere i det nye hus, så nu har jeg overtaget og jeg er sikker på, den ikke får hjemve. Jeg er allerede rasende glad for den. Simon har købt en gasvarmer derud til og laver ligeledes strøm derud, så jeg kan få en lampe i loftet. I aften skal vi til spisning hos svigerbassen. Hun er brandgod til at lave mad, så vi er garanteret lækker aftensmad. Hvad skal du lave i dag?

søndag den 26. april 2009


IIih... det har været en god fridag i dag. Jeg fik ordnet en masse i formiddag. Det gode ved at bo i et sommerhusområde er, at SuperBest åbner hver dag kl 7.30, så der fik jeg lige købt ind til den kommende uge - og det bedste er, at der også er varm leverpostej! Da jeg kom hjem fik jeg ordnet vasketøjet og luftet hundene, inden vi alle tre fræsede ned og vækkede Simon. Resten af dagen er gået i meget lavt gear. Jeg har vist ikke så meget energi i dag, så hængesofaen blev indtaget og jeg fik kigget et par af de magasiner jeg har købt i denne måned. Mad!, Spis bedre, Jeanne d'Arc Living, Illustreret Videnskab og lokalavisen Nordjyske. Bagefter fik jeg mig lige en siesta lur inden Simon og jeg havde et par vilde stangtennis kampe i haven. Faktisk gik snoren og bolden fra hinanden, så vi spillede lidt kroket også. Til aften har Simon grillet oksefilet - det var bare så lækkert - og han er kongestolt. Jeg lavede en hurtig jordbærtrifli til dessert, og nu skal det sidste af søndagen nydes med filmen 'Men så kom Polly'.

Hvad har i lavet i dag?

lørdag den 25. april 2009

Pyyyyyh....Så er der weeekend!


Jeg har overgivet mig. Jeg er totalt smadret efter arbejdsdagen i dag. Vi har været langt under halvdelen af, hvad vi plejer at være på arbejde i dag, og selvfølgelig er der tekniske knas, der bevirker, at vi skal arbejde meget hurtigt og får mange flere opgaver. Det gik nogenlunde smertefrit, men hvor bliver man smadret i hovedet efter sådan en dag. Udenfor drøner Andrea rundt og lyder som et helt curlinghold, for hun har gang i fodbold. Tidligere i dag satte Simon stangtennis frem, og også her var hundedamen fremme i første række. Hun kan simpelthen daske til bolden, så den kører op og ned af stangen - meget imponerende. Idet oksen ikke var tøet helt op, så den var klar til grill, blev vi enige om at snuppe lidt take-away, som vi nød på græsplænen. Bagefter var jeg så grydeklar, at vi blev enige om at jeg lige skulle holde en lille siesta, inden vi gik en god lang aftentur med hundedamerne. Frida var klar på en lille pause, for Andrea kan til tider tage pusten fra hende. Vores hunde kører i hver deres gear, så det betyder, at vi er lidt obs på at Andrea ikke drøner hen over Fridas grænser. Desuden er det sundt at man er sammen med dem hver for sig en lille stund. Om et øjeblik vil Frida og jeg lette vores luksuslegemer og finde de andre så vi kan gå en tur - måske er iskiosken stadig åben!

mandag den 20. april 2009

Dejlig weekend!


Simon og jeg havde bare en super dejlig lørdag. Vi spiste morgenmad hos min søster, og fik set, hvor langt de var kommet med indflytning i det nye hus. Det er virkelig et lækkert hus. Derefter kørte vi laaaaaaaaangt. Helt til Als i Sønderjylland, hvor vi var inde i Danfoss Universe:http://www.danfossuniverse.com/

Vi har længe snakket om at lave noget sammen, men mange gange ender det med vasketøj, oprydning og andre praktiske ting, man jo altid lige skal have gjort, hvis vi er hjemme. Derfor aftalte vi at køre langt væk og lave noget, som vi ellers nok aldrig ville komme til. Simon og jeg snakker rigtig godt sammen når vi kører bil, så det skulle klart udnyttes, at der ikke er nogen af os, der er kede af lange bilture. Simon havde taget Politikens Turen Går til Paris med i bilen, så han sad og øvede sig på franske ord - og han insisterede på, at have meget fransk udtale med. Jeg grinede så meget, at vi var nødt til at stoppe på en rasteplads for lige at få tisset. Så fik vi lige lidt ramlösa og stået lidt op, inden turen gik videre ned til Als og ind i Danfoss Universe. Jeg er gift med en elektriker, så derblev pillet, undersøgt, leget og grinet til den store guldmedalje. Der var ikke meget voksent over os dernede. Det gode ved Danfoss Universe er, at mange af de ting, man kan lege med, ansporer til at hele familien deltager, forstået på den måde, at flere kan benytte den samme ting samtidigt. Vi har aldrig været i Sønderborg - hvor er der bare smukt dernede. Da vi kørte over Chr. X's bro var vi nær kørt i vandet, for vi skulle se det hele. Vi blev med det samme enige om, at vi klart er nødt til at komme igen i løbet af sommeren. Måske en weekend i telt. Vi fik brugt en masse krudt dernede, så det var en god lang tur hjem. Da vi kom til Randers, blev der tanket op med en latte grande og så blev der skruet op for radioen - heldigvis så højt op, at vi ikke kunne høre os selv skråle med.

Da vi landede i sofaen hjemme gik der ikke længe inden vi begge faldt i søvn og måtte kravle i seng lidt senere.

Der blev sovet længe søndag, men vi var lige en tur i haven, fik vasket tøj og gjort rent. Min mor har købt en sofa af en dame, der bor på min vej, så den skulle vi lige ned med, fordi min mor ikke har trailer eller anhæng på sin bil. Damen er igang med at flytte, desværre, men da vi kom ned til hende, står hun ude i haven i storblomstrede gummistøvler. Hun er den eneste jeg kender, der tager læbestift på, inden hun går i haven. Det bliver så underligt, at hun ikke bor hernede mere. Heldigvis bliver hun i byen, så mon ikke turene med hundedamerne vil gå den vej en gang imellem.

Efter arbejdet i haven og varmen fra solen, blev vi enige om, at vi ikke var så opsat på at få varm aftensmad, så jeg lavede et fad med smørrebrød. Hvorfor er det, at jeg tit glemmer, hvor lækkert det er. Selvom det jo bare er en håndmand med pynt, så gør det bare hele forskellen. Det kommer vi nok også til at få flere gange i løbet af sommeren. Jeg fik stillet det nye vitrineskab op og gjort det nye stel klar til at flytte ind med det samme. Jeg skal stadig vænne mig til, at det står ude i køkkenet, og bliver positivt overrasket hver gang jeg går ud i køkkenet. Stellet består både af spisestel med flade tallerkender, dybe samt desserttallerkener. Kaffestel med kagetalerkener og fade, skåle, terrin og chokoladekande. Det er bare så fint, og jeg skal nok tage billeder, så du kan se det, men lige nu er mit køkken badet i sol, og med al det glas, bliver lyset kastet for meget rundt til at man kan se ret meget på billeder.

I dag er der lige blevet hængt to maskinfulde vasketøj ud og nu tror jeg jeg vil have en kop godmorgen kaffe inden jeg hopper i bad og skal møde på arbejdet.

Hav en rigtig god mandag!

lørdag den 18. april 2009

Opsamling

Mødet med min veninde var bare så hyggeligt! Vi snakkede som om det var i går vio stoppede på efterskolen, og vi har aftalt, at når hun igen er i Nordjylland, sammen med kæresten og sammenbragte børn, kommer de forbi til en omgangs af hous berømte fiskefrikadeller. Viola, Ninas datter, var lidt nervøs for, om hundedamerne var farlige, for de hunde hun er vant til på Nørrebro er en noget større størrelse. Hun syntes vist, at de små hundedamer vimsede meget rundt. Vi gik en lang tur på stranden, og der blev snakket, snuset, givet hundekiks og leget 'kan-du-huske-dengang' - og så fik vi en rigtig god is! De har pink grape sorbetis i Blokhus - det smagte bare så meget af sommer. Det var en lidt sjov kontrast at høre 4-årige Violas meget skarpe københavnske udtale på stranden i blokhus, hvor der jo tales blød nordjysk dialekt ellers. Jeg glæder mig så meget til næste gang vi ses - om det så er hos dem eller hos os. Når de kommer hjem, er der ikke så lang tid til at de flytter i hus lidt uden for København. Ninas kæreste har en butik med økologiske varer inde i byen, og det er planen, at de også skal sælge egne grøntsager fra deres nye landsted. Jeg glæder mig bare til at se det hele.
I går var en hektisk dag på arbejdet, og der blev talt med lidt skarpere tone end vanligt. Så jeg var glad, da jeg kl 19 kunne ræse hjem til min mor, hvor Simon og min bror med kæreste også ventede på min ankomst. Vi fik lækker steg med hele svineriet - det var super lækkert. Jeg tror jeg har fået dette kvartals ration af sovs! det var super hyggeligt, og jeg drillede min bror en smule - det er næsten obligatorisk, jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har også en tendens til at hundse lidt med ham, fordi jeg synes hans er så langsom i optrækket på teenagemåden. Han er ikke så god til lige at rejse sig og lige hjælpe til - men jeg bliver stadig overrasket, når han så gør,som jeg opfordrer til. Min mor var også helt forbavset. Vi har det rigtig godt sammen min bror og jeg. Der er 10 år imellem os, men vi har mange ligheder i vores personligheder, så vi kan sagtens finde fælles ståsted - også i vores humor. Jeg driller ham tit med, at selvom han er ene dreng i en søskendeflok på fire, er han stadig den støreste tøs - det griner vi altid af. Min mor fik også lige reddet min sok, så nu er der strikkket hæl på også. Jeg er spændt på det færdige resultat. Når jeg er så ny i strikkeverdenen, går der lidt længere tid, fordi jeg ikke kender alle 'manøvrerne' endnu, så jeg skal lige have min strikkecoach-mor med på sidelinien engang imellem.
Jeg fik mit nye vitrineskab hjem, så der skal rykkes rundt på møblerne i løbet af weekenden. Det går ndæsten helt til loftet, og jeg glæder mig til at stille mit nye kaffe og spisestel ind i det til sidst. I dag skal vi dog på tur, så det må enten blive når vi kommer hjem, eller i morgen.
Hvad skal du lave?

søndag den 5. april 2009

Søndag!


Projektet med læhegnet er lidt længere at gennemføre end først forventet. Det har regnet lidt her i formiddag, og der var også liiiige noget med noget rødvin i går, som lige skal helt ud af kroppen. Vi startede meget stille op med en ordentlig omgang morgenmad og stille hyggesnak, inden vi gik ud i haven. Mens Simon leger med vinkelsliber, hammer og andet elektrisk værktøj har jeg plantet lidt forår i krukker. Jeg tror hans idé med læhegnet bliver pænere end først forventet. Ligenu holder jeg en lille pause med rester fra aftenens meget hyggelige grillaften - og så TV2 om den nye statsminister. Grillmenuen i går var yderst vellykket, men de vilde vikinger gav mig ret i at det nok var klogest at spise inde. Døre og vinduer var åbnet godt op i år - og vi da det blev mørkt, scorede vi alle årets første myggestik... Ja, det er nu til at holde til, sålænge vejret forbliver godt.

lørdag den 4. april 2009

Aahh....


Starten på weekenden har været lidt en blandet fornøjelse. Jeg skal igennem limfjorstunnellen på vej hjem, og i dag havde jeg fri 15.30, så det skulle bare nydes, nu hvor der er så lækkert vejr. Men der var kø inden tunnellen, så det tog mig tre kvarter (!!!) at komme igennem.... det var en lang march med 20 km/t - 60 km/ og så lange perioder, hvor bilen var slukket, fordi vi ikke flyttede os en meter. Jeg fik afreaget i Kvickly da der skulle købes ind. Jeg fik mig lige en fin New Dawn rose, påskeliljer og hornvioler. Så er der lidt at forårsfriske terrassen op med, inden det store besøgsrykind starter her i weekenden.Derudover er der købt forsyninger til de mange besøg, vi får, så ingen går herfra sultne eller tørstige.
Vi har i aften haft besøg af et vennepar, vi i en periode ikke havde så meget kontakt med, men nu er det taget op igen, og det har bare været så hyggeligt! De er lige kørt, så nu er fødderne smækket op på sofaen, og der skal snuses lidt i blogland, inden høkassen kalder.

fredag den 3. april 2009

Så er det lige om lidt!


At vi får weekend. Jeg har bare set så meget frem til denne weekend - jeg får nemlig tørrestativ sat op! Jeg har siden vi flyttede fra lejligheden sukket efter tøj, der tørrer i vinden - og så kan man undgå at bruge tørretumbleren. Det gør jeg nu også kun hvis det er strengt nødvendigt, ellers lufttørrer jeg mit tøj. I går fik huset en ordentlig omgang med kost og spand, så vi nu er klar til at koncentrere os om alt udenfor huset. Vi får en del besøg også - af folk, der hellere end gerne vil hjælpe til med alle de ting, vi skal lave - dejligt! Vi skal have lavet afskærmningen, som jeg glæder mig meget til at se vokse frem og blive tæt. Der er lavet plan over frø og forspiring - Kom an, siger jeg bare. Hav en rigtig god weeeknd - og smid endelig en kommentar, hvis du kommer på besøg her på min lille blog.