Halloween er som sådan ikke noget vi fejrer hjemme hos os. Det begrænser sig vist til de hyggelige græskarlygter, som jeg endda tvivler på, jeg når at lave i år. Billedet her er fra sidste år, hvor MissMuffin og jeg forsøgte os en formiddag.
Jeg havde en super hyggelig fødselsdag - Simon havde rengjort hele huset og tændt op i pejsen. Så var der endda højtlæsning, som vi hjemme hos os gør en del i. Jeg har bare hygget mig sådan - selvom jeg nu er 28(!!). Det er godt nok tæt på 30, vil jeg bare lige sige. Besøg og gaver er udsat til næste lørdag, for det var egentlig meningen at vi ville have holdt noget i dag, men jeg skal arbejde - og i aften skal vi til halloweenfest hos min søde veninde, der holder en såkaldt 'kom og se, jeg er blevet færdig med renoveringen af mit hus'-fest. Hun er flyttet sammen med den sødeste kæreste, som oprindeligt er fra England, så der kommer også gæster derfra. Det bliver superhyggeligt. Jeg har købt en amaryllis som jeg har fået pottet i en rigtig fin potte til hende - og så en fæl havenisse - for sådan en har hun garanteret ikke! Jeg ved ikke hvor glad hun bliver for den - det kan jo gå begge veje, når man kommer med sådan en kitchet gave. Planen er, at så får hun amaryllisen som ekstra gave.
I torsdags var jeg på besøg hos min allersødeste Lotte. Det var bare så hyggeligt, vi hentede take away og fik sladret en masse under hver sit vattæppe. Det er efterhånden lang tid siden vi har gjort det sidst, så det var tiltrængt. Det giver sådan et godt overskud lige at få en sludder med Lotte. Jeg var godt træt, da jeg skulle hjem, så det passede meget godt, at Simon skulle med hjem - så kunne han være chauffør... hi hi.
Ellers skal weekenden vist bare gå med hygge, afslapning - og så har jeg fri mandag, så der skal jeg lige en tur ind til byen og snuse lidt.
Hvad skal i lave?
4 kommentarer:
Flot græskar du fik lavet sidste år. Håber du får en god week-end - lyder hyggeligt med festen i aften.
Forsinket tillykke med fødselsdagen...
I dag går bare med indkøb, rengøring, vasketøj m.m. det sædvanlige...
I morgen skal vi til brunch hos en veninde der fylder 40 år. Bagefter til fødselsdag hos en anden veninde og hendes søn... så gik den søndag vist ;-)
I dag - brætspil, afslapning, gå tur i skoven, bage og lave aftensmad, læse - og om lidt måske se film?
I morgen rollespil og hygge hele dagen - fantastisk weekend :-)
Fortsat god weekend - og tillykke med den anden dag ;-)
Tillykke med forleden.
Det lyder som om du virkelig har hygget igennem på det sidste.
Herligt i sådan en lidt trist efterårsperiode.
Sjovt at høre, at jeg ikke er den eneste, der køber kitchede housewarming-gaver. Jeg tror der er en hel industri for sådan noget - eller også har folk bare ualmindeligt dårlig smag at dømme ud fra udvalget i butikkerne :o)
Send en kommentar