Puha - der er nået meget i dag - hele huset har fået den helt store tur, vi har købt de førnævnte ekstrating, jeg har været på biblioteket, hundene har fået en meget lang luftetur, der er bagt chokoladekage, rørt dip, lavet hors d'oeuvre, hakket løg til hotdogs, bagt pølsehorn (til dagen derpå - vi bor for langt fra McDonald's, men har en snedig plan med naboen om at slå terninger om, hvem der kører til aften, når spritten er ude af blodet), kuvertbrød er bagt, der er vasket tøj og sofabetræk og der er lavet kryddersmør. Så er det bare småting der skal laves i morgen - dække bord, pynte op med meget grimt pynt og lave dej til morgenboller.
Simon og jeg har aftalt, at smugsmage pølsehornene og at det nok er velfortjent med en film og kold cola, inden vi rammer høkassen.
- Er du klar til i morgen?
7 kommentarer:
Jeg kan vist ikke tillade mig at klage ;-) jeg har bagt til desserten og købt de frugter der skal bruges dertil, købt grøntsagerne til hovedretten, lavet forret til ældste datter der skulle til kæresten... oooooooggggg så var det vist det ;-)
Rigtig god nytårsaften...
Så meget du har nået! Godt Nytår!
Kirsten - du lyder til at have godt styr på det :-)
Samtal - ja, jeg er også super træt nu - også godt nytår til dig :-)
Er du så færdig. er helt forpustet over listen. Tja nu kan jeg gå i seng med følelsen af at jeg intet har lavet idag hi hi. Knus og godt nytår. Nyd aftenen.
Mentalt klar vil jeg kalde det - får de sidste ting på plads i morgen formiddag, inden jeg skal til træning ;-)
Snedigt med McD-udflugten. Jeg pønser lidt på, hvad vi skal have af junkfood den 1. januar.
Hav et godt nytår!
p.s. skal ikke være hjemme... derfor er der lavet så lidt. Hvis jeg skulle være her, havde jeg såmænd også stået på hovedet... ;-)
Hold da op, du har haft fart på.
Det er da vist velfortjent med pølsehorn og afslapning :-)
Vi skal ikke være hjemme iaften, og maden kommer udefra, så det er dejligt nemt.
Jeg havde dog lovet at bage kransekage, men blev gjort forleden og ligger og venter i fryseren :-)
Rigtig godt nytår til dig og familien.
Send en kommentar