søndag den 3. maj 2009

Det mindre gode vejr har holdt os inde i dag, så jeg har bagt boller og bananmuffins. Jeg har forberedt det meste af aftensmaden. Kartoffelsalaten står og trækker og frikadellefarsen er rørt. Min røremaskine har været ved lægen, men er nu retur, så det er blevet udnyttet! Mine fødder er helt ømme af at stå i køkkenet, så nu tager jeg en pause. Opskriften på boller er tyvstjålet fra Piskeriset, jeg har dog tilføjet revet gulerod for at opnå lidt sødme i bollerne. De er blevet knaldgode - mange tak for opskriften! Lige nu sidder jeg lige her i min ny-møbleret udestue. Jeg har rykket rundt så mange gange, at jeg næsten er svimmel. Nu skal jeg smage en bolle mere og avisen skal læses inden aftensmaden serveres. Hundedamerne er også ganske tilpasse med en eftermiddagsknurrer på puffen ved siden af. De er ikke vilde med regn, så gåtur venter vi lidt med. Poterne bliver jo våde... uf!

7 kommentarer:

Mrs Cakeaholic sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt hos dig, og jeg elsker din udestue, sådan en vil jeg også gerne ha'(denne gang er det mig som er misundelig) ;-)

Anette sagde ...

Sikke da en skøn udestue ;) Du har haft travlt med at bage - gid jeg havde energi til det :) God søndag aften.

Gitte sagde ...

Den udestue ser godt nok dejlig ud, også til sådan en dag som i dag med nybagte boller og bananmuffins.

God søndag.

Huset i Hou sagde ...

Cakeaholic - Tak skal du have - jeg elsker den også. Faktisk var den en af årsagerne til at vi købte huset. Jeg har bare haft svært ved at få den indrettet korrekt. Den er ikke kvadratisk, men aflang.
Anette - tak skal du have - jeg er også træt nu, kan du tro.
Gitte - ja, vi skal smage muffins nu her, så det er spændende, om de er lige så gode som sidst jeg lavede dem.

Kirsten sagde ...

Hvor ser din udestue rigtig hyggelig ud... sådan en ville jeg også elske at have ;-))

Madame sagde ...

Der ser utroligt hyggeligt ud i jeres nyindrettede udestue, og sofaen trækker da som en magnet ;o)
Dine gulerodsboller lyder dejlige - der er ikke noget så godt som hjemmebag.
Ha' en dejlig mandag!

Huset i Hou sagde ...

Kirsten - du kan tro, den er værdat - især efter den nye indretning!
Madame - ja, jeg har savnet en rigtig flyder derud til, så nu er vi meget mere i udestuen end før.