fredag den 14. august 2009

Jeg fik for et par dage siden en rigtig trist nyhed - et kært vennepar skal skilles. Det har påvirket mig mere, end jeg umiddelbart lige ville have forestillet mig. For sådan en beslutning giver jo rystelser og påvirker hele parrets omgivelser - børnene, familien, vennerne. Jeg har selv reageret på nyheden ved at stikke hovedet lidt i busken - for så længe jeg lukkede øjnene, eksisterede det ikke. Det er simpelthen bare så ærgerligt. Jeg er så ked af det på deres vegne. Samtidig tænker jeg også på, hvor hårdt det må være at gå igennem en skilsmisse -for begge parter. Faktisk har jeg været så påvirket af det, at jeg drømmer om det om natten.
Det sætter også tanker igang hjemme hos os. Vi har om en måneds tid 1. bryllupsdag, og en beslutning om ægteskab er jo en stor ting - ligesom det er en stor ting af beslutte, at afslutte det. Vi vil formentlig fortsat have kontakt med begge - men det bliver jo aldrig det samme igen. Det er selvfølgelig naivt at tro, at man efter brylluppet lever lykkeligt til sine dages ende - det er hårdt arbejde, og man har jo hver især ansvar for at gøre den eneste ene lykkelig - men samtidig også et ansvar for at gøre opmærksom på, hvis der er ting som skal ændres, for at man kan leve to sammen - og ikke mindst som familie. Statistikkerne viser jo også en meget høj skilsmisseprocent, så det vil jo være helt blåøjet at tro at sådan noget aldrig sker for en selv eller ens nærmeste. Alligevel er det bare så ærgerligt.
Jeg har en veninde, der altid siger til mig at man skal huske, at det kun er et øjeblik tingene kan virke trælse/hårde/uoverskuelige - man finder altid ud på den anden side igen, og mange gange viser det sig at løse sig til noget bedre. - og hun har jo nok ret. Begivenhederne har bare sat tankerne meget i sving her hos mig. :-)

4 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Jeg kan godt forstå at det påvirker dig, men det er jo desværre sådan noget der sker !

Hvis nu at de bliver lykkeligere andre steder så er det jo det bedste. Det er altid trist når der er børn det også går ud over, men måske viser det sig at det også bliver bedre for dem.

EN ting vil jeg dog lige sige, jeg ved ikke om det er fordi at jeg er ved at være halvgammel, men jeg syntes altså at der er nogle der giver op for let.

Knus

Huset i Hou sagde ...

Kære Pernille
Jeg kan kun egive dig ret -i det hele :-)
Og jeg kan love dig, det har fået snakken igang hos Simon og jeg om vores ægteskab :-) Man har jo ansvar for at den anden er lykkelig - men ligeledes et ansvar for at gøre opmærksom på det hvis man ikke er - og væære villig til at arbejde med det - ellers er det som om det der 'medgang og modgang' ligesom mister sin betydning.
Men når det er sagt er det rigtigt, at man sagtens opleve at vokse fra hinanden og ønske forskellige ting i livet.
Jeg tænker bare i øjeblikket meget over, hvor mange mennesker, det påvirker ved sådan en beslutning. Det er lidt overvældende - ja og så er jeg selvfølgelig rigtig ked af at netop de går fra hinanden :-9

Piskeriset sagde ...

Åh, den slags er så trist :-(
Vi har 2-års bryllupsdag til oktober, og selvfølgelig håber vi på, at vi ikke kommer i den situation, men det får da én til at tænke alligevel.

Jeg håber for dine venner, at de stadig kan tale godt sammen, selvom de går fra hinanden. Vi havde et vennepar, der gik fra hinanden for fem år siden - året efter de havde fået en lille dreng - og heldigvis har de gjort meget ud af at have en positiv kontakt til hinanden siden da - ikke kun for barnets skyld men også for deres egen. Det har givet ro i vennekredsen, hvor vi ellers var bange for, at vi skulle til at vælge side og den slags pjat.

Huset i Hou sagde ...

Ihh... Piskeris - dete r præcis lidt det jeg frygter - desværre er udsigterne ved denne skilsmisse ganske bitre. Jeg er så ked af det på deres vegne.Jeg håber, der kommer mere ro på med tiden :-) Jeg vil være frygtelig ked af at skulle vælge side eller tage parti.