lørdag den 18. april 2009

Opsamling

Mødet med min veninde var bare så hyggeligt! Vi snakkede som om det var i går vio stoppede på efterskolen, og vi har aftalt, at når hun igen er i Nordjylland, sammen med kæresten og sammenbragte børn, kommer de forbi til en omgangs af hous berømte fiskefrikadeller. Viola, Ninas datter, var lidt nervøs for, om hundedamerne var farlige, for de hunde hun er vant til på Nørrebro er en noget større størrelse. Hun syntes vist, at de små hundedamer vimsede meget rundt. Vi gik en lang tur på stranden, og der blev snakket, snuset, givet hundekiks og leget 'kan-du-huske-dengang' - og så fik vi en rigtig god is! De har pink grape sorbetis i Blokhus - det smagte bare så meget af sommer. Det var en lidt sjov kontrast at høre 4-årige Violas meget skarpe københavnske udtale på stranden i blokhus, hvor der jo tales blød nordjysk dialekt ellers. Jeg glæder mig så meget til næste gang vi ses - om det så er hos dem eller hos os. Når de kommer hjem, er der ikke så lang tid til at de flytter i hus lidt uden for København. Ninas kæreste har en butik med økologiske varer inde i byen, og det er planen, at de også skal sælge egne grøntsager fra deres nye landsted. Jeg glæder mig bare til at se det hele.
I går var en hektisk dag på arbejdet, og der blev talt med lidt skarpere tone end vanligt. Så jeg var glad, da jeg kl 19 kunne ræse hjem til min mor, hvor Simon og min bror med kæreste også ventede på min ankomst. Vi fik lækker steg med hele svineriet - det var super lækkert. Jeg tror jeg har fået dette kvartals ration af sovs! det var super hyggeligt, og jeg drillede min bror en smule - det er næsten obligatorisk, jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har også en tendens til at hundse lidt med ham, fordi jeg synes hans er så langsom i optrækket på teenagemåden. Han er ikke så god til lige at rejse sig og lige hjælpe til - men jeg bliver stadig overrasket, når han så gør,som jeg opfordrer til. Min mor var også helt forbavset. Vi har det rigtig godt sammen min bror og jeg. Der er 10 år imellem os, men vi har mange ligheder i vores personligheder, så vi kan sagtens finde fælles ståsted - også i vores humor. Jeg driller ham tit med, at selvom han er ene dreng i en søskendeflok på fire, er han stadig den støreste tøs - det griner vi altid af. Min mor fik også lige reddet min sok, så nu er der strikkket hæl på også. Jeg er spændt på det færdige resultat. Når jeg er så ny i strikkeverdenen, går der lidt længere tid, fordi jeg ikke kender alle 'manøvrerne' endnu, så jeg skal lige have min strikkecoach-mor med på sidelinien engang imellem.
Jeg fik mit nye vitrineskab hjem, så der skal rykkes rundt på møblerne i løbet af weekenden. Det går ndæsten helt til loftet, og jeg glæder mig til at stille mit nye kaffe og spisestel ind i det til sidst. I dag skal vi dog på tur, så det må enten blive når vi kommer hjem, eller i morgen.
Hvad skal du lave?

5 kommentarer:

Julia sagde ...

rydde op.... ARGHHHH

Pernille på 1. sagde ...

håbe på at mine tandsmerter holde op øv øv.........

Mette Lykke sagde ...

Nusse i haven, spise god mad og genfinde min indre ro..

Linda sagde ...

Jeg har spist brunch i Valby (i solen :), kæmpet med min allergi og nu står den på fodbold på tv og hygge/slappe på sofa i aften ;-)

God lørdag aften ;o)

Madame sagde ...

Det lyder som dejlige oplevelser både med din veninde og hos din mor! Tænk at der er 10 år mellem dig og din bror, det er sjovt.
Jeg har siddet lidt i solen i dag, gjort rent og købt gaver til en konfirmation - sådan lidt driverlivsagtigt :-)

Ha' en god aften!