Der er undtagelsestilstand herhjemme i dag. Simon har enorme tømmermænd, og billedet her beskriver meget godt, hvordan hans tilstand er. Det var en superhyggelig aften, med en masse spil, grin og begejstring. Af en eller anden årsag ender det altid med, at vi bliver meget grebet af at spille og vinde, så bølgerne går højt - på den gode måde. Vi var i noget af det bedste selskab man kan tænke sig, så det var en super dejlig aften. På et tidspunkt finder Lasse så sin dyre whisky til 1800 kr. pr flaske frem - og SÅ gik det galt for d'herrer. Jeg kan næsten sjusse mig frem til at det må blive 30 kr. pr mundfuld - puha! Men derefter begyndte de at drikke spiritus rent - seje rejer! Simon og Lasse gav den bare max gas - jeg var ædru, for jeg skulle køre hjem, men det var ganske underholdende at opleve dem på slap line. Claus holdt sig klogeligt til rødvin - han synes ikke at kunne smage det lækre i den whisky, så han blev ikke så hårdt ramt som de to andre grinebiddere.
Da vi kørte hjem blev Simon køresyg, men heldigvis kastede han ikke op i bilen :-)
Men jeg skal da love for, at han gik kold da vi kom hjem - så den stod på pleje, hente vand, og oprydning til 04.30 i morges. pyyha... rødvin på retur er bestemt ikke noget, jeg er fan af! Men Simon er så sød og sjov - og åh, så klog når han er bedugget, så det var ganske underholdende.
Vi lærte et nyt spil at kende i går, som Tina havde fået i julegave - det er helt klart et spil, som er sat på min ønskeliste. Spillet hedder 'Sequence' og kan vel lettest beskrives som en kombination af poker og kryds og bolle. Det greb os alle og det gik der et par timer med at spille ud over Bezzerwizzer, Cranium og Trivial Pursiut.
I dag har vi aftalt, at den står på sofahygge og Ringenes Herre - jeg har set den en enkelt gang, Simon elsker den fortælling, så den genopleves i dag. Vi har aftalt, at vi om et par timer tager os lidt sammen og får vasket det sidste tøj og spartlet lidt i gangen, for det var egentlig den oprindelige plan for i dag.
Indtil da gribes muligheden for kvalitetstid sammen - og måske en lille lur, mens Simon har besøg af Gollum, hobitterne og Gandalf.
Dagens op: Simon overlevede lørdagens eskapader - og at jeg har fri i morgen.
Dagens ned: Vi er ikke helt med med hensyn til dagens planer - men vi når det nok.
Dagens tip: Husk Livvagterne i aften :-)
Dagens spørgsmål: Hvad er din kur for tømmermænd? Hvad virker for dig? Er der bestemte ritualer, en spise eller anden tradition, når det er dagen derpå?
5 kommentarer:
Hihihi.. hvor er det fedt det billede !!! God beskrivelse !!!
Min bedste kur mod tømmermænd, la´ være med at drikke....!
Ønsker Jer en hyggelig søndag
Marianne
Julemig - ja, jeg var også helt overrasket over ligheden mellem isbjørnen og Simon. Hihi.
Den der kur kan vist desværre ikke holde herhjemme, men ja, det ville jo spare mange søndage på sofaen
Jeg havde en onkel, der aldrig sagde om en mand, at han var fuld - han sagde altid "højlærd" i stedet for.
Jeg ELSKER dine indlæg! Hvor måtte jeg grine og billedet er virkelig perfekt. KNUS
Rasmine - den er hermed adopteret! Tak for det fine udtryk. Det er jo ganske dækkende.
Tina - tak skal du have -jeg grinede også rigtig meget, da jeg så isbjørnen. Han var SÅ skidt tilpas i går - men han er da oprejst i dag...hihi
Send en kommentar