Vi har bestilt besøg af en taksator fra RealkreditDanmark. Han ringede så i går og sagde, at nu var han på vej. Vi var slet ikke hjemme, så der blev trukket på en stor tjeneste fra mine kollegaer, så jeg kunne gå hjem tidligt. Da jeg ringede til ham og sagde, at nu kunne han godt komme - så var han færdig med de andre aftaler han havde - og sad nu i Nibe! Jeg synes det var så ærgerligt, for så var det helt unødvendigt at tage tidligere hjem fra arbejde. Nu må jeg nok hellere bage kage som tak for at de ville være så fleksible.
I dag skal jeg male fliser for sidste gang - det har jeg brugt de sidste tre dage på - det er jo ren kemi - først skal der grundhæfter på - så grundhæfter igen - og derefter adskillige lag flisemaling. Det tager bare en evighed - men det bliver fint!
Ellers står dagen vist også bare på oprydning i Simons værksted og almindelig rengøring. Når det hele så bliver for meget, må vi ud at have noget frisk luft - det vil hundedamerne sikkert også værdsætte - hvis ikke vi skal ud i alt for dyb sne. De er meget glade for de stier, Simon har lavet, så vi har heldigvis ikke problemer med at de ikke vil ud i haven at tisse.
Jeg ser frem til næste weekend, som byder på job, besøg længere nede i landet og ren afslapning!
Hvad bruger du din weekend på?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar