onsdag den 6. januar 2010

Indesneet -dag 2

Jeg var tidligt oppe for lige at få undersøgt, hvordan vejene ser ud her til morgen. På vores villavej ligger der ca 70 cm sne - man kan se, de har forsøgt at rydde vejen sent i går aftes, men det er fyget til igen. Hovedvejen er ryddet, men ser umanerlig glat ud. Snerydderene sidder også fast herude. Jeg har snakket med min chef, som bor i samme område som mig, i Gandrup, som ligger lidt tættere på omfartsvejen ind til Aalborg. Hun er også lukket inde, men vi har aftalt, at vi ser, hvordan det ser ud senere.
Min nabo er også sneet inde, så mon ikke jeg lige skal kigge ind til hende senere på formiddagen.
Simons havestier, han har gravet til hundedamerne er også fyget til igen, så de skal graves frem igen, for damerne er ikke interesseret i at komme ud når sneen, når det er oppe i 1 meter. Det bebrejder jeg dem bestemt ikke - hvis jeg skulle sætte tissekonen i så meget sne for at tisse, ville jeg også foretrække at holde mig!
Vi planlægger mere oprydning i bunker og stakke - og så lidt bagning bliver det nok også til i dag.
Er du sneet inde - og hvad bruger du tiden til?

3 kommentarer:

Nina sagde ...

Din dag ligner i høj grad min - vi bliver inden døre i dag, for vi kan endnu ikke åbne dørene :o)

Tina kristine sagde ...

ha ha ja kan lige se det for mig... jeg er ikke sneet inde men bare tanken om at skulle sidde på et kold toilet er nok for os mennesker, så kan godt forstå tøserne :0)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Det er heller ikke blevet ryddet her i Aalborg, så det er umuligt at bevæge sig ret lang udenfor. Fik dog kæmpet mig ned til købmanden så jeg kan bage lidt muffins og boller senere :)