søndag den 10. januar 2010

'Det blir da hyggeligt at have din familie boende-testen.


Hvem synes ikke, at Ikeas test-reklamer er sjove? Jeg er helt vild med den hvor hende teenageren går amok i køkkenet, fordi hendes forældre ikke vil lade hende tage til Sunny Beach.
Især synes jeg den med familien, der spilder kage på sofaen er suveræn. Jeg er nok bare ikke helt neutral lige der, for ham nordjyden der beder om køkkenrulle, bor nemlig nede for enden af min vej. Til daglig er han fiskehandler og han laver de bedste fiskefrikadeller i hele området. Min mor, som bor 11 km væk, kører gerne turen efter Toms frikadeller - 10 for 55 kr. Min far skal også altid derned en tur, når han er forbi, fordi han har så mange gode ting - til meget få penge.
Billedet er lånt fra hans hjemmeside.
Han er ikke den eneste her fra Hou, der har været med i noget de fleste kender. Tidligere på året flyttede en skotte væk fra vores vej. Han har været med i Mel Gibsons 'Braveheart'. Da vi flyttede ind, lød der tit høje hyl og mange melodier fra hans sækkepibe - det er helt underligt, at det ikke er der mere.
Ja, sådan er verden så lille engang imellem - selvom man bor i en lille by med kun 250 hustande.

6 kommentarer:

Signe sagde ...

Jeg havde ikke engang lagt mærke til at det var Tom i den reklame.
Vi kan simpelthen ikke holde påskefrokost uden hans torskesalat, og svigermekanikken har altid køletasken fyldt med fisk fra Tom, med hjem fra sommerhuset :-)

Mig sagde ...

Hihihi... ja de er nu gode de reklamer !!!

Det er altid sjovt når man se nogen man kender i en rekalame... Min mor er med i en af dem med : Lidt kongelig har man da lov at være... Den med barnedåben.

Hyggehygge

Det gule hus sagde ...

Jeg er også vild med de reklamer. Den med teenageren har vi selv prøvet med vores to tøser. Den ældste (nu 25 år) blev helt stille første gang vi så den indtil hun fik spurgt om det var mig der havde lavet reklamen, for hun kunne faktisk kende sig selv :-) Jeg siger dig, den tid var slem jeg var ved at gå hjemmefra :-)

Tina Liel sagde ...

Det var da en sjov historie. Har ikke set reklamerne men de lyder sjove. Nu må jeg finde en opskrift på fiskefrikadeller ;-) KNUS

Line sagde ...

Årh, den med teenageren kan jeg sleeeeet ikke nikke genkendende til (fløjte fløjte). Sådan var jeg slet ikke. Nej overhoved ikke :-D

Miss Midtjylland sagde ...

Signe - ja det er netop den Tom - det er super sjovt.
Julemig - de der BilledBladsreklamer er jeg også helt vild med -det kunne sagtens have været mig :-)
Det Gule Hus - sådan var jeg også - helt vildt strid. Hvor var det godt du ikek gik hjemmefra.
Tina - jeg sender dig lige et link, så du kan grine med.
Line - ja lidt østrogen kan gøre meget skade :-)