onsdag den 20. januar 2010


Mens det fryser og sner udenfor tænker jeg lidt på de få fugle, vi har i haven, som ikke er rejst til de varme lande, mens det blæser og vejret med et godt jysk ord er rigtig træls.
Jeg er super bange for fugle, men efter vi er flyttet i hus, synes jeg det er lidt hyggeligt at kigge på fuglene gennem ruden og følge med i de ting de laver ude på græsplænen.
Vi har også egern og ringmus her i Hou, så når Simon er færdig med at lave et foderbræt til de små fugle, har han lovet også at lave en egernrestaurant.

Jeg synes simpelthen bare, det ville være så hyggeligt at få besøg af et egern her i haven. Så det bliver spændende at se, om ikke der skulle komme et lille sultent egern forbi. Ligeledes ville det bare være super med pindsvin - de var her i haven, da vi flyttede ind, men da det 1.5 m høje græs blev høstet, har de desværre ikke været på besøg siden.

Dagens op: Vi har haft et supergodt sektionsmøde i dag. Det fik jeg en masse ud af.
Dagens ned: Det sner stadig - og de har lovet sne igen på lørdag.
Dagens tip. www.vivara.dk - hvis du selv skulle få lyst til at gøre lidt godt for de små dyr i haven.
Dagens spørgsmål: Fodrer du fugle?

3 kommentarer:

Grith sagde ...

Det er super hyggeligt med fugle og egern - men pindsvin de larmer.

De kan nogle gang lyde som en voksen mand der står og stønner ude i haven - det var ikke rart som ung når man var alene hjemme i et stort hus ;-)

God idé med egern restaurant.

Knus Grith

Line sagde ...

Årh, hvis bare jeg havde en have. Så skulle de fugle få både forret, hovedret og dessert... Og en lille en til natten.

Tina Liel sagde ...

Det er rigtig hyggeligt når der er dyr i haven. Her skal de ikke fodres pga. vejret. Man kan endda nogen gange se papegøjer i luften. Har nu også haft et par slanger og der foretrækker jeg pindsvin. Bare det ikke er dem Grith skriver om he he. KNUS