PANIK!!... Det er SÅ typisk mig!

Simons pung er væk... vi stæser rundt i heeeele huset i flere timer og endevender alt (alt hvad jeg har brugt hele weekenden på at få til at se ud, som om vi bor i et rent og harmonisk hjem).
Så kommer Simon i tanke om, at han måske kan tave tabt den på tanken i går aftes. Selv bilen er endevendt. Men selvom al logik siger, at den helt sikkert ikke er der nu, hvis det er dér den er tabt, så er Simon nødt til at få kigget dér, bare for at blive sikker på, at den ikk eligger i sneen deroppe og fryser. Vi har tanket i Ulsted, som ligger 9 km væk, så kan kører afsted, trods fygesne, driver og superglat vejr.
2 minutter senere nærmest træder jeg på hans pung -den ligger under den ENESTE sofa, som vi ikke har kigget under, for han sidder aldrig i nærheden af den.
Jeg vil så ringe til ham - men hvor er min tlf? - Ja, den ligger såmænd i bilen.... tsk tsk tsk.
Så fiser jeg over til naboen - iført lyserøde blomstrede crocs og uden jakke (kun fordi Simon ikke er hjemme til formanende sige, at man ikke går ud uden), som selvfølgelig ikke har en dørklokke - banker en helt masse på døren, der er stearinlys og meget romantisk musik... den fanger jeg så ikke i første omgang, så jeg forsøger lige at kaste med let hånd en lille snebold på ruden - derefter tre mere - som selvfølgelig ikke rammer noget som helst. Så bliver det alligevel for sølle - og desuden er der nok en grund til, at der ikke bliver reageret derovre i den romantiske stemning.
Så lusker jeg hjem igen...

Hurra for Facebook . Jeg får lokket den sødeste Michael jeg kender(som bor i Århus) til at ringe til Simon og sige, at den er fundet - pungen altså. Så Simon er lidt overrasket over, at Michael helt dernede fra ringer - men hvor er det godt man har flere tekniske dimser, som kan hjælpe os, hva? Især os, der aldrig har styr på noget som helst.
Nu er der bananmuffins - og en snart hjemme Simon.
Det eneste der kan redde denne mandag er, at der kommer The Mentalist på TV3. :-)