lørdag den 4. april 2009

Traditionel arbejdsfordeling


Jeg er nedstemt! Simon har på det bestemteste ment, at vi skulle grille for første gang i år. Jeg er gift med en meget entusiatisk griller. Vi får besøg i aften, og vi havde aftalt lige at ringe sammen inden , for lige at have styr på det hele. Jeg fortæller om Simons lidt skøre plan, og forventer samme holdning som min - snydt! Det er åbenbart den bedste idé overhovedet... tsk tsk. Så aftalen er, at der grilles, men at vi sidder i udestuen, som i dag er blevet mere end lun, for jeg nægter at sidde ude. I formiddag har vi haft besøg af Simons bedste ven, som er kommet hjem fra 2 måneders rejse i østen med sin søde kæreste (nej, vi er slet ikke misundelige - heller ikke over, at de har fået meget smuk farve af rejsen). Han har dælme friet til hende dernede, og de viste os deres meget smukke ringe. Ih... det er så fantastisk. Så brylluppet skal stå næste år i august - og Simon skal være best man. Da Sus og Peter har forladt matriklen, banker det på døren igen - det er en af naboerne, der har en meget død vaskemaskine. Så vi er blevet lidt forsinkede i vores lille haveprojekt med læhegnet. Imens har jeg lavet diablo-marinade til kyllingen, der skal på grillen og kartoffelsalat, som jo gerne må stå lidt og trække inden servering. Nu er Simon kommet hjem og der skrues, saves og bankes meget intenst ude i haven. Så han er i haven og jeg har været i køkkenet - vi er vist liiiige blevet gift, tror jeg nok da:-).

Nu er jeg færdig med alle forberedelserne til aftensmaden og mangler egentlig bare dagens sidste besøg. Rødvinen står og trækker, og vi regner med, at besøget også inkluderer overnatning - gæsteværelset er parat. Måske kommer kongespillet frem lidt tidligere i år. Jeg vil lige snuppe en muffin og lidt at drikke og nyde de fine papegøjetulipaner, inden der er klar til plantning i haven. God lørdag.

5 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Hyggeligt med venne-besøg, og grille, ja det kunne jeg såmænd også godt have gjort her til aften... bortset fra, at grille ikke er gjort forårsklar endnu...

Held og lykke med besøget og grillningen ;-)

Madame sagde ...

Jeg håber, I har haft en dejlig lørdag med grill, gæster og havearbejde. Traditionel arbejdsfordeling, haha, den kender jeg også her ;O) Men hva', bare vi morer os, og den anden ikke er sur over at skulle skrue, save og banke :)

Miss Midtjylland sagde ...

Kirsten - Det var bare så hyggeligt. Duften af grill minder mig bare om så meget godt.

Madame - Ja, det var en af hans egne ideer, der skal føres ud i livet - og kan man så undgå arbejde i køkkenet, vil det være to fluer med ét smæk for den søde Simon ;-) Jeg tror ikke, nogen af os ønsker at bytte.

Irene sagde ...

Smukke tulipaner og det med grillen lyder jo dejligt, håber i havde en dejlig aften...sikke et flot billede af en sæbeboble længere nede på din blog :-)

Mette Lykke sagde ...

Jamen der findes næsten intet bedre en gode venner og grill.
Jeg syntes det bliver mere afslappet. :-)